Langfredag

Den gule Kristus - Paul Gauguin 1889

“”Passion”  (lat. ‘passio’, af ‘pati’ lide) lidelse, is, om Jesu lidelser og død; stærk lidenskab; forkærlighed; mani.”

En langsom (til tider meget langsom) gudstjenste, der med 14 stationer fortalte historien om Jesu lidelse og død, En af de gudstjenester, der sætter pletter på sjælen, og hvor det er lidt halvsvært at hive sig selv op ved håret bagefter og gå ud i solen og mærke det forår, det trods alt er.

Det startede med: Domfældelsen (Luk. 23,13-25):

“Pilatus lod ypperstepræsterne og rådsherrerne og folket kalde sammen og sagde til dem: »I har ført denne mand til mig og påstået, at han vildleder folket. Jeg har nu forhørt ham i jeres nærvær, men jeg har ikke fundet manden skyldig i noget af det, I anklager ham for; og det har Herodes heller ikke, for han har sendt ham tilbage til os; altså har han ikke gjort noget, som der er dødsstraf for. Derfor vil jeg løslade ham, når jeg har givet ham en revselse.« For han var nødt til at løslade en for dem under festen.

Da råbte hele mængden: »Bort med ham! Løslad os Barabbas! Det var en mand, som var blevet fængslet for et oprør, der havde været i byen, og for drab. Igen talte Pilatus til dem, da han helst ville løslade Jesus. Men de råbte tilbage: »Korsfæst ham, korsfæst ham!« For tredje gang spurgte han dem: »Hvad ondt har denne mand da gjort? Jeg har intet fundet hos ham, som kræver dødsstraf, derfor vil jeg løslade ham, når jeg har givet ham en revselse.« Men de pressede på og forlangte med høje råb, at han skulle korsfæstes, og deres råb sejrede. Så besluttede Pilatus, at deres krav skulle efterkommes; han løslod ham, de krævede, ham der var kastet i fængsel for oprør og drab. Men Jesus udleverede han, så de fik deres vilje.”

Det var ganske vist ved en fejltagelse, men jurist er jeg dog blevet, og jeg hader denne domfældelse! De høj(s)tråbende idioter får magten, Pilatus falder på knæ for folkemængden, han mander sig ikke op og følger ikke sit eget indre, der ville foretrække at løslade den Jesus, som ikke engang Herodes havde noget at udsætte på. Ingen talte Jesu sag; der blev bare råbt højt af de fleste, som ved en kinesisk folkedomstol under Kulturrevolutionen i 1950′ernes Kina. Dette er lige præcis forskellen på at leve i en retsstat frem for i en bananstat! Vi hylder i retsstaterne den akkusatoriske proces, hvor anklage rejses og føres af en offentlig myndighed, og proceduren formes som en forhandling mellem anklager og anklagede sammen med dennes forsvarer. Alt dette i modsætning den inkvisitoriske proces – som ovenstående domfældelse vel er et godt eksempel på? eller er der overhovedet tale om en proces?

Langfredag er en speciel gudstjeneste: Flaget på halv, igen pynt og dikkedarer på alteret, alt er trist! Noget af det bemærkelsesværdige er, at der stort set ikke er nogle af de faste kirkegængere. Der var en del mennesker, jeg simpelthen ikke havde set før – og jeg kommer jo da ellers ret så ofte. Hvis jeg nu kun skulle komme én dag i kirkeåret, ville jeg nu nok vælge Påskedag – for det er der da noget mere sus over. Opstandelsen er det, der gør kristendommen til kristendom, eller havde Jeus bare været lige som en af de (andre) profeter, der rendte rund på den tid.

Lang fredag med tid til også tungere tanker. Vi har vel alle vore passioner, alle vort åg, og jeg ved så mænd ikke, om jeg synes, at døden på korset har frataget mig mit? Der er ting i livet, jeg ikke kan gøre noget ved/ændre på. Skal jeg bare stå det igennem, skal jeg give op eller skal jeg prøve at ændre på det? Måske kan en tur ud i sommersolen vende bøtten og stemningen? Gud giv mig lidt sindsro – tak! Det må være den rigtige bøn.

“Gud giv mig sindsro til at acceptere de ting, jeg ikke kan ændre.

Mod til at ændre de ting jeg kan,

og visdom til at se forskellen.”