Mit webhotel – grrr

En fridag med momentant dejligt vejr mellem 14:00 og 16:00

Når man ikke har en have eller en kolonihave endsige bare en altan, må der udfoldes lidt kreativitet mhp. at komme ud, når solen skinner. Jeg skal have nogle gå-kilometer i benene inden turen til Atlas-bjergene, så det er altså godt at gå, og Damhussøen er et passende mål her fra torvet. Det er vel sådan en otte km. derhen og rundt og hjem igen. Det kan være lidt kedeligt at gå for at gå, men kameraet kan gøre turen anderledes interessant.

I skule faktisk have haft disse billeder i en noget større størrelse ovre i mit webgalleri, men mit webhotel har lavet nogle “smarte” nye tiltag som bla. betyder, at jeg ikke lige pt. kan uploade filer til galleriet. Jeg har brugt det meste af aftenen på at installere en nyere version af galleriet, kigge alle mulige steder på nettet for at finde fejlen – indtil det sidst gik op for mig, at rettighederne på mapperne “bare” er forsvundet, og skal sættes igen, og det kan man ikke gøre selv, og det er grunden til, at jeg ikke kan uploade nye billeder.  GRRRR. Nåh – men jeg skulle da alligevel også have opgraderet til nyeste version… I må få billederne i større størrelse en gang i næste uge

De kan ikke være mange dage gamle de små fyre her. De sad så pænt i græsset og så benovede på, at forældrene svømmede rundt. Måske tænkte de “Det kan vi også en dag”?

Er den ikke næsten som hentet ud af H. C. Andersens eventyr? Svanen var faktisk i færd med en længere “diskussion” med et par gæs om hvorvidt, den nu have ret til at passere gaden. Det mente de klart ikke, den havde; men det skyldes antageligt, at de passede godt på deres afkom. Jeg beklager, at den nærmest sidder i midte af billedet – men en gang i mellem må man vel nok centrere – bare en anelse?

Når I får disse billeder i en ordentlig størrelse vil I også kunne se gæslingen. Det er ikke en svamp eller en sammenkrummet papirpose, der ligge ved den forreste gås’ fod – det er en gæsling.

I fotobøgerne står der altid, at man skal sikre sig forgrund, mellemgrund og baggrund – og for en gangs skyld indrettede naturens orden og praksis sig efter teorien. Det vil naturligvis lettere kunne ses på det store billede… (ja arrig kan man da altid være – det hjælper måske ligefrem?).

Røllike er sådan en fin plante. Men den minder mig altid om mine ikke videre vellykkede forsøg på at lave batikfarver på fritidshjemmet som barn. Når man kogte den ellers nydelige plante længe nok i en gryde med vand, og senere tilsatte den en t-shirt (eller en hjemmesyet buseronne – jo det er skam en sandfærdig historie fra 1974), blev t-shirten eller buseronnen sådan ret lorte-brun. Altså kom jeg hjem med en hjemmesyet og hjemmefarvet buseronne, som virlelig ikke var værd at gå med. Åh disse minder…

Røllike er bedre over vand end i vand – og helt uden gryde.

Det uigenkaldeligt sidste billede af røllike, men jeg har en ven, der holder så meget af dem.

Også gæssene fejrede Store Bededag ved Damhussøen. Her er den store familieudflugt. De lod sig overhovedet ikke gå på af, at det halve Rødovre og Hvidovre gik tur om søen på samme tid.

Svaner er altså bare meget meget fotogene, og de har det med at stå sig godt mod de fleste baggrunde.