Jeg havde næsten glemt det…
Jeg havde stort set glemt, hvor fantastisk det er at kaste sig over en bog og lade verden passere forbi så længe. Siden jeg begyndte at slægtsforske, at rode med at lave hjemmesider, at blogge, at færdes på nettet mv. har jeg haft følelsen af, at det var lidt vel passivt at læse en bog. Det kom der jo ikke et produkt ud af. I flere år har jeg stort set kun læst på rejser eller når jeg af andre årsager ikke havde min kære pc i nærheden.
Herudover led min naturlige læsehastighed en krank skæbne, da jeg studerede. Fra naturens side læser jeg ret hurtigt; men det gik ikke på studiet – der skulle man læse langsomt for at få det hele med og eventuelt også få det til at fæstne sig et sted i hjernen. De første par år undrede jeg mig over, at de andre i diverse læsegrupper var så længe om en tekst…
Men pludselig er lysten til – og glæden ved – det skrevne ord dukket op igen, og jeg tillader mig selv at være uproduktiv – hvilket passer særdeles godt med en solskinsdag i haven. I fire år har “Engle og Dæmoner” af Dan Brown stået ulæst ved siden af (den dog læste) “Da Vinci Mysteriet” – bogmærket var ikke rykket længere end til side 38. Den elendig film satte mig i gang med bogen – og den er herlig. Det er skønt at være uproduktiv.
—-
Og så en reklame: For nogle måneder siden var jeg til en sogneaften og hørte præsten Werner Fischer-Nielsen fortælle om sin bog “Astrid Lindgren og kristendommen – set gennem Pippi, Emil og Grynet”. Det var hurtigt at konstatere på det vidunderlige internet, at bogen fra 1998 var udsogt fra forlaget. På antikvariat.net har de en ønskeliste/søgeliste, hvor man kan indtaste en bog man er interesseret i – og skulle de en dag få bogen hjem, får man en mail.
Jeg indtastede mit ønske og havde faktisk glemt alt om det indtil der i sidste uge kom en mail om, at nu havde Vanggaards Antikvariat bogen på lager til 125,00 kr. Mailen indeholdt også en beskrivelse af bogen “anmeldereksemplar, meget velholdt” – og så tog det ikke mere end to minutter at få den bestilt. Så hvis du går og ønsker dig en bog, som du ikke kan opdrive, kan jeg kun anbefale dig at bruge hjemmesiden. Jeg har – trods alt – ikke fået den læst endnu, men har kigget lidt og faldt over følgende appetitvækker:
Fx. formulerer Rasmus meget smukt forholdet mellem det dennesidige og det hinsidige, da han en mørk aften ser op mod stjernehimlen fra en skærgårdsø: “Hvor må der være pænt oppe i himlen, når den er så pæn på undersiden” (Kalle Blomkvist og Rasmus, 123). Kan det siges smukkere?” — Werner Fischer-Nielsen, pag. 13
God læselyst siger jeg bare.
2 responses so far ↓
Manja Lindgren Hansen // fredag, maj 22, 2009 at 12:14 |
Kære Hanne.
Jeg har i et stykke tid læst med her på din blog, som jeg ved et tilfælde opdagede via et link andetsteds i blog-verdenen. Det har selvfølgelig i første omgang været dejligt at høre hvordan det går dig nu
og så har det været interessant at følge dine oplevelser med den (lokale) danske folkekirke.
Det er dog dit sidste indlæg, der både glæder og provokerer mig (lidt), som får mig til at skrive . For det er skønt at høre, at du har genfundet glæden ved at læse/ forsvinde ind i en god roman, men det er da trist at du synes det er uproduktivt og derfor har afholdt dig fra at læse. Selv om man ikke sidder tilbage med et “produkt”, så er man jo i hvert fald en oplevelse rigere og meget ofte er man også blevet klogere på andre mennesker, relationer, sin samtid, historien eller noget helt helt andet.
At læse noget andre anbefaler én og som man måske ikke af sig selv ville have valgt, kan også udvide ens horisont og måske også gøre én klogere på den der anbefalede bogen. Om ikke andet har man en større fælles referenceramme. Og det er da ikke så skidt.
Selv husker jeg stadig to bøger som du anbefalede mig at læse, da vi var unge (omkring de 18 år). Nemlig Sartres “Terningerne er kastet” og Johannes Møllehaves “På myrens fodsti”. To meget forskellige bøger som jeg ikke selv, på det tidspunkt, ville have valgt at læse og som, når jeg støder på titlerne nu, ofte får mig til at sende dig en lille tanke. Jeg håber, at du igen vil få rigtig mange gode læse oplevelser – både de “rent underholdende” af slagsen og de mere “bevidsthedsudvidende”.
Mange hilsner fra mig som med tiden blev, nå ja, bibliotekar.
Stegemüller // fredag, maj 22, 2009 at 14:45 |
Kære Manja
Jamen Jøsses er det dig menneske – kan du huske, da vi fik den tossede idé at gå Bornholm Rundt? Jeg kunne knapt gå den følgende uge. Velkommen her! Jeg håber, din verden ser godt ud og at du har det godt! Tænk at jeg anbefalede dig Møllehave og Sartre i den alder… Hrm….lidt sær har jeg jo altid været.
Ja du har ret i, at man ikke kan gøre produkter op mod oplevelser/glæder; det mener jeg bestemt heller ikke, men med fuldtidsjob og fuld fart på, må jeg jo prioritere hvad jeg helst vil med min frie tid: Læse eller lave hjemmesider/slægtsforske/tage billede/webformidle osv. osv. I mit job fremstiller jeg heller et produkt, der kan ses, jeg producerer en masse brugesupport og noget systemudvikling, men når jeg går hjem kan jeg sjædent pege på et eller andet og sige “det har jeg lavet i dag”. Og der er altså en del af mig, der gerne vil lave noget man/jeg kan se. Og det kan man/jeg med billeder, hjemmesider, slægtsforskning osv. Og derfor røg bøgerne ret langt ned i prioriteterne og det står jeg ved. Der er noget over det at skabe noget og at dele dette noget med andre, og når man nu slet ikke er kreativ, så er WWW en herlig mulighed for at finde ud af at være “alternativt kreativ”.
Men… den dag om bare 15 år, hvor jeg forhåbentligt går på tidlig pension, vil jeg holde to aviser, altid være i gang med en bog, fordybe mig i glæden ved det skrevne ord. “Ama’r halshug og Fælleden rundt på knæ”.
Bedste hilsner til bibliotekaren fra juristen