Stegemüllers vindue mod verden

Bravo DR

mandag, juni 22, 2009 · 6 Kommentarer

Planeten jordenAf og til rammer de plet!

Jeg ved ikke, om det var tilsigtet – men det var flot!

I aftes sendte “det rigtige fjernsyn” = DR1 kl. 20:00 det 3. afsnit af BBC-serien “Den fantastiske planet”, som jeg følger hver eneste søndag.

I går var det fra Serengetti i Tanzania, hvor jeg tilfældigvis selv har været. Man fulgte en løvefamilies kamp for livet gennem et år og samspillet med gnuer, impalaer, gazeller, krokodiller mv.

For en uge siden handlede det bla. om laksen, der vandrer op mod strømmen i egne, hvor det regner, når bjørnene er meget meget sultne, og uden føde ville dø…

Økosystemet er så viseligt indrettet, at laksen skal op ad strømmen og op ad floden for at gyde på det tidspunkt, hvor den brune bjørn stort set er udhungret. For at laksen kan komme til at svømme, må der falde regn. Og så kommer regntiden! Det er ubegribeligt, at naturen har kunnet indrette sig sådan – at evolutionen har gjort det muligt. Der var fantastiske scener, hvor bjørnene sad på klippefremspring i floden og stort set bare skulle åbne munden og så kom den rå laks flyvende ind i munden på dem. Laksen skal for at komme op-strøms springe så højt, at det ville svare til, at et menneske uden videre skulle springe over en fire-etagers bygning.

Serien rummer fremragende billeder. I går så man fx græsset gro!

Jeg havde netop siddet og tænkt over – og glædet mig over – de fantastiske økosystemer, der muliggør arternes sameksistens, og de evolutionære processer, der vel bare har taget ca. 6 mia. år og så kom 21Søndag (TVA om søndagen) med den grelle modsætning!

statoil_logoStatoils oliesand-udvinding ødelægger Canadas landskaber, får indianerne langs en flod til at mene, at de har fået kræft af at bo så tæt på stedet, hvor sandet vaskes for at udvinde olien. Logikken er, at når der ikke er langt fra de kunstigt skabte søer til den naturlige flod, må disse to systemer gå i forbindelse med hinanden. Der var billeder af fisk med to munde og sære pletter!

I jagten på den sidste olie er verdenshavenes reservoirer ikke længere tilstrækkelige. Nu går man løs på jorden, for at vi umættelige forbrugere til stadighed kan få dækket vores behov for plasticposer, elektricitet og andre behageligheder. At udvinde olie af sand er 10 – 15 gange så CO2-belastende som at udvinde det på konventionel vis fra havbunden! Det er måske derfor klimatopmødet i København til december 2009 kaldes COP15?

Nu er de jo næppe onde menensker hos norske Statoil – næh, de driver en forretning, og i denne forretning har bla. Danske Bank og Nordea (min bank!) købt aktier for pensionspenge. Jeg har lyst til at ringe ned i banken og sikre mig, at det ikke er mine pensionspenge, de har købt Statoil-aktier for.

De to udsendelser i direkte forlængelse af hinanden var fantastisk TV – og jeg nægter at tro på, det var et tilfælde! Først ser man, hvad naturen kan, hvilke kredsløb, der kan holdes i spil i et fintmasket system – og dernæst ser man, hvordan det hele kan splittes ad på ingen tid med ukendte langsigtede konsekvenser.

Det er på tide, at stoppe op – og hvem kan stoppe bedre op end du og jeg?

Kategorier: Forbruger · Globalisering · Medier · Politik · Samfundsforhold
Tagged: , ,

6 responses so far ↓

  • Gert Larsen // torsdag, juni 25, 2009 at 13:33 | Svar

    Kære Hanne,

    Super post. Dilemmaet er svært. På den ene side vil vi alle have den uberørte natur, og på den anden side vil vi have teknologiens vidundere og glæder. Der kan vanskeligt forenes.

    Men du har helt ret i at det begynder med os selv. Vi må betale mere for varerne, eller lade være med at købe dem. Problemet er bare at den mulighed har borgerne i den mest forurenende del af verden desværre ikke. Her handler det om basal overlevelse.

    Men grådighed og griskhed fra de store selskaber – ud med det..!

    (Ps. Jeg noterer naturligvis med tilfredshed at du stadig anerkender evolutionen :-) )

    Kh/Gert

    • Stegemüller // torsdag, juni 25, 2009 at 14:09 | Svar

      Kære Gert

      Mange tak for din kommentar! Det glæder mig, du kan lide posten.

      Ikke engang store dele af præstestyret tror på, at Gud skabte verden på syv dage :-) så jeg prøver også selv at holde benene på jorden.

      Du har ganske ret i, at kun i den rige og industrialiserede verden kan vi tillade os den luksuriøse kunst, der kaldes prioritering. At prioritere kræver nemlig, at man har noget at prioritere op/ned/med. Men det er også os, der har et stort forbrug af fossile brændstoffer, fordi vi har så pokkers mange behov at dække. Der skal strøm på min iPod, på min mobil osv. – og det skal der bare!

      Mit budskab er egentlig også bare, at selv om vi ikke vil undvære de ting, er der mange områder, hvor vi systematisk kunne forbedre os, og det er lige fra at genbruge plastikposerne, slukke lyset, undgå stand by-funktioner, fylde vaskemaskinen helt op og op til, at man fra officielt hold kaster lige så mange penge forskning i – og udvikling af – vedvarende energi. Hvis man kanaliserede lige så mange ressourcer til sådan forskning og udvikling, som man gennem årene har ofret på de fossile brændstoffer, kunne vi rykke med lynets hast. Måske kunne vi nå det, inden de får splittet Canada helt ad.

      Jeg er dog alvorligt bekymret for at den aktuelle regering vil mene, at dette er smagsdommeri af værste skuffe og sender Hr. B. Lomborg efter mig…

      Kh
      Hanne

  • Flemming Bo Jensen // tirsdag, juni 30, 2009 at 07:04 | Svar

    God interessant post Hanne og et emne jeg er dybt involveret i så dette bliver nok lidt langt.

    Jeg har netop arbejdet sammen med den danske biolog Carl ‘Varan manden’ Træholt på Borneo, Carl er en guldgrube af viden og indsigt i øko systemer og konflikten mellem uberørt natur og industri. (Carl er fantastisk fascinerende, som med Jens Martin Knudsen, så er det bare at holde fast og lytte godt efter når han taler!)

    Jeg spurgte ham om hans mening om muligt kompromis mellem natur og produktion af mad til en verden der vokser med hvad der svarer til et nyt Tyskland hvert år. Carl’s mening er at det er ikke svært, det er nemt. Vi har allerede værktøjer og mekanismer til dette. Det er nemt at få det kompromis til at fungere. Problemet er PENGE.

    Produktionsfirmaerne er firmaer som naturligt ønsker at tjene penge. En kinesisk palmeolie plantage og deres bestyrelse vil have max udbytte, kunne ikke være mere ligeglad med hvor meget jungle de fjerner. Det er ikke kun forbrugeren der her kan stemme med pengepungen, palmeolie købes indirekte og findes i shampoo, margarine, corn flakes osv. Firmaer skal tvinges lovmæssigt til at bidrage en del af deres millard overskud hvert år til at sikre en bæredygtig produktion.

    Der er pt. ingen gode alternativer til fossile brændstoffer – og der er så mega mange penge involveret at der næppe sker meget før vi løber tør og olie industrien tvinges til at tænke nyt. Soy er en kæmpe joke og bør stoppes nu. Det er negativ energi, koster mere at fremstille end det giver i energi. Konvertering af land til soy marker truer i høj grad produktion af mad i mange fattige lande i verden. Igen, ingen turde lovgive om at biler skal forurene mindre, så soy blev svaret selvom soy er langt værre end olie.

    Ikke at vi er et hak bedre i DK, vi skal ikke spille frelste som vi ellers elsker. Vi gjorde det bare for mange år siden. Vi konverterede alle tørv og skov områder osv. til landbrug så der nu er 1% skov eller deromkring tilbage. Vi er værre end asien, vi er blot foran så vi nu kan pege fingre af dem og spille hellige.

    Borneo har mistet over 75% af al natur. Som Carl siger ‘jeg mener der er nok palmeolie i verden nu, der er ingen grund andet end penge til udvidelser’.

    Det er desuden konflikt mellem farmere og naturelskere. Som Carl og jeg snakkede meget om vi bliver sgutte høje af at se 100vis af kilometer af palmer på lige rækker – vi vil have uberørt kaotisk natur. Farmerne står og kigger på deres palmemarker og er dybt lykkelige, det er det smukkeste i verden for dem.

    Positivt ved f.eks. palmeolie plantagerne er f.eks. at de fleste lokale elsker dem. De har pludseligt et job og fast indkomst, de behøver ikke længere illegalt fælde teak træer for at overleve dagen. United Plantations behandler deres ansatte med ansvar som danske firmaer gør, de får god løn, de har skoler, hospitaler osv. så kan man tvinge alle til af følge UPs eksempel kan et godt kompromis måske lykkes.

    Jeg er forresten ikke sikker på at staten er de bedste til at forske og udvikle, bedre at landene koncentrerer sig om lovgivning der tvinger firmaerne til at tænke nyt. ‘Nød lærer…’ osv.

    hilsen F

  • Stegemüller // tirsdag, juni 30, 2009 at 11:10 | Svar

    Kære Flemming

    Mange tak for din gode, lange og oplysende kommentar!

    Du skriver:

    “Firmaer skal tvinges lovmæssigt til at bidrage en del af deres millard overskud hvert år til at sikre en bæredygtig produktion.”

    Jeg er fuldstændig enig! Det må være vejen frem, for det er ikke nok, at du og jeg stemmer med pengepungen. De andre økonomiske interesser er både større og stærkere – læs: hvis de bliver tvunget til at aflevere en andel af profitten, så batter det på bundlinien.

    Det er også helt rigtigt, at vi ikke bare kan tillade os at være frelste! Jeg har tænkt på det på mange rejser, når man ser, hvordan affald bare smides rundt omkring i både Asien og Afrika. Så sidder man der og glor lidt dum ud af vinduet i minibussen, og tænker, at de burde håndtere deres affald bedre. Men tænker man 50 år tilbage kunne man se lignende i Danmark. Og aktuelt er det heller ikke utænkeligt at køre forbi (mindre) landbrug og se bunker af udtjente landbrugsmaskiner bare stå og ruste op ude bag laden.

    United Plantations lyder som et godt bud på en afbalanceret løsning mellem produktion og miljø – altså en bæredygtig strategi. Jeg er bare alvorligt bekymret for, at der er alt for få, der tænker tilstrækkeligt langsigtet.

    Nej – jeg tror heller ikke at staten er bedst til F & U i fx alternativer til fossile brændstoffer. Måske husker du skandalerne i Nordsøen tilbage i 70′erne? Min tanke er også mere, at man burde – med penge – belønne de firmaer, der rent faktisk gør en forskel på disse felter. Kast milliarder efter dem, opmuntr’ dem med $$ til at være så innovative, at de ikke længere kan se deres egen røv for fodsåler – så sker der noget.

    Bedste hilsner
    Hanne

  • Flemming Bo Jensen // onsdag, juli 1, 2009 at 09:16 | Svar

    I øjeblikket kan man på DR.dk web tv se dokumentar filmen ‘Varanmanden’ fra 1991 om Carl Træholt. Klik på programmer, DR2 Tema, og scroll ned til ‘Varanmanden’, klart værd at se.

    Beskyttelse af junglen på Borneo og alle andre steder i verden er ekstremt vigtigt, et (1) eneste træ i junglen fanger/opbevarer ca. lige så meget co2 som alle træer i en dansk skov! Dette co2 fiser så ud i atmosfæren hvis jungle træet fældes/brændes.

    • Stegemüller // onsdag, juli 1, 2009 at 12:47 | Svar

      Det lyder rigtig interessant – det vil jeg se!
      Jeg var ikke klar over, at ét træ i en jungle opbevarer lige så meget CO2 som en hel dansk skov. Pludselig er der en masse (fa-)brikker, der falder på plads!

Skriv en kommentar