4. søndag efter Trinitatis

Hvidovre KirkeStøjhelvede!

Nu skal vi altså have indrettet det våbenhus, så støjende børn med forældre kan trække derud! Jeg er så træt af at få ødelagt den ene gudstjeneste efter den anden af støjende børn, eller rettere af forældre til støjende børn, der ikke kan fatte, at deres afkom ødelægger gudstjenesten for alle os, der faktisk gerne vil høre, hvad der foregår.

Netop Inge-Hanne Broströms prædikenen til i dag havde jeg glædet mig til at høre, for hvad kunne der ikke ligge i “Kan en blind lede en blind? Vil de ikke begge falde i grøften?”

Hendes prædiken handlede om selvindsigt, og hvad der sker, når man vover – eller måske ikke netop ikke vover – at se ind i sig selv. Vi vil gerne gøre andre glade, vi vil gerne hjælpe, vi vil gerne være der for hinanden. Men kender vi ikke os selv er det svært at råde. Så leder den blinde den blinde.

Eller sagt med andre ord, vi vil gerne gøre andre glade – gøre det der forventes af os og med et mere negativt ord, vi vil please. Vi vil gerne have et godt forhold til vores omgivelser. Desværre resulterer vores hang til at please og tilfredsstille andre ofte i, at vi glemmer at være tro mod os selv – at være sanddru.

Jeg kommer til at tænke på nogle ord fra en Liva Weel-vise med tekst af Kai Normann Andersen “Jeg vil gi’ dig alt det dejligste, der findes og gætte dine ønsker dagen lang, …” Den strofe har jeg aldrig brudt mig om, for hvis man gætter på hinandens ønsker, er man i gang med at gøre livet til en quiz, og det pokkers ene liv, vi er tilmålt, har da krav på mere og bedre end det! Skulle jeg nogensinde havne i en nær relation, nægter jeg at gætte dine ønsker dagen lang – vil du noget, må du formulere dig klart og utvetydigt. Det andet er på forhånd dømt til at gå galt.

Og hvorfor kender så få sig selv? Formentlig fordi det kræver mod at være den, man er. Det er til tider svært at se kendsgerningerne i øjnene. Det er let at se splinten i sin broders øjne, men vanskeligt at se bjælken i sit eget.

Vi må kigge indad og handle. Åbner vi ikke øjnene og ser, men lader det ene lag i sindet lægge sig oven på det andet, handler livet med os.

Dette kender jeg lige præcis godt! Kodeordet er for mig “handle”. Der kan være ting i livet, det er meget vanskeligt at handle på/efter, men gør man det ikke, har man frasagt sig magten over eget liv.

For ca. 1 år siden handlede jeg på et gammelt problem, der havde naget mig i årevis – jeg havde kigget indad længe, kendte problemet, årsagerne, virkningen – retorikken var på plads – men jeg manglede at handle, for jeg var magtesløs. Jeg var magtesløs overfor mit dopamincenter, der raslede med stortrommerne ved 18-tiden hver dag. Men det vidste jeg ikke – jeg så i stedet ned på mig selv. Jeg måtte have “mit stof”.

Jeg forsvandt næsten fra jordens overflade i fem uger, jeg tog ophold på Svanegården i Korsør, og det var første skridt på vejen til en ny tilværelse, som jeg har magten over. Jeg er bare blevet “ædru alkoholiker” og det har jeg det fremragende med.

Også menneskene omkring os lider, hvis vi ikke handler – ja, i virkeligheden lider vi måske mest selv.

Nemlig! Det ikke-handlende subjekt lider, martres og slides op af indre konflikter. Det er slemt, når andre lider, men egen lidelse mærker man dog mest. “Handling giver forvandling” sagde vi engang i en helt anden sammenhæng – men jeg må sige, at sætningen på mange plan, giver mening. Mere herom en anden dag.

Jeg har faktisk længe haft lyst at skrive om emnet alkohol, men har holdt mig tilbage for ikke at såre eller støde nogen, men forskellige sammenhænge og situationer har overbevist mig om, at tavsheden er den største dræber i dette spil. Så længe man er tavs, er man med til at opretholde tabuet om denne sygdom, og lige så længe tror andre, de er ene med deres problem. Vi har vel alle billedet af en alkoholiker, som ham den uvaskede fyr, der sover på bænken, er hjemløs, og tager bad her tredie uge? Men at det kan ske for pæne og ordentlige mennesker med topskat og pensionsordninger, det forestiller vi os vel egentlig ikke? Så længe vi opretholder tabuet, så længe er vi med til ikke at hjælpe andre med at få et frit liv.

Jeg bliver aldrig en Synnøve Søe, jeg bliver aldrig privat i det offentlige rum, men jeg har intet problem med at være personlig på en – forhåbentlig – sober måde. Bønnen herunder kaldes sindsro-bønnen; den er kendt i AA-regi, og har intet med Hvidovre Kirke eller 4. søndag efter Trinitatis at gøre – jeg synes blot, den er en passende afslutning på denne post :-)

Gud

Giv mig sindsro til at acceptere de ting, jeg ikke kan ændre,

Mod til at ændre de ting jeg kan -

og visdom til at se forskellen.

God søndag!

About these ads

4 tanker om "4. søndag efter Trinitatis"

  1. Hanne, børn kan godt være stille i kirken. Men det er noget, som de skal lære af forældrene.

    Er der ikke mulighed for, at der er nogen frivillige, som vil holde børnehave for børnene. Så kunne de samtidig lære lidt om kristendommen. Jeg ved, mange kirker gør dette.

    Merete

    • @ Merete. Læg godt mærke til, at jeg egl. heller ikke er så meget er “ude efter” børnene som efter forældrene! Jeg er meget enig i, at det er forældrene, der skal lære fra sig. Andet kan vi ikke forvente. Og jo det er rigtigt, at børn kan være stille i kirken. Jeg kender to af dem rigtig godt. De dukker op med tegnesager og tøjdyr, der holder dem beskæftiget i den lille time en gudstjeneste varer.

      I forvejen trækker vi rigtig meget på vores få frivillige ved Hvidovre Kirke. Jeg tror, at det ville være at trække meget store veksler på dem også at bede dem holde børnehave.

      Vi vil nok gå den vej at gøre våbenhuset til et rart opholdssted for børn, der ikke holder en gudstjeneste ud.

  2. Jeg håber for jer at det med våbenhuset virker. Men det er jo forældrene som skal have opsyn med børnene. Det er vel også dem som vil i kirke og hører gudstjenesten?
    Merete

    • Problemet med forældrene er, at de er vænnet til en støjkulisse, der ikke tillader os ikke-forældre at høre en prædiken. Så de bemærker formentlig slet ikke, at afkommet generer alle andre. Jeg tror på, at vi kan lave våbenhuset fint og dejligt og gøre det til et reelt alternativ.

      ../Hanne

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s