Børnefonden og finanskrisen
Lige til jeg gav mig til at undersøge definitionen på et dilemma, har jeg i dag følt, at jeg var i et dilemma. Men det er jeg ikke, når et dilemma er:
Et etisk dilemma opstår, hvis der findes stærke argumenter både for og imod at gøre en bestemt ting.
Anledningen er denne mail fra Børnefonden:
Når nogle gi’r op, må andre tage over…
Kære Hanne B. Stegemüller
Finanskrisen har også ramt BØRNEfonden. Flere af vores sponsorer opsiger deres sponsorater, fordi de bliver nødt til at koncentrere sig om at få deres egen hverdag til at fungere. Det har vi stor respekt for…
Men vi har samtidig også brug for, at andre overtager sponsoraterne. Det forventes nemlig, at finanskrisen skubber yderligere 46 millioner mennesker ned under fattigdomsgrænsen. Der er altså brug for flere sponsorer. Ikke færre!
Vi tillader os derfor at spørge, om du vil hjælpe endnu et barn, der har mistet sin sponsor.
Vi vil skynde os at sige, at vi er meget taknemmelige for, at du er sponsor for [navngiven pige] i BØRNEfonden. Du gør allerede en stor forskel.
Hvis du vil hjælpe endnu et barn, der har mistet sin sponsor, skal du klikke her: Sponsorbarn. Så hjælper du snart endnu et sponsorbarn. Du modtager selvfølgelig information og billede af barnet.
Tak for din tid – og tak fordi du er sponsor i BØRNEfonden.
De bedste hilsner
Annette Lüdeking
Direktør i BØRNEfondenPS. Vi vil også være meget taknemmelige, hvis du vil fortælle dine venner og familie om det dilemma, nogle af vores sponsorbørn er havnet i. Du er meget velkommen til at videresende denne mail.
Jeg er ikke i et etisk dilemma, for der er ikke stærke etiske argumenter for at gøre begge dele. Der er kun argumenter for at prøve at hjælpe de børn, der nu har mistet deres sponsorer. Det koster 195 kr. om måneden før skat – og vil du oplyse Børnefonden dit CPR-nummer, kan du trække beløbet fra i skat. Det fine ved den metode, er, at du slipper billigere, men samtidig har du sendt de 195 kr. til fx Togo. 195 kr. er ufatteligt meget værd i Afrika. Vi kan slet ikke forestille os det.
Når jeg vælger at bringe mailen her på bloggen skyldes det, at jeg ved, jeg har en del faste læsere (ca. 100) og hvis bare én eller to af jer vil overveje at støtte et barn, så har jeg også gjort lidt nytte, så har jeg været med til at sprede budskabet.
Gik lidt rundt i kontoret og agiterede for sagen i eftermiddag. Den hyppigste indvending var: “Når pengene frem?”
Det er uhyggeligt, at så mange har så meget mistillid til hjælpeorganisationerne. Det siger noget om, hvor skadelige historier om korruption og svindel er. Jeg kan ikke garantere for Børnefonden eller andre, men kun fortælle at min ven Pierre, der gennem flere år har haft et sponsorbarn i enten Togo eller Mali, en dag tog sin rygsæk og rejste ned for at se, om hans støtte nåede frem til barnet.
Han besøgte uanmeldt familien (det må man ellers ikke, men hans ønske var, at de ikke lavede særlige foranstaltninger (og dermed brugte penge) bare fordi han kom forbi en tur) – og han var ikke i tvivl, da han kom hjem. Hans penge når frem! Det var grunden til, at jeg valgte Børnefonden, da jeg startede mit sponsorat i 2007. Selv støtter jeg ikke andre “småindsamlinger” i årets løb, fordi jeg tror på, at konkret og målbar støtte til ét menneske spiller en rolle frem for en 20′er hist og her.
3 responses so far ↓
Inge Balling // tirsdag, juli 21, 2009 at 10:10 |
Konceptet er generelt vældig fint.
Jeg blev som sponsor skuffet over ikke at kunne gå udover konceptet. Ønskede at min sponsordreng skulle inspireres til sit skolearbejde ved
at kunne tjene ekstra (ved mig )ved at give sine læsefærdigheder m.m. videre til sine søstre ,der ikke kunne få lov eller ikke havde råd til at gå i skole.
Så kan man lige så godt støtte en sos-by uden
at have konkret barn eller gå til http://www.kiva.org.
Jeg vil bestemt overveje at hjælpe et barn i børnefondens regi igen i den nuværende situation.
Stegemüller // tirsdag, juli 21, 2009 at 10:20 |
Kære Inge Balling
Mange tak for din kommentar. Det vil glæde mig, hvis du igen ender med at støtte et barn i Børnefondens regi.
Jeg kan egl. godt forstå, at du blev skuffet over ikke at måtte yde mere bistand – og din idé var jo rigtig god. Men så vidt jeg forstår deres koncept, ønsker de ikke at skabe rige blandt de fattige – bla derfor er der også grænser for, hvad man må sende ud over sponsoratet. Der kan simpelthen blive alt for stor en ulighed mellem de børn, der har en sponsor, og de der ikke har.
Stegemüller // tirsdag, juli 21, 2009 at 10:35 |
Nu fik jeg lige kigget lidt på http://www.kiva.org/app.php som jeg slet ikke kendte på forhånd, så mange tak for linket.
Lån 25 $ (ca. 131,25 kr.) ud, få dem tilbage senere og lån dem ud en gang til. Genialt for alle!
Jeg har gennem et par år læst en del om mikrolån efter at have hørt et foredrag af Nobelprismodtageren professor Yunus: http://da.wikipedia.org/wiki/Muhammad_Yunus og tænker egl. at mikrolån også er en konkret og målbar form for udviklingsbistand, som jeg som normaldansker kan forholde mig til.
Den “store udviklingsbistand” fra regeringerne er vigtig og uundværlig, men der går på en eller anden for meget “bonede gulve” i det.