20. etape, Montélimar – Mont Ventoux
Igen er jeg enig med Henrik Jul: Andy Schleck burde have forsøgt sig alene i kampen mod Alberto Contador. Han skulle have kørt for en etapesejr til sig selv.
Nu gjorde Andy Schleck det ikke; han forsøgte at hive sin bror (der havde Lance Armstrong hængende i sit baghjul) med op over legendariske og mytiske Mont Ventoux, forsøgte at skaffe de 38 sekunder Fränk manglede i at komme på podiet i Paris som nr. 3 i stedet for Lance. Det er selvfølgelig både sympatisk og charmerende ikke sådan bare at tænke på sig selv! Men på det tidspunkt hvor det må have stået klart for Andy, at Fränk lige manglede den sidste lille bitte smule kraft i dag, mener jeg, at han burde være kørt efter etapesejren til sig selv.
Argumentet fra Riis’ side er, at Contador bare havde “slugt” Andy til sidst. Men det ved vi jo faktisk ikke!
Det var under alle omstændigheder en fantastisk etape, men det var som om, Saxobank fik taget lidt af magien ud af den i forsøget på at få begge brødre på podiet. Det ærgrer mig lidt.
Nu er Touren for mit vedkommende (nok) slut for i år. Paradekørslen til Paris opfatter jeg som forholdsvis kedelig, og ved gadeløbet i byen er jeg jo bare bange for, at de styrter, så det kan jeg slet ikke holde ud at se.
Samlet set har det været en spændende, fascinerende og til tider særdeles overraskende Tour i år. Da jeg hørte Lance stillede til start i år, var jeg indledningsvist skuffet, fordi jeg regnede med, at alt så var afgjort på forhånd. Sådan blev det ikke! Faktisk har hans deltagelse været med til at skabe løbet og mange af dets smukke momenter.
Jeg vil mene, jeg sidder ved TV-skærmen igen næste år.
