Ka’ De li’ svesker?

Jeg købte et par kogebøger på Vestjyllands Højskole…

Jeg købte kogebøgerne på grund af denne vanvittigt lækre sveskemandelmarmelade, som allerede er blevet fast inventar i mit køleskab. Den er hurtigt lavet; det der tager længst tid er at gøre blenderen ren bagefter.

Jeg er forlængst gået over til at lave dobbelt portion. Man skal lige prøve sig lidt frem med mængden af vand; den første gang kom jeg til at bruge for lidt, så den blev mere stiv end den bør være – sveskerne suger mere, end man lige tror.

Jeg har modificeret opskriften ved ikke at findele mandlerne, men bare at halvere dem; det ser bedre ud!

Sveskemandelmarmelade

• 200 gr svesker
• Vand
• 50 gr smuttede mandler

Sveskerne sættes i blød i vand, der knap dækker, natten over.

Sveskerne gives et kort opkog, hvorefter de blendes sammen med mandlerne.

Opbevares på køl.

Teologi for lægfolk 1

Netop hjemvendt fra den 1. weekend på Diakonhøjskolen i Århus…

Det er bemærkelsesværdigt så mange psykologer, der er på mit hold (6-7 stykker ud af 37); det er spændende, at der er folk fra andre kirker end folkekirken; det er tankevækkende, at vi er så mange, der vil undervises efter “Tankpassermodellen” (mere herom senere).

En lang og spændende weekend er slut! Jeg har meldt mig til Teologi for lægfolk for at blive klogere på kristendommen, og det er jeg efter den 1. weekend slet ikke i tvivl om, at jeg vil blive (der skal nu heller ikke så meget til). Men vurderet her efter første weekend, er jeg slet ikke i tvivl om, at jeg har fundet det rette sted at blive det. Jeg kan simpelthen godt lide niveauet, som er universitetsniveau. Underviseren i gammeltestamentlig eksegese sagde det lige ud: Det er det samme kursus, jeg holder på Århus Universitet.

Mange kommer vist med en “barnetro” og har fået kristendommen ind med modermælken – selv har jeg ingen problemer med at sige, at jeg kommer uden ret mange forudsætninger, men for at suge til mig og for at få konkret viden. Jeg synes, der i kirkelige kredse er megen indforståethed, og meget “sådan er det jo”… Nu vil jeg gerne have syn for sagen og vide hvor det står!

Lørdag:

1. Introduktion til hvad Teologi for lægfolk overhovedet er for en størrelse; herunder at det ikke er forkyndelse, men er undervisning/formidling.
2. Samtidsteologi, som er et fag, der ikke findes på universitet, men er skabt af en af TFLs grundlæggere. Her er mulighed for at diskutere en række af hverdagens etiske problemstillinger i et teologisk lys (fx organdonation, kirkeasyl og mange andre emner). Undervisereren Johannes Nissen lagde op til en længere drøftelse af, hvordan vi nu ville undervises. Jeg følte mig sat lidt tilbage i tiden, og kan ikke huske, hvornår jeg sidst har skullet tage stilling til dét. En majoritet vil vist være begejstret for undevisning efter “Tankpassermodellen”, hvor læreren “fylder på” de videbegærlige elever. Vi kommer ret forudsætningsløse og vil gerne modtage/tankes op af de notorisk mere vidende undervisere  – og det var et bemærkelsesværdigt flertal, der gav udtryk for dette synspunkt.
3. Gammeltestamentlig eksegese som består dels af bibelkundskab, dels af en eksegetisk gennemgang af 1. mosebog kapitel 1-11. Bibelkundskab skal give viden om litteraturen, historien og de religiøse forestillinger på gammeltestamentlig tid. Jytte Gudiksen underviser klart efter “tankspassermodellen” og i hendes to timer lørdag efter aftensmaden bredte der sig en tryg stilhed. Yes – her fik vi det vi kom efter! Her er undervisningsplan (læs fra side dit til side dat i den og den bog), litteraturliste mv.

Søndag:

1. Nytestamentlig eksegese: I dag tror jeg nu nok, det var mere “Ny testamente og dets samtid”, for Helge Kjær Nielsen brugte meget tid på at forklare om hvilken kontekst man skal læse teksterne i. Men ellers er hovedsigtet med faget at give et indblik i evangeliernes teologiske hovedsynspunkter.
2. Temaforelæsning, der er fælles for alle tre årgange: Hvad er lige nu mere relevant end en diskussion om rydningen af Brorsons Kirke på Nørrebro i København i lyset af næstekærlighed og det kirkeretlige asylbegreb? Og det diskuterede vi så med fynd og klem! Johannes Nissens oplæg var rigtig godt og essensen af mange måneders avisskriverier. Problemet ved diskussionen var, at mange af os ikke har den ringeste chance for at sætte det ind i en sober teologisk sammenhæng (vi mangler viden) og så udarter det sig en politisk diskussion, hvilket jeg personligt finder ret anstrengende! På et af holdene findes en tidligere trafikminister fra partiet venstre, som slet ikke var enig i det givne oplæg… og så kender vi jo melodien.
3. Kirkehistorie: Kirkens historie fra urkirken til reformationen naturligvis indeholdende de kulturer og andre “ydre forhold”, som kirken og kristendommen eksisterede i.  Mette Sophia Rasmussen har en klar plan, med det hun gør, og så taler hun nudansk! Det gør et fag med en støvet titel sprællevende – pludselig træder disciplene frem som mennesker, når de nu sidder Langfredag og siger “Alt er tabt”, men påskemorgen har fået omfortolket hele situationen og kommer ud og siger “Yes – alt er vundet”.

Jeg havde slet ikke forestillet mig, at gammeltestamentlig eksegese og kirkehistorie skulle blive de to fag, der umiddelbart ville tiltale mig mest. Men det er simpelthen interessant at vide noget om klimaet og vejene i Palæstina på den tid, og det er simpelthen interessant at vide, hvad disciplene “tænkte” påskemorgen! Og hvad er det de må ud at missionere, og for hvem og hvorfor? Jeg har altid fundet jødedom interessant, men har ikke helt forstået, hvordan den sådan lige hænger sammen med kristendommen. Det er muligt at alle andre mennesker ved det – men jeg har altså kun en vag idé om det – endnu!

Jeg har skrevet en mængde bøger ned, som jeg har lyst til at læse, og hvis jeg ikke skal blive fuldstændig ruineret af dette her, må jeg vist ud og låne hos min kæreste ven! Det kan være, det aldrig bliver til mere end “pensum”, men hvor er det skønt at have et sådant; et pensum har den meget store fordel, at der er en underviser der skærer elefanten i passende småstykker og serverer den med jævne mellemrum. Jeg ville aldrig komme gennem det på egen hånd – og hvis jeg gjorde det, ville jeg da for alvor være blevet en nørd

Første skoledag

Husker du første skoledag? for nu ikke at tale om modenhedsprøven?

Lige præcis den der lidt kildende og usikre fornemmelse i maven, spændt på alt det nye, kigge på de nye bøger, bladre lidt, men ikke for meget, har jeg i forbindelse med den kommende weekend, hvor jeg for første gang drager til Århus og begynder på 1. år af Teologi for lægfolk.

I skolen klarede jeg ikke modenhedsprøven i første hug for to år for tidligt, kunne jeg altså ikke lige indse, at flaget og røgen fra en skorsten skulle blæse samme vej. Med alderen bliver man bedre til at se, hvad vej vinden blæser, så denne gang var der ingen problemer med modenheden

Jeg glæder mig til input, ny viden, nye horisonter og er i det hele taget bare spændt på, hvad det i det hele taget er, jeg har tilmeldt mig. det er “en mellemlang videregående uddannelse”, så niveauet bør være i orden. På Vestjyllands Højskole mødte jeg en, der både havde bekendte der gennemførte, og bekendte, der gav op undervejs. Jeg spurgte en del til, dem der havde givet op – arbejdsmængden havde været overvældende.  Det skal man selvfølgelig tage seriøst; umiddelbart tror jeg ikke, det vil volde mig problemer – men man skal aldrig sige aldrig.

Gennem nogle år har jeg savnet, at der er nogle, der stiller sig op og fylder noget i hovedet på mig – og at det ikke altid skal være omvendt. Når jeg hører børn og unge beklage sig over skolen, tænker jeg så tit på, at de burde glæde sig over denne tid, hvor det eneste, de skal, er at slå ørerne ud, så står der en flok specialister, som er vilde for at lære dem noget. Det sker aldrig mere, når man først har forladt uddannelsessystemet! Og sker det alligevel, er prisen, at ens arbejde har hobet sig op i mellemtiden. Godt TFL foregår i weekenden – så er det kun privatlivet, jeg kommer bagud med.

Ingen kender dagen

Stop dehumaniseringen

Pinligt Danmark!

“Kære Danmark – Hvad sker der lige for dig?” kunne man sige på nudansk efter rydningen af Brorsons kirke, hvor en gruppe udviste irakiske asylansøgere har opholdt sig i et “kirkeasyl” siden maj måned i år.

Nedenstående er klippet fra Margrethe Vestagers blog ovre på Politikens side:

Det var chokerende at vågne til nyheden om Brorsons Kirke.

Chokerende, fordi jeg aldrig i mit liv havde troet, at kampklædt politi skulle rydde en kirke fyldt med magtesløse mænd, kvinder og børn. Lige her. i Danmark. I vores land. At se politimænd med hjelm, visir og skjolde storme en kirke, hvor flygtninge i frygt og desperation har søgt helle i et samfund, de troede ville hjælpe dem.

Tænk at det skulle blive virkelighed i Danmark.
Det er ikke bare udansk.
Det er unødvendigt.
Det er umenneskeligt.
Og det er hjerteløst.

Billederne af kampklædte betjente, der stormer en dansk kirke, går nu verden rundt.

De billeder af kampklædte betjente, der med vold, magt og knipler fjerner siddende demonstranter, der viser deres afmagt, går nu verden rundt. Natten til i går blev kirken ryddet af et overtalligt kampklædt politi, fædre er nu splittet fra børn og koner og venter i en fængselscelle på et fly tilbage til Irak. Personligt bryder jeg mig ikke om den danske udlændingepolitik og det omsiggribende danske snæversyn, hvor vi har mere end nok i os selv. Men sådan er lovgivningen, flygtningenævnet har talt mere end én gang osv. og  ønsker vi det anderledes har vi chancen igen ved det kommende folketingsvalg.

Nu fik vi set og hørt, hvordan landet virkelig ser ud, når vi har haft Pia K. som skyggestatsminister tilstrækkeligt længe. Stop dehumaniseringen af Danmark, stem med fødderne Danmark inden vi skal se mere af dette her.

Stem med fødderne før vi igen skal se kampklædte betjente tæve løs på siddende fredelige aktivister! Inden vi igen skal lade de udenlandske TV-stationer vise os frem som en lille skruppelløs navlepillende bananstat, hvor politiet banker løs på borgerne.

Jeg anker ikke over, at politiet spiller rollen som udøvende magt. Det er præcis derfor, vi har et politi – men jeg anker over måden, de løser deres opgave på. Ud fra de viste TV-klip banker de løs på folk, der sidder på vejbanen, som er ubevæbnede og som bare vil være i vejen. Sådan er aktivister nu en gang.

Politiet skal rydde vejbanen; det er deres job, men det kunne have været gjort med andre metoder. Tag dog aktivisterne ved vingebenet, brug håndjern og andre legale magtmidler, men glem aldrig proportionalitetsprincippet efter hvilket man må udøve “den nødvendige magt”. Dette her var ude af proportioner, og det bør få følger.

Fantastisk uge!

Jeg havde slet ikke lyst at tage hjem!

Det sker, man bliver overrasket; det bedste er, når man bliver overrasket over sig selv – og det er sådan, jeg har det efter en forrygende uge på Vestjyllands Højskole selvom jeg ellers mener, jeg kender mig ret godt.

Hvad gjorde det så forrygende? Det var: top-kompetente og ditto engagerede lærere, dejlige med-kursister, økologisk mad i særklasse, morgensamlinger, masser af højskolesangbog, bevægelse, smukke omgivelser og dejligt vejr.

Det var så godt, at jeg pusler med tanken om at tage orlov i tre måneder, pakke rygsækken på ny og drage til Ringkøbing igen, for jeg vil have mere liv, ånd og fællesskab! Hvordan jeg skulle bære mig ad, ved jeg ikke, men en drøm om en pause midt i monotonien er født.

Jeg tog fra København i lørdags med kriller i maven over det der “dans og stemme” – jeg rummer bare ikke en indre salsadanser… – og mine seneste to højskoleophold har mildest talt ikke været successer. Oure (sommeren 2008) er ikke en højskole (mere) og Haslev (julen 2008) var missionsbefamling i særklasse. Jeg var virkelig bekymret for, om jeg igen havde valgt forkert, og skuffelsen over den aflyste tur til Atlasbjergene var til at tage og føle på. Men hvis der er større viljer på spil nogetsteds, så har den grebet ind her. Der var måske en dybere mening med, at den bilist kørte ind i mig?

Kurset hed “Fortæl dit liv” og det var den overskift, der fængede – og så var der også noget med en livshistorie og et medbragt folkeeventyr. Der gik flere dage, hvor jeg var mystificeret over sammenhængen mellem de to elementer, og da mit liv ikke har været eventyragtigt (hvis er det?), var jeg i tvivl om, hvorvidt jeg var gået forkert, men onsdag formiddag rykkede det! Der kom der sammenhæng i tingene, og eventyrenes magi og anvendelse som redskab i den personlige fortælling stod lysende klart for mig. Jeg har altid læst eventyr som helt konkrete beretninger om konger, dronninger og prinsesser – men det er jo slet ikke det, de handler om! Hvor har jeg været naiv, og hvor er jeg glad for at være revet ud af min vildfarelse.

Hvis jeg formår det, er det mit håb, at du her på bloggen til tider vil komme til at læse eventyr.

Langsom, men sikkert, blev vi ført ind i mysterierne, (danse-)trin for (danse-)trin i en umærkelig proces, hvor det personlige mod groede frem af ingenting eller af alting. Det kræver til tider mod, at være den man er, og da vi nåede til det personlige eventyr, overvejede jeg stærkt, om jeg skulle trække mig dels af hensyn til mig selv, dels af hensyn til de øvrige på holdet. Det er ikke så ofte jeg oplever følelsen “dette kan jeg simpelthen ikke, og jeg kan heller ikke finde ud af det”, og den var lige ved at tage overhånd. Underviseren gav mig en del hjælp og det endte med et eventyr. Da det først var formet i hovedet, skulle det også brændes af overfor gruppen, og det var en skøn følelse at lykkes med det.

Brita Haugen stod for kurset, og jeg påstår, at det er et af de mest karismatiske mennesker, jeg har mødt i mit liv. Hendes udstråling og styrke kommer ind i lokalet tre minutter før hun selv. Du kan se og høre hende her i et langt indslag fra december 2006 på TV/Midt-Vest.

Hun er menneske, man ikke kan undgå at tage stilling til. Hun vil noget, med det hun laver; hun vil noget, med de mennesker, der er omkring hende. Hele ugen har hun løftet flige af visdom og viden, som hjørner på en foliebakke; der er krattet i tusind overflader, og jeg havde det sådan “Kvinde – riv nu hele låget af! Jeg vil have mere.” Der findes mennesker, der har så meget viden, at de ikke kan skjule den, men de udstiller den heller ikke. De mennesker gør mig nysgerrig. Der var masser af fortælling (selvfølgelig), og lige under overfladen masser af kristendom, masser af eksistentialisme, masser af C. G. Jung, masser af Grønland, masser af indianere, masser af alting. Jeg vil have mere!

Nåh ja – og så var der det der “bevægelse og stemme”, som på forhånd var ved at tage livet af mig… Det var så skønt – og hun førte os igennem processen, så alle vi halvhæmmede og kropsforskrækkede idioter turde og kunne være i det. Gulvet og jorden er fantastiske dansepartnere i et hus af halm. Det er skønt at bevæge kroppen til musik – jeg vil have mere!

Hele ugen har jeg ikke brugt en krone, altså lige bortset fra to kogebøger med skolens fantastiske mad og så 500 kr. som depositum for næste års “Med dine drømme som vejviser” ved Brita Haugen – hvem ellers?