Første skoledag

Husker du første skoledag? for nu ikke at tale om modenhedsprøven?

Lige præcis den der lidt kildende og usikre fornemmelse i maven, spændt på alt det nye, kigge på de nye bøger, bladre lidt, men ikke for meget, har jeg i forbindelse med den kommende weekend, hvor jeg for første gang drager til Århus og begynder på 1. år af Teologi for lægfolk.

I skolen klarede jeg ikke modenhedsprøven i første hug for to år for tidligt, kunne jeg altså ikke lige indse, at flaget og røgen fra en skorsten skulle blæse samme vej. Med alderen bliver man bedre til at se, hvad vej vinden blæser, så denne gang var der ingen problemer med modenheden

Jeg glæder mig til input, ny viden, nye horisonter og er i det hele taget bare spændt på, hvad det i det hele taget er, jeg har tilmeldt mig. det er “en mellemlang videregående uddannelse”, så niveauet bør være i orden. På Vestjyllands Højskole mødte jeg en, der både havde bekendte der gennemførte, og bekendte, der gav op undervejs. Jeg spurgte en del til, dem der havde givet op – arbejdsmængden havde været overvældende.  Det skal man selvfølgelig tage seriøst; umiddelbart tror jeg ikke, det vil volde mig problemer – men man skal aldrig sige aldrig.

Gennem nogle år har jeg savnet, at der er nogle, der stiller sig op og fylder noget i hovedet på mig – og at det ikke altid skal være omvendt. Når jeg hører børn og unge beklage sig over skolen, tænker jeg så tit på, at de burde glæde sig over denne tid, hvor det eneste, de skal, er at slå ørerne ud, så står der en flok specialister, som er vilde for at lære dem noget. Det sker aldrig mere, når man først har forladt uddannelsessystemet! Og sker det alligevel, er prisen, at ens arbejde har hobet sig op i mellemtiden. Godt TFL foregår i weekenden – så er det kun privatlivet, jeg kommer bagud med.