Jeg er blevet bekræftet…
I sommer læste jeg Stieg Larsson-trilogien, så nu måtte jeg naturligvis i biografen og se filmatiseringen af “Pigen der legede med ilden”. Anmeldelserne på Scope (min foretrukne filmside på nettet) fra både anmelderne og brugerne er lidt lunkne, og efter at have set filmen vil jeg give dem ret.
Filmen følger bogen godt, men alle nuancerne er selvfølgelig forsvundet – eller rettere, der er ikke tid til at forklare dem så godt på lærred som på papir. Et ex er, at hele historien med Zalchenckos ankomst til Sverige og Säpos håndtering af sagen slet ikke træder klart frem i filmen, og havde jeg ikke læst bogen, tror jeg ikke, jeg helt havde forstået vigtigheden af dette element.
Et andet ex er at Lisbeth efter “begravelsen” redder sig selv og i bogen er der naturligvis flere sider om hendes tanker undervejs, hendes tanker som levende begravet – i filmen ser man bare resultatet. Sådan må det naturligvis være, men jeg er måske bare bekræftet i, at jeg ikke skal læse bogen for dernæst at se filmen. Der bruges simpelthen for meget mental energi på at sætte filmen småstykker ind i bogens sammenhæng for at få historien til at hænge sammen. Om filmen ville kunne forstås uden at man havde læst bogen, skal jeg ikke kunne sige.
Nogle har haft skrevet, at filmen er langsom, fordi den reelt er fremstillet til TV. Jeg kan nu ikke se, at den er specielt langsom, men det siger måske mere om mig end om filmen.
En af mine anker mod at se film bygget på bøger er normalt, at filmen ødelægger de billeder, jeg selv har dannet på nethinden. Det skete overraskende nok ikke i “Pigen der legede med ilden” – faktisk blev de gode bare bedre og de onde bare værre. Lisbeth så bedre ud end ventet, Michael var mere lækker, og R. Niedermann og Zalchenckos var endnu værre end ventet. Det var perfekt.
Jeg tror ikke, filmen kan ses og give mening, hvis man ikke enten har læst bøgerne eller har set “Mænd der hader kvinder” – men er en af de forudsætninger på plads, så bliver man godt underholdt i et par timer – og det hele ender med en cliffhanger (helt som i bogen), så filmselskabet er sikker på kunder også til afsnit tre.
6 responses so far ↓
Linda // søndag, september 20, 2009 at 12:32 |
Jeg har hørt fra en der ikke har læst bøgerne og ikke har set Mænd der hader kvinder at Pigen der legede med ilden var en “rigtig god actionfilm”. Om det så lige var meningen, at det skulle være en actionfilm, er en anden sag… Vi ser alle med forskellige øjne.
Stegemüller // søndag, september 20, 2009 at 12:55 |
Ja det har du naturligvis helt ret i – det er det, der gør det sjovt at “lege anmelder”.
Gert Larsen // søndag, september 20, 2009 at 13:42 |
Kære Hanne,
Jeg har hverken læst bøgerne eller set filmene. Det er lidt ligesom at være vågnet efter 5 års nedfrysning, der er noget af verdenshistorien man er gået glip af. Meget underligt…
Øh.. 15 kr. i Vanløse Bio, er det en 20 år gammel billet? Nå nej, filmen er jo ny? Photoshop? Forklaring udbedes??
Kh
Gert
Stegemüller // søndag, september 20, 2009 at 16:54 |
Kære Gert
Jeg kender godt fornemmelsen af at være udenfor
Og når man så forsøger at indhente det forsømte, siger folk bare “det var da også på tide…” Men hvis du bryder dig om genren “svenske krimier” så har du ca. 1.500 forrygende bogsider for dig.
Ingen PhotoShop! Hvis du nu kigger godt efter til venstre på billedet, vil du se, at der også står “Rabatkort 60″ – jeg plejer at købe 10 rabatkort for 600 og så betaler man bare differencen; denne gang de 15,00 kr. Hvor meget man egl. sparer har jeg aldrig fået undersøgt, men der må være en grund til, at det hedder “Rabatkort”.
Kh.
Hanne
Laila // søndag, september 27, 2009 at 22:36 |
Kære Hanne!
Jeg er helt enig i din betragtning af “Pigen der legede med ilden”, synes “Mænd der hader kvinder” var godt filmatiseret, men denne her er alt for kompliceret til at man kan få det hele med, det kan de heller ikke med “Luftkastellet der blev sprængt”. De skulle nok have valgt at gøre som de først havde tænkt, nemlig at lave de to sidste som en tv-serie, der kunne man have fået flere af alle de spændende nuancer med.
Man må glæde sig over bøgerne, de er fantastisk spændende, jeg mangler lige de sidste 300 sider, er helt ked af, det snart er slut.
Kh
Laila
Stegemüller // mandag, september 28, 2009 at 06:54 |
Kære Laila
Tak for din kommentar! Ja jeg er faktisk enig i, at det kunne være blevet bedre som TV-serier med mere tid til at fortælle historien.
Bøgerne er bare nummer 1. Da jeg læste dem lavede jeg stort set ikke andet og sjældent er jeg kommet gennem så mange sider på så kort tid. Når du nu er færdig og bog-verdenen føles tom, så forsøg dig med Jordens søjler. Der er noget dejligt over at være i gang med én stor samlet fremstilling.
Kh.
Hanne