God behandling på Frederiksberg!

Nogle gange er det rart at fejle noget!

Alle normale mennesker ønsker sig at være helt almindeligt raske uden fokus på hverken den ene eller anden yderekstremitet eller det ene eller det andet indre organ – og da jeg anser mig selv for relativt normal, har jeg det naturligvis også sådan, og samtidig er jeg næsten lettet over at fejle et eller andet!

Punkt 1: Min mave er ikke spist op af cancer. Det er jeg særdeles lettet over. For første gang i mit liv har jeg haft tænkt store tanker om liv og død af udefrakommende årsager – og det er fantastisk at kunne mane det spøgelse i jorden!

Punkt 2: CT-scanningen viste, at jeg har en cyste på den ene æggestok, men det skal undersøges yderligere, og det ville den urologiske overlæge ikke udtale sig yderligere om, for det var ikke hans speciale. Det kommer der en indkaldelse til senere. Cyster er vel enten til at fjerne eller til at leve med – det tager jeg stille og roligt, og synes, at det er både professionelt og rigtigt, at han ikke vil rode sig ind i kollegernes specialer. Men sammenhængen til mine symptomer er nu klar nok.

Punkt 3: Min hysteriske sindssyge blære har mulighed for helbredelse eller i hvert fald lindring – og det der optager mig mest er faktisk at blive taget super seriøst. Der skal lidt overvindelse til at sige til en overlæge at “min blære føles byldeøm” – jeg tænker på forhånd, at manden må anse mig for neurotisk, hysterisk eller i hvertfald for hypokonder. Men nej – det har en betegnelse (“painfull bladder”), ergo jeg fejler noget, det er ikke noget, jeg bilder mig ind, ja problemet er reelt og beskrevet. Mine symptomer passer ind i et på forhånd kendt billede.

Punkt 4: Det skal undersøges yderligere i slutningen af oktober ved en tryk-flow undersøgelse. Det er vist sådan en undersøgelse, de i sin tid (som det eneste) lavede på Hvidovre og konkluderede, at jeg havde det fint. Nuvel – forskning og udvikling bevæger sig konstant og læger bliver derfor dygtigere, og derudover er min tilstand vel også blevet forværret/mere tydelig i løbet af de ca. 10 år, der er gået siden da.

Punkt 5: Jeg har fået information om to forskellige behandlingsmuligheder – og synes lige pludselig, at det trykte informationsmateriale er guld værd. Den primære behandling (mod “overaktiv blære”) kan være en Botox behandling, hvor man hver 7. måned ambulant under fuld bedøvelse lammer blæren med 10 injektioner. Jeg er klar til hvad som helst for at få min nattesøvn igen – også selv om jeg synes, det lyder noget indgribende at skulle gøre dette resten af livet, og også selv om jeg ikke lige forstår, hvordan de funktioner, der trods alt skal være, bevares.

Alternativet var behandling med Gepan (mod “Interstitiel Cystitis”), som man bruger, hvis blærevæggen af en eller anden grund er ødelagt og systemet mere eller mindre inficerer sig selv konstant. Det lød nu lidt som om, at det var step 47 – og at det skulle jeg ikke koncentrere mig om.

Konklusion: Det gik lidt stærkt, men de er superprofessionelle, og det er fantastisk at blive taget så seriøst, når man kommer med et lidt diffust problem.

Lægen gik lige til biddet og havde umiddelbare behandlingsforslag. Det er kun 2. gang i mit liv, at jeg sådan lidt mere nærmere stifter bekendtskab med sundhedsvæsenet (bortset fra diverse brækkede albuer), men jeg er blevet bekræftet i, at de er top-professionelle og faktisk lytter og leder efter en årsag og en behandling. Nåh ja – kunne man sige, det er vel kun naturligt, men det sker så ofte, at folk farer ud og brokker sig, når noget ikke er godt.

Det er ikke så ofte, at der er nogle, der sætter sig ned og skriver om, at de er glade for den udredning og de behandlingsmuligheder, de får. Havde de sagt “10.000 kr. tak” ved udgangen havde jeg glad skrevet en check. Jeg er simpelthen taknemmelig!