Den største kunst

Jeg har glad læst “Kronik: Den største kunst til de mindste”

Tør vi bekende os lidt til de klassiske dyder med risikoen for at blive behandlet som oldsager, det er i korthed hvad Sigurd Barretts kronik “Den største kunst til de mindste”, som han skrev i forbindelse med modtagelse af Rosenkærprisen.

Jeg tør godt bekende mig både til klassisk musik og til kristendommen i forstanden “Troen på den treenige Gud” og jeg ser op til de mennesker, der kan formidle storheden i begge dele – og jeg er ikke bange for at blive afsløret som oldsag. Det er vist i øvrigt snart ikke noget nyt for mine trofaste læsere 8)

I går palmesøndag var jeg til påskespil i Hvidovre Kirke. Konfirmanderne spillede 12 akter startende med indtoget i Jerusalem frem til og med at kvinderne kommer ud til graven og finder den tom, via Pontius Pilatus’ dom over den uskyldige Jesus. “Løslad Barabas, korsfæst Jesus” råber folkemasserne på en måde, så man får det hele godt ind under huden.

Jeg er ikke fra et kristent hjem med klaver, mere et med 1½ l. røde Præstetanker, hammondorgel og trækharmonika, men inden min far døde (da jeg var ni år), nåede han at sætte dybe spor om noget større i mig. Det betyder på hverdagsdansk, at jeg kender en lille smule til de klassiske dyder og gerne vil lære dem rigtigt at kende, men at det er svært som voksen. Der kommer de dygtige formidlere ind i billedet. Det er dem, der kan udvide min horisont, uden at jeg skal føle mig dum.

Sigurd Barrett dvæler i sin kronik også ved langsommeligheden. Hvorfor skal det hele gå så stærkt? Hvornår har det moderne menneske tid til at trække dybt og bare være til stede i nuet? Jeg kender det godt, jeg skal helst også kende min status på Facebook, kommentere et blogindlæg, skrive en ny post og besvare en SMS på en og samme tid.

Kronik: Den største kunst til de mindste

About these ads

5 tanker om "Den største kunst"

  1. Hej Stegemüller,

    I aftes da jeg puttede min søn på næsten syv nynnede han et bestemt stykke af Mahlers – femte eller syvende, jeg har svært ved huske numrene, symfoni.

    Jeg tænkte – godt nok elsker han pauker, og der er både gode pauker og godt med messing – men det var da alligevel ret godt gået og oven i købet temmelig tonerent.

    Han er musikalsk, og derfor har vi været storforbrugere af Sigurd Barretts formidling af klassisk musik for børn i en fem års tid vel. Det er så fantastisk efter min mening, at jeg p.t. har lånt det ud til min søns hornlærer ud fra devisen om, at godt nok taler de dansk, men musikken er jo et kendt felt for ham, så det går vel an.

    Jeg har tit tænkt, bare nogen havde fortalt musik for mig på den måde. Det tog mig Å-R at regne det ud selv. Jeg har derfor gjort meget ud af at fortælle de ting videre hurtigt.

    Børn er så interesserede i at lære, hvis man bare gider se efter, hvad de interesserer sig for, og tænk bare, hvis man giver dem noget ordentligt – klassisk dannelse f.eks. – så lærer de det, i stedet for timers fordummende og grim Disney-tegnefilm.

    Det er nok nemmere at samle f.eks. musik op som barn, fordi der er mere tid. Men det er ikke umuligt som voksen, hvis man sætter sig det for.

    To af mine veninder havde noget med klaver, som de aldrig fik lært at spille som børn. Den ene købte sig et klaver som voksen og begyndte at lære det. Hende boede jeg sammen med en overgang, og så spillede jeg på hendes klaver. Så kom den anden på besøg og det gik op for hende, at selvom man ikke kommer fra et hjem med klaver, kan man jo bare købe sig et, finde en lærer – her kan gode læreres betydning ikke undervurderes – og gå i gang.

    Det gjorde hun så, og derfor vokser hendes knapt to-årige tvillinger nu op i et hjem med klaver.

    Fik du selv lært at spille?

    Mange hilsner
    Solveig i Champagne, der nu besøger dig i ny og næ, fordi du skriver om helt andre ting end så mange andre, hvilket jeg finder underholdende.

    • Hej “Solveig i Champagne”

      Jeg prøver at skrive om noget andet de fleste, så dit besøg er en glæde og jeg siger tak!

      Tænk at have et barn, der nynner Mahler – nummer eller ej. Det er stort! Jeg lytter meget gerne til klassisk musik, men jeg hører kun det, man kan høre, hvis du forstår. Jeg har ikke forstand på at høre alt det, der ligger mellem (node-)linierne, og det ville jeg gerne kunne. Jeg ville gerne kunne forstå instrumenterenes indbyrdes toneleg. Jeg er ikke nået meget længere end til Mozart, Grieg og Händel.

      Du har sådan set ret i, at det jo bare er at gå i gang med at lære det. Jeg er typen, der kan spille rent teknisk, fordi jeg har lært noder i forbindelse med, at jeg gik til blokfløjte (af alt…), da jeg var 6-7 år, og de er nogenlunde hængt ved. Men hvis man spiller rent teknisk kommer det til at mangle magi. Fx er sådan noget som takt uklart for mig. Jo selvfølgelig ved jeg hvad 3/4 og 4/4 er, men min matematiske hjerne vil altid undre sig over, hvordan “man ved”, hvor hurtigt det skal gå for nævneren… Hvordan ved folk hvor længe der er mellem 1, 2, 3, og 4. Hvorfor kunne det ikke være 1 2 3 4 eller 1og2og3og4 (det er svært at forklare takter på skrift).

      Som voksen prøvede jeg på at lære at spille guitar ved hjælp af en privatlærer, men gav op da vi kom til barré- (ikke Barrett :-) ) -greb. Jeg havde ikke rigtig kræfter nok i fingrene. Eller også øvede jeg ikke nok! Senere har jeg forsøgt at lære mig selv noderne på guitaren, men i frustration over min egen langsommelighed opgav jeg igen. Nu ved jeg det – dette er endnu en af de tidskrævende ting jeg vil foretage mig, når jeg bliver pensionist… Men inden kunne jeg jo overveje at købe Sigurd Barrett – god formidling for børn er som regel også god formidling for voksne.

      Mange hilsner
      Hanne i Hvidovre

  2. Hej Hanne,

    spændende tema…

    Det er lige præcis dét mellem noderne, man skal finde ud af, og det er det, jeg så gerne ville have haft at vide, men som jeg endte med at finde ud af selv. Men der havde jeg altså også spillet klaver i otte år eller deromkring. Tænk engang, hvis en lærer havde indviet mig i magien fra starten.

    Jeg kører derfor rundt som en vanvittig for at mine børn skal have de gode musikkurser. Der er himmel og jord og alt midt i mellem til forskel.

    Fingrene bliver jo stærke af at spille, og der skal nok spilles meget, før du virkelig kan mærke forskel. Det er derfor, det er godt at begynde som barn. HVis man er sådan en som jeg var, spiller man bare, øver sig bare, og når man bliver ved med det, kommer styrken sammen med skalaerne. Men min veninde har altså også fået lært at spille som voksen. Det er mit indtryk, at hun haft en virkelig god lærer, der også har været et godt personligt møde, og det hjælper nok også.

    Jeg har stadig styrke i fingrene, selvom jeg de fleste voksenår ikke har haft klaver – hvor dum kan man være – men jeg kan godt mærke, at jeg bør bruge mere tid på at øve skalaer for at kunne sætte fingrene mere præcist. Tiden mangler.

    Jeg ved ikke, hvordan man lærer at høre alt det mellem linjerne. Sigurd bArrets historier er måske ikke noget dårligt bud, jeg lavede selv noget lignende med min søn, indtil DVD’en dukkede op i vores liv. Jeg skulle sikkert have fortsat. Tiden igen.

    Til klaverspil skulle jeg lære mnage stykker udenad, og det virkede godt. Når man kan noget så godt, at selv de sværeste detaljer sidder også 20 år efter, så har man plads i hovedet til det andet.

    Til gengæld har jeg ingen erfaring med, at det andet ikke kommer. Den historiefortællende tilgang er min i musik, i ord, i dimserier med visne blade eller andet, men det har bestemt ikke altid ligget så lige for som nu. Det hænger formentlig sammen med tid og langsommelighed – der var den igen – jeg bliver ikke distraheret af alt muligt andet på landet, hvor alt på sin vis altid er det samme – så vidt jeg husker, var det anderledes, da jeg boede i Kbh og gik på arbejde hver dag.

    Jeg tror, at det er vigtigt at slå intelligensen fra for i stedet at mærke efter. Hvordan har du det med det?

    Mange hilsner
    Solveig i Champagne

    • Hej Solveig i Champagne

      Meget spændende – jeg er helt enig!

      “Slå intelligensen fra” du må være vanvittig kvinde, jeg lever af den :-) :-)

      Nej spøg til side, for du har ret i, at det netop er det, der problemet og formentlig forskellen på de musikalske og så os andre. De musikalske lytter, mærker og fornemmer rytmen og klangen. Jeg derimod giver mig med min ½-autistiske hjerne til at prøve at regne ud, hvordan de kan vide, hvor længe der er mellem 1 og 2 og 3 og 4 og hvorfor det ikke lige så vel kunne være dobbelt så længe eller halvt så langt. Du må gerne le, for jeg kan godt selv se komikken – men det er altså sådan, det er.

      Udenadslære er ikke så tosset! Nogle af de stykker jeg – trods alt – nåede at lære på guitaren sidder stadig i fingrene. Hvis nogen bad mig fortælle, hvordan jeg gør det ville jeg ikke ane, hvordan jeg skulle forklare det. Fingrene gør det af sig selv Nu er det noget meget nemt jeg kan (Anne Linnets “Forårsdag”) men jeg spille den som fingerspil, og den sidder der bare selv her mange år efter.

      Der er en god sammenhæng i disse her emner: For 2½ år siden var jeg totalt kirkefremmed, men gik over i kirken en dag og blev betaget af den narrative teologi, som en af præsterne bekender sig til – altså fortællende teologi. Derfor kan jeg nu efterhånden også alle teksterne udenad, fx en bestemt præsts dåbsritual kunne jeg formentlig – teknisk set – fremsige lige så godt som hende selv. Og det er bestemt det fortællende og dermed billedskabende, der har været medvirkende til det. Billederne giver hjernen holdepunkter, og så kan det gå, at de ikke er matematiske.

      Jeg glæder mig over, at du farer land og Frankrig(e) rundt for at lade dine børn spille. Når de nu har evnerne og interessen, skal det bestemt plejes. De muligheder har jeg ikke haft som barn, og det er som vi allerede har fastslået vanskeligt at indhente som voksen.

      Mange hilsner
      Hanne

  3. “Slå intelligensen fra” du må være vanvittig kvinde, jeg lever af den :-) :-)

    Husk nu, at det holder hjernen ung og i gang at prøve noget nyt hver dag, hæhæ ;-D

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s