Da jeg var barn var der “Fjernsyn for dig”
Som voksen har jeg ofte savnet “Fjernsyn for mig”, fordi jeg simpelthen ikke gider at spilde min tid på “Dans en dans” og “Syng en sang” mv. Så vil jeg hellere rode med min computer, mine bøger og min slægtsforskning.
Nu har jeg imidlertid opdaget DR K – DRs nye Kulturkanal, og det er bare godt fjernsyn! Jeg har her til aften hygget mig med den sexuelle revolution i USA i 60′erne (postvæsenet nægtede at bringe Playboy ud, fordi de kuverter kunne “forurene” posten 
) og så første afsnit af Berlinerpopler:
DR K har den store fornøjelse at præsentere filmatiseringen af en sand bestsellerroman: Anne B. Ragdes ‘Berlinerpoplerne’ – en familiehistorie, men også en historie om kulde, fortielser og ødelagt kærlighed.
Jeg begyndte også på Frost og Nixon men det blev lidt meget snak efter min smag – og jeg kan heller ikke rigtig huske Watergatesagen. Men endelig en kanal, hvor der er tid og tid og tid til at fortælle historierne og at give baggrund. Jeg kan næsten ikke forstå, hvordan noget, der næsten minder om DK4, har fået DRs ledelsesmæssige opbakning i et medielandskab, der ellers lefler for den laveste fællesnævner. Måske er der alligevelved at ske et eller andet – måske er jeg ikke den eneste, der er blevet træt af “Syng en sang” hver eneste fredag aften.
For mig er kanalen ny, men jeg er klar over, at den har været der siden 01-11-2009. Jeg fandt den via DRs hjemmeside, hvor man nu kan lave sin egen programoversigt. Hvis du er en nogenlunde frekvent læser af denne blog og kan lide hvad du finder her, skulle jeg mene, at der er mulighed for, at du også kan lide DR K.
