Kubusstagen

For det første år har jeg fået en gave

Arkitekt Mogens Lassen var forud for sin tid, da han designede Kubusstagen for snart 50 år siden som en reaktion på alt det overpyntede og krummelurede. Hans lysestage blev skabt med nærmest matematisk præcision, som en skarp, terningeformet ramme med påsatte holdere til lysene.

Kubusstagen er logisk i sin opbygning og udstråler et klart og enkelt formsprog. Kubusstagen er opbygget af 12 lige store stykker jern, som svejses sammen i enderne for til sidst at danne en kube. Derefter monteres lyseholderne på toppen.

Jeg er begejstret for denne lysestage, der er skarp, funktionel og matematisk i sin opbygning. Jeg er vild med manglen på krummelurer og jeg kan lide den klassiske enkelhed fra en tid, hvor der var fokus på det funktionelle.

Allermest vild er jeg dog med årsagen til gaven: For et par måneder siden rundede jeg min første årsdag som ædru alkoholiker – ja du læste rigtigt! Jeg er bare et af de der pæne mennesker, der “tog bænken med ind i stuen”, så ingen vidste noget, og ingen vidste, at jeg havde et problem med alkohol. Det er et pokkers problem at have, for man får et dobbeltliv, hvor der konstant er en masse logistiske problemer at løse (indkøb, indtagelse, bortskaffelse af emballage, løgne og fortielser mv.).

Lad det være sagt straks – jeg bliver aldrig en af dem, der har fuldstændig styr på ædru timer, dage og uger – for når man først er nået så langt, som jeg føler, jeg er, er det let. Næh – dem jeg har respekt for, er dem med 24 ædru timer; der kæmpes en hård kamp for et frit liv, der ikke styres af organiske opløsningsmidler (opfandt man det i dag ville det straks blive forbudt eller blive opbevaret i det aflåste giftskab hos Matas).

Fraværet af alkohol har så for mit vedkommende ført til, at jeg mærker alting meget mere – nu kan jeg mærke, at jeg er deprimeret eller manisk; før i tiden dulmede jeg det med godt øl og gode vine. Selvbehandling med alkohol er en klassiker – men det er bedre at gribe om nælden ved dens rod, og så er der lige den fordel, at det manglende indtag af organiske opløsningsmidler bevirker, at al den kemi, jeg spiser, rent faktisk virker, fordi serotoninen ikke vaskes ud, lige så hurtigt som den kommer ind.

Nåh ja – undskyld det blev en længere biokemisk udredning, og i realiteten skulle I jo også bare se min nye lysestage…

About these ads

7 tanker om "Kubusstagen"

  1. Kære Hanne

    Stort tillykke med årsdagen. :-) Du har bestemt grund til at være stolt af dig selv. Jeg er også stolt af dig.

    Hilsen
    Kirsten br

  2. Godt gået :-)
    Du kan da trods alt ikke have været helt ude i tovene, for som jeg har læst dig – dog kun gennem det sidste års tid – har jeg indtryk af, at du har haft dit arbejde i en del år nu.
    Spørgsmålet er vel, hvornår man er alkoholiker? Jeg holder meget af min halve flaske vin de fleste af ugens aftener – jeg har ikke godt af den, siger alle statistikker. Jeg har et godt og lykkeligt liv, men er jeg også alkoholiker? Nogle vil nok mene, at jeg er…

    Jeg forstår dog godt, at hvis man også indtager medicin, opstår der en anden problemstilling.

    Din lysestage er meget flot, og du har fuldt fortjent den.

  3. @ Ellen – ork ja da, jeg har da altid (20 år) haft fuldtidsarbejde, som jeg har passet til punkt og prikke og meget længere; som skrevet er jeg en af de pæne alkoholikere, der flyttede bænken ind i stuen. Der er masser af pæne mennesker, der både drikker for meget og passer deres arbejde :-) Der er masser af bedrestillede alkoholikere, de er bare sværere at få øje på end ham den uvaskede fyr nede på bænken, som altid er solbrændt af “friluftslivet”.

    For mig at se har man et problem med alkohol den dag man kan mærke, at det ikke længere er en selv, der bestemmer. Det er nøjagtig som med narkomaner, hvor kroppen kræver stoffet.

    Der er masser af mennesker, der kan håndtere et jævnligt forbrug og som man kan holde op den dag, de har lyst. Det opdagede jeg bare, at jeg ikke kunne.

    Jeg er superglad for min lysestage – og stolt over baggrunden.

  4. Den pointe er god.
    Jeg husker en mor til en af min datters klassekammerater: jeg mødte hende kl. 6:30 en morgen på tanken. Hun skulle have vin; jeg skulle have benzin… det var tydeligt, at hun ikke selv længere bestemte, for hun kunne åbenbart ikke engang vente, til Brugsen åbnede halvanden time senere.
    Jeg så hende i øvrigt aldrig i Brugsen om eftermiddagen, hvor jeg kom der – det var altid manden, der købte mad…

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s