Stegemüllers vindue mod verden

29 sande

Fordelen ved at være indadvendtHermed bekræfter jeg mit ry og rygte som introvert nørd. 8)

I bogen “Fordelen ved at være indadvendt” er der en lille test på 30 spørgsmål. De 29 herunder passer på mig. Hvis du nikker genkendende til bare 20 af nedenstående udsagn, bør du købe, læse og forstå bogen og glæde dig over, hvilket ressourcer du rummer.

 

  1. Når jeg har behov for at hvile, foretrækker jeg at tilbringe lidt tid alene eller sammen med et eller to meget nærtstående mennesker frem for en gruppe.
  2. Når jeg arbejder med projekter, kan jeg lide at have lange uafbrudte tidsrum frem for korte forløb.
  3. Jeg indøver somme tider ting, før jeg taler, og skriver lejlighedsvis notater til mig selv.
  4. I almindelighed kan jeg bedre lide at lytte end at tale.
  5. Mennesker synes somme tider, at jeg er stille, mystisk, reserveret eller rolig.
  6. Jeg kan lide at dele særlige lejligheder sammen med blot ét menneske eller nogle få nære venner frem for at holde store fester.
  7. Jeg har som regel behov for at tænke, før jeg reagerer eller taler.
  8. Jeg er tilbøjelig til at bemærke detaljer, som mange mennesker ikke ser.
  9. Hvis to mennesker lige har skændtes, fornemmer jeg spændingen i luften.
  10. Hvis jeg siger, at jeg vil gøre noget, gør jeg det næsten altid.
  11. Jeg føler mig ængstelig, hvis jeg har en deadline eller er under pres for at afslutte et projekt.
  12. Jeg kan blive ”fraværende”, hvis der foregår for meget.
  13. Jeg kan lide at iagttage en aktivitet i et stykke tid, inden jeg beslutter mig for at deltage i den.
  14. Jeg skaber varige forhold til andre.
  15. Jeg kan ikke lide at afbryde andre; jeg kan ikke lide at blive afbrudt.
  16. Når jeg modtager mange informationer, tager det mig et stykke tid at få orden på dem.
  17. Jeg kan ikke lide overstimulerende omgivelser. Jeg forstår ikke, hvorfor folk har lyst til at se en skrækfilm eller til at køre i rutschebane.
  18. Jeg reagerer somme tider stærkt på lugt, smag, fødevarer, vejr, støj osv.
  19. Jeg føler mig drænet efter socialt samvær, selv når jeg nyder det.
  20. Jeg foretrækker at blive præsenteret frem for at præsentere andre.
  21. Jeg kan blive gnaven, hvis jeg er omgivet af mennesker eller aktiviteter i for lang tid.
  22. Jeg føler mig ofte ilde til mode i nye omgivelser.
  23. Jeg kan lide, at mennesker kommer hjem til mig, men jeg kan ikke lide, at de bliver for længe.
  24. Jeg gruer ofte for at ringe tilbage.
  25. Somme tider bliver jeg tom i hovedet, når jeg møder mennesker, eller når jeg uventet bliver bedt om at tale.
  26. Jeg taler langsomt eller med pauser mellem ordene, især hvis jeg er træt, eller hvis der prøver på at tale og tænke samtidig.
  27. Jeg opfatter ikke flygtige bekendtskaber som venskaber.
  28. Jeg føler det, som om jeg ikke kan vise andre mennesker mit arbejde eller mine tanker, før de er fuldt formulerede.
  29. Andre mennesker kan overraske mig ved at mene, at jeg er klogere, end jeg tror, jeg er.

Denne her passede ikke på mig: Jeg er kreativ og/eller fantasifuld.

9 Kommentarer

9 responses so far ↓

  • Når tiden får lov at stå stille « Stegemüllers 2. blog // lørdag, juli 28, 2007 at 11:58 | Svar

    [...] 29 sande [...]

  • Randi // mandag, juli 30, 2007 at 12:51 | Svar

    Hej Hanne

    Det er så fint, at få mere viden om, hvor forskelligt vi reagerer på social kontakt. Selv er jeg vist ikke just introvert (til tider let larmende), men jeg kender godt fornemmelsen af at socialt samvær ikke sker på alles præmisser – f.eks. kan det godt være lidt svært at få folk til at forstå, at jeg er ultra-A- menneske og derfor ikke orker at drikke rødvin og samtale til langt ud på natten. Der er brug for lidt mindre konformitet, når vi designer venskabeligt samvær . …
    Med hensyn til din selvbeskrivelse ovenfor så vil jeg gerne protestere … dit slægtsforskningsarbejde kan vel betegnes som fantasifuld, metodisk kreativitet? Vi er alt for karrige med at anerkende kreativiteten i vores egne liv.
    Kærligst Randi

  • Hanne B. Stegemüller // mandag, juli 30, 2007 at 19:39 | Svar

    Kære Randi

    Tak for din kommentar. Hvor er det hyggeligt at høre fra dig.

    Du er bestemt ikke introvert :-) men vi to slags kan sagtens have meget ud af hinanden. Jeg kan godt lide din “designer venskabeligt samvær”, for det er jo det det handler om; det handler om at blive god til at “iscenesætte sit eget liv”.

    Du er nummer to der protesterer over det med kreativiteten. Jeg gi’r mig og gi’r op, og erkender, at jeg er 100 pct. introvert – det ved man da også hvad er.

    Har du fulgt lidt med på Dansk KirkegårdsIndex? Vores vanvittige idé er blevet en succes.

    Kh.
    Hanne

  • Den stille pige // fredag, april 4, 2008 at 20:52 | Svar

    Jeg bør vist købe den bog :-)

    Hilsen

    Den stille pige ;-)

  • Hanne B. Stegemüller // lørdag, april 5, 2008 at 07:20 | Svar

    @Den stille pige

    Jeg anbefaler den varmt, hvis du også kan svare ja til nogle af udsagnene. Bogen satte en masse ting på plads for mig.

    ../Hanne

  • Ulla Thorup // fredag, september 5, 2008 at 23:11 | Svar

    Kære Hanne
    Det er længe siden, der er sket noget på bloggen! Er du blevet væk?
    Jeg håber, du har det godt.
    Venlig hilsen
    Ulla

  • Stegemüller // søndag, september 14, 2008 at 13:13 | Svar

    Hej Ulla

    Nej – jeg er tilbage nu 8) og har det fint.

    ../Hanne

  • Ingrid Askjær // torsdag, maj 7, 2009 at 08:35 | Svar

    Hej Hanne!
    Ja ,jeg må jo indrømme, at det er skønt at nyde.
    Jeg har lige brugt den sidste times tid på at læse din side for første gang – en oplevelse – det har givet en glæde i sindet og mod på at gå ud i haven for at plante forskellige kål, til nydelse resten af året. Tak for den gode oplevelse på pcèren – din formulering af oplevelser om livet er skønne.
    Venligst Ingrid

  • Stegemüller // torsdag, maj 7, 2009 at 13:45 | Svar

    Hej Ingrid

    Jeg er glad for at høre fra dig igen – undrede mig lidt over, hvor du mon var blevet af – men var sikker på, at solen trak dig ud i haven.

    Du skal sørme have mange tak for dine pæne ord om min skriblerier! Jeg holder uendeligt meget af at formulere mig på skrift, fordi det går sådan passende langsomt og der så er plads til at at vende, dreje og dvæle ved ordene.

    Det glæder mig meget at jeg har nogle læser, der kan lide hvad jeg skriver. Essensen af blogging er jo bla. muligheden for dialog med sine læsere. Fantastiske internet!

    Jeg ønsker dig en god Store Bededag.

    De bedste hilsner
    Hanne

Skriv en kommentar