Stegemüllers vindue mod verden

Lidt filosofi over den selvsupplerende blogosfære

Storm P. skulle efter sigende have sagt/skrevet: “Statistikker er som lygtepæle; gode at læne sig op ad, men lidet oplysende”. De lo pligtskyldigt, når jeg fortalte den i Danmarks Statistik.

De, der har en masse, skal have endnu mere, og de, der ikke har ret meget, skal have endnu mindre. Stærkt omskrevet efter min dårlige hukommelse og ringe viden, men alligevel… Blogosfærens statistikker bliver uhyre let selvsupplerende - for dem der allerede ligger lidt godt på listerne, bliver fremhævet, og så bliver der klikket på deres links, men de andre, som kan være langt bedre både indholdsmæssigt og sprogligt, er der ingen, der lærer at kende.

Med WordPress, der hoster denne blog (og gør det suverænt), følger -blandt meget andet - en række interessante oversigter over, hvad der foregår bag kulisserne. Jeg bringer et par uddrag af et øjebliksbillede:

Most Active (altså mest læste blandt mine egne poster)
Rosenborg Tattoo 2008, 370 views
Nyt job 1. september 2008, 35 views
Jeg elsker min iPod touch…, 32 views

Top Posts from around WordPress.com (mest læste på WordPress)
* Mogens Glistrup er død, 82 år
* Rosenborg Tattoo 2008
* Genial mand, men …

Lidt pudsigt at ligge som nr. 2 lige efter Mogens Glistrups dødsfald… (med Rosenborg Tattoo) på hele det danske WordPress

Hurtigst voksende WordPress.com-blogs.
1. RitzKLaus tro Fobi
2. aabenbart
3. Verden fra min altan
4. Frem med bloggen
5. forskerspiren
6. Stegemüllers vindue mod verden
7. Rasmus’ refleksioner

Sjovt at være blandt de hurtigst voksende… - og jeg er endda kun 1,65 meter høj. Det ender med, at jeg kan nå de øveste hylder i køkkenskabene.

Politiken skriver: “Ni procent af de danske internetbrugere skriver blog, og næsten hver fjerde har læst én. Mændene er mere aktive end kvinderne.”

Hvorfor er det sådan, at mænd er mere aktive i blogosfæren? Umiddelbart kan jeg se to forklaringsmodeller:

1. Mænd har mere tid, fordi det er kvinderne, er står med hovedansvaret for hjemmet. Det er jo svært at sætte sig inspireret foran pc’en, hvis drengene løber én om benene
2. Mænd er mere ensomme end kvinder

ad 1: er det ikke ufatteligt, at det er sådan i 2008? Jeg har én mandlig ven, der siger “man kan ikke passe sin egne børn”. Men bortset fra ham er det jo desværre sådan, at det er kvinderne, der “bestyrer” hjemmet, fordi de er så gode til at “få det til at fungere”. Kære venner - maskiner fungerer, mennesker gør noget andet!

ad 2: Personligt kan jeg mærke, at hvis jeg føler mig alene med følelser, tanker og tro bloger jeg mere, end jeg ellers ville have gjort. Det er næsten som at have en at tale med.

Bloggens faste læsere kan give mig energi og få mig til at føle, at jeg har nogle at skrive til og for. Læsernes kommentarer i ny og næ betyder meget for mig!

I rigtig mange år skrev jeg dagbog i papirform, men mange års (ca. 25 år) skriblerier røg ud, da jeg flyttede i efteråret 2007, for de føltes så passive. Måske er der rigtig mange ensomme fyre, der blogger? Og med ensom mener jeg ikke kun alene på den kedelige måde, men også at være “alene sammen”, hvilket kan være urimeligt hårdt. Så hellere rigtigt alene.

“Stegemüllers vindue mod verden” fylder 1 år!

Det er på det første år blevet til 204 poster, 257 forskellige billeder, næsten 800 kommentarer fra læserne, fire sider, 35 kategorier, 175 såkaldte tags, 100 - 300 besøgende pr. dag og 438 slettede spam-kommentarer. Vidunderlige Internet med plads til almindelige menneskers tanker, holdninger, brok og glæder.

• Tak til alle jer, der kommenterer regelmæssigt eller bare i forbifarten. I er med til at gøre det spændende at blogge.
• Tak til alle jer der “bare” læser med.
• Tak til alle jer, der til tider sender en mail om, at I kan lide sproget her på siden. Det varmer og glæder!

Vidunderlige Internet med de utallige muligheder. Internettet fjerner ikke mennesker fra hinanden - det bringer os sammen. Via hjemmesiden har jeg lært mennesker at kende, som jeg formentlig ellers aldrig ville være kommet i kontakt med. De poster, jeg selv holder mest af at arbejde med er dem, der er led i en “serie”, som fx dem om kirken, fordi der her er et udviklingsperspektiv og en historie.

I 1995 stod jeg sammen med “IT-Peter” på gangen i Den Sociale Sikringsstyrelse og vi talte hånligt om den globale opslagstavle, der var ved at opstå, og som kaldtes Internettet - vi begreb ikke, hvad vi skulle med det. Vi skulle blive klogere! Det var før netbanken, billetnet.dk og før alting begyndte at tage form. Vi forestillede os simpelthen ikke mulighederne.

Sommeren 2004 sad jeg på græsset med madpakken sammen med en konsulent i Patent- og Varemærkestyrelsen. Kim fortalte om et nyt begreb, der var ved at dukke op i USA; det var weblogs (at føre en logbog på nettet) eller slet og ret ‘blogs’. Igen havde jeg det hånlige smil fremme. Om jeg begreb, hvorfor man skulle berige/belaste omverdnen med sine små banale tanker om dette og hint - vi havde vel andet at bruge de kostbare servere til? Jeg skulle igen blive klogere!

Blogging er teknisk simpelt; sværhedsgraden er som at skrive en e-mail. Blogging giver os almindelige mennesker mulighed for at komme til orde med stort og småt - det er ganske enkelt aldrig sket før i historien! I “gamle dage” skulle man have penge og magt for at publicere - nu kan alle!

Det er godt for demokratiet, som er det mindst ringe alternativ, jeg kan forestille mig, også selvom jeg er forfærdet over de holdninger, der bringes til torvs på den danske del af WordPress, hvor denne blog er placeret. Til tider har jeg tænkt på at flytte et andet sted i protest…, men det er nu så besværligt.

I protest mod de mange modbydelige racisme-blogs på WordPress (se fx listen her) nedlægger jeg bloggen. Hodjas blog er ganske forfærdelig og den ligger uge på uge øverst. Blandt top-scorerne finder du også :::Maltesen:::, han er helt OK!

Selv om jeg på linket ligger som nr. 23 ud af 100 har jeg ikke længere lyst at deltage i menneskeforagten.

WordPress, som denne blog ligger på, har en daglig liste over top-poster. Af og til havner en af mine poster på listen over de 10 mest læste poster. Indlægget om Fastelavn fra i går ligger fx lige nu nummer fem. (Update 15:02 Nu nummer tre).

Det er rigtig dejligt, for det betyder, at jeg har læsere; men det er også en kilde til undren, for hvad er det læserne har fundet interessant ved den post?

Man kan jo sige, at det bare er en undrende hednings betragtninger over en institution i det danske samfund.

Posten om iPod touch lå også et par dage på toppen, men der vil jeg være ærlig og sige, at jeg havde spekuleret lidt over både kategori og tags (en slags ‘nøgleord’ til den enkelte post) med henblik på, at få posten højt på listen. Ord som ‘iPod touch’ må ventes at trække flere læsere end ‘Fastelavn’ og ‘Kirke’.

Af og til læser jeg selv nogle af de blogs, der er på top 10, men jeg bryder mig ikke om dem med racistisk og fremmedfjendtligt indhold! Og det er efter min opfatelse rystende, at racistiske blogs altid er på top 10. Det siger mere om læserne og danskerne, end jeg egentlig bryder mig om at vide. Set i det lys er jeg stolt over, at mine pacifistiske og apolitiske poster kan tilkæmpe sig en god placering.

Jeg forsker i min slægt, ergo er jeg slægtsforsker, og det er en dejlig hobby, som tilfredsstiller mange af mine behov for udfordring, kreativitet, logik og at lære nyt. Nå men det er jo slet ikke det, denne post skal handle om.

DIS-Danmark er en forening for slægtsforskere, og de har en hjemmeside, og nu også en blog på samme. Det er dejligt, at de nu har fulgt mit forslag fra april 2007 om at begynde at kommunikere med medlemmerne på en blog. Men helt personligt synes jeg, den mangler noget, nemlig muligheden for at kommentere posterne. Jeg mener, blogs skal åbne for dialog, og ikke begrænse sig til monolog.

Jeg er glad for, at I er en god håndfuld faste kommentatorer her på mit “Vindue mod verden”, for det giver liv i blog-land. Blogs er web2, og det er designet til interaktion og kommunikation.

Kan du huske dengang (for 2-3 år siden - det vil sige evigheder) hjemmesider udelukkende var statistisk indhold, og ville man afsenderen noget, kunne man sende en e-mail? (Sådan ca. som min hjemmelavede hjemmeside).

Selv har jeg også en stribe blogs som jeg syndikerer og dropper en kommentar i, når jeg mener, jeg har noget på hjertet. Det syder af liv i blogossfæren, og jeg elsker det.

Min post fra i går om coaching fik ejeren af Coach Kompagniet frem i skoene (desværre kun på mailen), og han var naturligvis uenig med mig. Vi mailede lidt frem og tilbage, og jeg tror, enden blev, at vi faktisk forstod hinandens synspunkter.

Hvis blogs kan være med til at bringe mennesker tættere på hinanden og at forstå hinanden bedre, har de en stor mission!

Måske netop af disse årsager er det ærgerligt, at der ikke er mulighed for en at kommentere i bloggen for en forening på 5.000 medlemmer, som kun sjældent har mulighed for at møde hinanden endsige træffe deres bestyrelse.

Kom nu DIS-Danmark - slå så disse kommentarer til! Det er ikke farligt.

Efter to dejlige dage i Viborg på arkivet (LAV), hvor jeg blandt andet har været til møde i ArkivalierOnlines Brugerråd, er det skønt at komme hjem igen; og bare tulle rundt et par timer i mit eget tempo og se om lejligheden kunne tåle at være alene hjemme. Det kunne den godt! Hjemme igen i stilhed er balssam for sjælen for en introvert nørd - omend jeg holder frygtelig meget af at være på arkiv.

Har brugt aftenen på at få rapporteret fra AO brugerrådsmødet og på at sætte kategorier på alle 257 poster i denne blog igen. De røg lige ved et snuptag i aftes. Det er egentligt pudsigt, at jeg kan kategorisere mine tanker om stort og småt siden den 21. juni 2007 i mindre end 30 overordenede kategorier - måske tænker jeg bare for lidt, eller også så bærer tilværelsen virkelig præg af en vis monotoni?

Jeg fik med et snuptag konverteret min kategorier til tags…, måske var det lidt hurtigere, end jeg lige havde forestillet mig.

På wordpress var der i starten ingen “Tags”, men i stedet Kategorier, men da det viste sig, at alle var forvirrede over forskellen, og undrede sig over om der var nogen, besluttede WordPress i september at forsyne os med “Tags” på samme måde som man gør det i alle andre blogs.

“We used to have just categories.
These allowed the broad grouping of post topics but when you wanted to describe a post in more specific terms you had to use more categories. That lead to very long category lists inside the blog, very long lists in sidebars. It was also confusing in that what we said were categories others said were tags.

So now we have tags as well.

Tags are similar, but instead of a list of words to choose from, you write them in a list (separated by commas) in a text box below your post. They are free form words and generally describe your post in more detail.

For example, a post titled “Last Night At Burger King” might be filed under the “Dinner” category, but could have tags like, “burger, chicken fries, chocolate shake, dr. pepper”.”

Nå - men nu må jeg så begynde forfra med mine kategorier - det er heller ikke så dårligt at få ryddet lidt op?

Husk det er fra på lørdag, du kan følge med i “Julens Slægtskalender” på min 1. blog. Velkommen på Decembervej!

Jeg har to blogs: den første er et ugebrev dedikeret til min slægtsforskning og denne, der startede 21-06-2007, fordi jeg ville have et sted hurtigt at publicere andet end slægtsforskning. Havde jeg udvidet den første til at rumme mere end slægt var det blevet en rodebutik.

En blog skal altid ‘løbes i gang’, der skal være mange poster, der skal være læsere, og der skal være kommentarer, før den er værd at læse.

Lige for øjeblikket har denne blog masser liv på grund posterne om flytningen og de mange kommentarer til de poster. Tak til jer faste kommentatorer - jeg bliver glad, hver gang I sætter jer til tastaturet.

Det er ikke mange år siden, jeg fandt blogs uinteressante; syntes de var folks dagbøger udstillet for alverden - og det er det også! Flere af mine venner har blogs, og når jeg skal se, hvad de laver, kigger jeg lige forbi deres blog. Før i tiden var man gået på besøg eller havde skrevet et brev, senere havde man bedt om ‘Taga 3321′, så havde man selv drejet, så skrev man en mail, og nu kigger man forbi bloggen. Når man kommer på besøg, er man allerede godt opdateret. For bloggen har ikke erstattet besøget!

Der er naturligvis emner, man ikke blogger om! Alverden kan jo læse med. Hvis man nu var træt af jobbet og/eller chefen (hvad jeg ikke er) ville det ikke være et godt emne, hun kunne jo risikere at læse med.

Web2 er en realitet! Web2 er bla det forhold, at webben bruges til dialog og interaktion, og ikke som web1 kun til monolog. Interaktionen og dialogen er guld værd. Jeg holder af mit eget selskab, kan lide at være hjemme, og har jeg gæster er det max to ad gangen, bryder mig ikke om store fester mv.

Bloggen har udvidet mit sociale liv: jeg kan følge med hos vennerne og de hos mig på en måde, der helt passer til mit temperament.