Hvorfor blogger man?

En kollega nævnte i går, at hun af og til læser med her…

Vi talte lidt om, hvorfor bloggere blogger, hvilket jeg også ofte har spurgt mig selv om.

Hvad er det, der får mig til at bruge tid og kræfter til at skrive til en ubekendt skare af mennesker?

Et blandt mange svar er Google! Når der nu om dage er noget, jeg ikke ved noget om (og der er en del af den slags), går turen først og fremmest til Google. I gamle dage gik turen til Lademanns 27 binds leksikon, men den tid er ovre.

Men hvis der ikke var nogle, der skrev til nettet, fandt Google logisk nok ingenting. Min tanke er altså at give mit mikroskopiske bidrag til det altfavnende internet for at glæde andre med et hit eller fem og da denne blogs målsætning er at handle om “Alt mellem himmel og jord” finder du altså poster om alt fra Gud til dørhåndtag via ØkonomiService Centeret (ØSC) og slægtsforskning. Min glæde over, at almindelige mennesker kan få lov at formidle almindelige tanker, vil aldrig tage ende.

For ikke så mange år tilbage skulle man være “noget ved musikken” (eller i hvert fald selv mene, at man var det) før man udgav noget andre forventedes at læse. De elektroniske medier har heldigvis rykket afgørende ved denne grænse.

Selv tænker jeg ofte over, hvor grænsen, for hvor personlig jeg vil være, går. Men jeg ender altid med svaret, at det er den mere eller mindre personlige beretning om dette eller hint, der rykker. De videnskabelige artikler og afhandlinger er allerede skrevet. Den personlige vinkel er den nye vinkel.

Bloggen ctr. Facebook: Min egen blog-aktivitet er faldet, efter jeg er kommet på Facebook. Facebook er stedet for de korte meddelelser; til længere (evt. holdningsprægede og motiverede) indlæg mener jeg faktisk, at Facebook er uegnet. Personlig savner jeg på Facebook mennesker, der skriver mere, funderer og undrer sig over et eller andet. Mediet egner sig til statements – ikke til pro et contra.

Ulemper? Der er mange! Det er min opfattelse, at det elektroniske medie har reduceret det kvalitative indhold (læs: der sjuskes mere), der er for meget, der ikke er korrekturlæst og der er for meget, der er fragmentarisk. Der er for meget fremmedhad og racisme i den danske blogosfære, og det er som om, man på nettet kan tillade sig hvad som helst. Det virker som om, reglerne – om hvad man gør og ikke gør overfor andre mennesker – er ophævet på nettet – men det er de jo ikke!

Men når det er sagt, så overvejer fordelene langt ulemperne, og hvad gjorde vi egentlig  før Google? Det kan jeg ikke slå op i hverken Salmonsens eller Lademanns Leksikon!

To år

Stegemüllers vindue mod verden fylder år

“Stegemüllers vindue mod verden” har fødselsdag.

To år er det blevet til. To år med 316 poster, 799 kommentarer, 4 sider, 40 kategorier og 278 “tags”. Årh ja – og ikke at forglemme 1.239 spam-kommentarer, men dem tager Akismet sig heldigvis af.

Tak til alle jer, der giver jer tid til at kommentere enten fast eller bare lige kommer forbi med en kommentar. Det er kommentarerne, der giver bloggen liv. Det er sådan, man som blogger ved, I er med derude i verden.

Da jeg startede bloggen, kunne jeg simpelthen ikke finde på en beskrivelse, hvorfor det blev til “En blog om alt mellem himmel og jord” og det er det også, og at der er kommet rigtig mange poster i kategorien “Kirke” er faktisk bare en tilfældighed.

Man kan spørge sig selv og Google, hvorfor man blogger. Jeg fandt en god lille artikel her (jeg har tilsat lidt kommaer mv.):

Hvordan skriver man?
Spørgsmålet er nok mere, hvordan man bliver ved med at skrive. De første par uger er det en underlig fornemmelse bare det at sende sine ord ud i så offentligt et rum. Men man vænner sig til det og kommer til det punkt, hvor man enten har indarbejdet skriverutiner eller er gået i stå.

For at skrive en blog, er det først og fremmest vigtigt at have noget på hjerte – det skal ikke nødvendigvis være en politisk dagsorden eller noget, som man ved en masse om, så bloggen bliver en slags videndeling. Det kan sagents være mere diffust. At bruge den til at øve sig i at formidle til et større og relativt ukendt publikum, at skrive om små og store ting i hverdagen så venner og familie, der bor langt væk, kan følge med. Og så er det vigtigt, at man synes, det er sjovt – for som blog-publicist får man et ansvar overfor sine læsere.

Jeg kan virkelig følge den citerede blogger i det med ansvaret overfor læserne; men det er ikke alene ansvarsfølelse; det er også ønsket om, at når I nu er kommet hele den lang vej gennem internettet og har rejst gennem adskillige bloglande, så vil jeg jo gerne have, at I bliver hængende, eller i hvert fald bare kigger ind igen en dag.

Indrømmet – til tider mangler inspirationen, og så er her stille for en tid. For ikke at svigte læserne har jeg til tider prøvet alligevel at mane en post frem af ingenting. Det går bare ikke. Jeg kan ikke skrive uden at være inspireret, uden at have et eller andet jeg brænder for – eller imod. Jeg er så heldig, at jeg har læsere, der skriver og “rykker”, hvis her har været stille for længe

Her er ganske vist ikke så mange “brok-poster” for det skal ikke ende som en “brok-blog”, men vrede, galde og irritation er ellers gode at skrive på. Jeg tror, at posterne om “Aversioner” og “Sprog” bærer lidt præg af min ubændige undren over danskernes manglende evne til at behandle sproget, og de poster er der lidt bid i.

Kontinuiteten prøver jeg at bevare i posterne om “Kirke”, hvor jeg med hverdagsord forsøger at beskrive mit møde med kirke og tro. Der er næppe for alvor gået en missionær tabt i mig, men et lille bitte sted kunne jeg ønske mig, at mange flere mennesker havde lyst og mod til at bruge kirkens palet af tilbud. Skulle der alligevel være gået en missionær tabt i mig, håber jeg at blive spist af en kannibal…

Bevarelsen af kontinuiteten kan ses på statistikken. Den peaker hver eneste søndag med ca. 100-120 læsere. Mon ikke de fleste bloggere holder øje med statistikken? Man skriver jo, fordi man selv synes, man har et budskab, og hvorfor gøre sig ulejlighed med at skrive, hvis man ingen læsere har? Jeg er rigtig tilfreds med jer læsere – for I er så dejligt trofaste. Tak for det!

Her sker ikke meget!

Her sker ikke meget!

Nej det er ganske sandt; men der er til gengæld godt gang i den ovre på min slægtsblog, der er en slags ugebrev over proces og resultater i min slægtsforskning. Lige nu er det ganske vist ikke så meget min egen slægtsforskning, der er i fokus, men mere processen om digitaliseringen af Nygårds sedler. Vi er en flok flittige folk, der har sat os for at gøre Nygårds sedler tilgængelige på internettet. Vi regner med, at der er ca. 4-500.000 sedler. Vi har i dag indtastet de første 90.000 – der er lang vej endnu, men det er dog også en sjat!

Det er lidt pudsigt med blogosfæren. Man skal være aktiv hele tiden ellers forsvinder kunderne i butikken! Men til tider er det jo sådan, at enten oplever man ikke rigtig noget, der er værd at skrive (hjem) om, eller også er det sådan, at det, der betyder allermest for en, kan man af uransagelige årsager ikke skrive om! Jeg er i en af disse og/eller begge situationer! Derfor kan bloggen opleves som stillestående. Men husk: det betyder ikke, at jeg står stille.

Jeg har nu længe haft lyst til at skrive om: Hvorfor pokker er der ingen, der kan stave mere – sådan en af de der “Tante-poster”, hvor jeg giver mig selv lov at harsellere lidt…

Præmisser:

• Jeg er ikke ude efter dem, der er ordblinde
• Jeg er ikke ude efter dem, der gik ud af landsbyskolen efter 7. klasse
• Jeg er ikke ude efter at ‘akademisere’ hele verden
• Jeg jagter ingen bestemt – men jeg slår til lyd for, at vi gør os umage med sproget!

Men:

• Når jeg nu kommer fra Jylland, er der jo ingen grund til at jeg kommer “fra Jylland af”
• Når man kan sige “jeg” er der vel ingen grund til at sige “jar”
• Når jeg nu er dansker (eh… ikke fra Danmark af) er der ingen grund til at søge at indføre det angelsaksiske apostrof-s. I min Kvickly har de fx en mindst 67 tommer fladskærm, hvor der står “Bageren’s brød” – hvor kommer den ‘ dog fra? Det hedder “Bagerens Brød”! Vi er dog danskere – og Jahn’s Låseservice er også noget sludder. Det hedder Jahns Låseservice.
• Jeg passerer ofte et lille skilt, hvor der står “Dette er et askebære – ikke en affaldsspand” Det er skrevet med sådan lidt smarte typer – og så er det jeg tænker: “Når du nu kan alt det smarte, hvorfor kan du så ikke også stave til “bæger”?
• Hvorfor skal mine kolleger i det ganske Mijøministerium leve med “Godkendelse skal se hver den 5. i den efterfølgende måned” Det er måske ikke helt OK, men jeg (ikke jar) begynder  snart at skrive til brugerne, at de må se at få godkendt!

Skriv på vrede

Mikael Bertelsen & Oliver Zahle

En blog skal holdes i live; der skal ske noget, den skal opdateres ofte, den skal være afvekslende og der skal være ‘vid og bid’ – hvis man altså vil skrive for nogle andre, og ikke bare for sig selv. Skrev jeg bare til mig selv, behøvede jeg jo ikke Internettet, så ville ‘Kinabogen’ være tilstrækkelig

Selv har jeg altid været elendig til at være “kreativ på kommando” – jeg kan det ikke, men jeg beundrer de, der kan. Levér lige en tale, en sang, en prædiken… det ville sporenstrengs fylde mig med præstationsangst, og jeg ville ikke få ét ord på papiret.

En kær ven sagde forleden: “Det kan være godt at skrive på vrede”, og sætningen har tumlet i mit hoved siden. Hvad var det nu, det mindede mig om? Årh jo Oliver Zahle, der står bag blandt andet “De uaktuelle nyheder” sammen med Mikael Bertelsen.

Jeg hørte faktisk Oliver Zahle på Oure Idrætshøjskole denne sommer. Han fortalte blandt andet, at på deres redaktion var det gået op for dem, at de sjoveste indslag, den bedste humor, udsprang af deres vrede. Når de var helt hysteriske over et eller andet, de havde set på TV eller hørt i radioen, dannede dette baggrunden for de bedste indslag på fx “De uaktuelle nyheder”. De gik altså rundt og samlede på vreden og brugte den som led i den kreative proces. Sjov tanke at man kan bruge vrede på denne måde.

Så hvis du i nær fremtid ser mærkelige indslag her på bloggen, så er de bare “skrevet på vreden” – det vil fx være noget om “hensigtsmæssig afvikling” (hvorfor kan de elendige skvadderpander i trafikken ikke fatte, at det hele glider meget lettere, hvis vi alle – også cyklister – viser, hvad vi agter at gøre), “postudbringning når man er sikker på, kunden ikke er hjemme” (hvorfor i alverden ofres ressourcer på at forsøge at bringe pakker ud i dagtimerne, hvor ingen er hjemme) osv.

Og inden du gør noget andet: så læn dig lige tilbage og nyd på YouTube “De Uaktuelle Nyheder – Katastrofe i Fælledparken” med d’herrer Mikael Bertelsen & Oliver Zahle. Læg gerne mærke til de mange små sproglige twister, fx “Er der nogle, der skal dø, før der kommer lig på bordet”…

Statistikker

Lidt filosofi over den selvsupplerende blogosfære

Storm P. skulle efter sigende have sagt/skrevet: “Statistikker er som lygtepæle; gode at læne sig op ad, men lidet oplysende”. De lo pligtskyldigt, når jeg fortalte den i Danmarks Statistik.

De, der har en masse, skal have endnu mere, og de, der ikke har ret meget, skal have endnu mindre. Stærkt omskrevet efter min dårlige hukommelse og ringe viden, men alligevel… Blogosfærens statistikker bliver uhyre let selvsupplerende – for dem der allerede ligger lidt godt på listerne, bliver fremhævet, og så bliver der klikket på deres links, men de andre, som kan være langt bedre både indholdsmæssigt og sprogligt, er der ingen, der lærer at kende.

Med WordPress, der hoster denne blog (og gør det suverænt), følger -blandt meget andet – en række interessante oversigter over, hvad der foregår bag kulisserne. Jeg bringer et par uddrag af et øjebliksbillede:

Most Active (altså mest læste blandt mine egne poster)
Rosenborg Tattoo 2008, 370 views
Nyt job 1. september 2008, 35 views
Jeg elsker min iPod touch…, 32 views

Top Posts from around WordPress.com (mest læste på WordPress)
* Mogens Glistrup er død, 82 år
* Rosenborg Tattoo 2008
* Genial mand, men …

Lidt pudsigt at ligge som nr. 2 lige efter Mogens Glistrups dødsfald… (med Rosenborg Tattoo) på hele det danske WordPress

Hurtigst voksende WordPress.com-blogs.
1. RitzKLaus tro Fobi
2. aabenbart
3. Verden fra min altan
4. Frem med bloggen
5. forskerspiren
6. Stegemüllers vindue mod verden
7. Rasmus’ refleksioner

Sjovt at være blandt de hurtigst voksende… – og jeg er endda kun 1,65 meter høj. Det ender med, at jeg kan nå de øveste hylder i køkkenskabene.

9 pct. af danskerne blogger

Politiken skriver: “Ni procent af de danske internetbrugere skriver blog, og næsten hver fjerde har læst én. Mændene er mere aktive end kvinderne.”

Hvorfor er det sådan, at mænd er mere aktive i blogosfæren? Umiddelbart kan jeg se to forklaringsmodeller:

1. Mænd har mere tid, fordi det er kvinderne, er står med hovedansvaret for hjemmet. Det er jo svært at sætte sig inspireret foran pc’en, hvis drengene løber én om benene
2. Mænd er mere ensomme end kvinder

ad 1: er det ikke ufatteligt, at det er sådan i 2008? Jeg har én mandlig ven, der siger “man kan ikke passe sin egne børn”. Men bortset fra ham er det jo desværre sådan, at det er kvinderne, der “bestyrer” hjemmet, fordi de er så gode til at “få det til at fungere”. Kære venner – maskiner fungerer, mennesker gør noget andet!

ad 2: Personligt kan jeg mærke, at hvis jeg føler mig alene med følelser, tanker og tro bloger jeg mere, end jeg ellers ville have gjort. Det er næsten som at have en at tale med.

Bloggens faste læsere kan give mig energi og få mig til at føle, at jeg har nogle at skrive til og for. Læsernes kommentarer i ny og næ betyder meget for mig!

I rigtig mange år skrev jeg dagbog i papirform, men mange års (ca. 25 år) skriblerier røg ud, da jeg flyttede i efteråret 2007, for de føltes så passive. Måske er der rigtig mange ensomme fyre, der blogger? Og med ensom mener jeg ikke kun alene på den kedelige måde, men også at være “alene sammen”, hvilket kan være urimeligt hårdt. Så hellere rigtigt alene.

Fødselsdag

“Stegemüllers vindue mod verden” fylder 1 år!

Det er på det første år blevet til 204 poster, 257 forskellige billeder, næsten 800 kommentarer fra læserne, fire sider, 35 kategorier, 175 såkaldte tags, 100 – 300 besøgende pr. dag og 438 slettede spam-kommentarer. Vidunderlige Internet med plads til almindelige menneskers tanker, holdninger, brok og glæder.

• Tak til alle jer, der kommenterer regelmæssigt eller bare i forbifarten. I er med til at gøre det spændende at blogge.
• Tak til alle jer der “bare” læser med.
• Tak til alle jer, der til tider sender en mail om, at I kan lide sproget her på siden. Det varmer og glæder!

Vidunderlige Internet med de utallige muligheder. Internettet fjerner ikke mennesker fra hinanden – det bringer os sammen. Via hjemmesiden har jeg lært mennesker at kende, som jeg formentlig ellers aldrig ville være kommet i kontakt med. De poster, jeg selv holder mest af at arbejde med er dem, der er led i en “serie”, som fx dem om kirken, fordi der her er et udviklingsperspektiv og en historie.

I 1995 stod jeg sammen med “IT-Peter” på gangen i Den Sociale Sikringsstyrelse og vi talte hånligt om den globale opslagstavle, der var ved at opstå, og som kaldtes Internettet – vi begreb ikke, hvad vi skulle med det. Vi skulle blive klogere! Det var før netbanken, billetnet.dk og før alting begyndte at tage form. Vi forestillede os simpelthen ikke mulighederne.

Sommeren 2004 sad jeg på græsset med madpakken sammen med en konsulent i Patent- og Varemærkestyrelsen. Kim fortalte om et nyt begreb, der var ved at dukke op i USA; det var weblogs (at føre en logbog på nettet) eller slet og ret ‘blogs’. Igen havde jeg det hånlige smil fremme. Om jeg begreb, hvorfor man skulle berige/belaste omverdnen med sine små banale tanker om dette og hint – vi havde vel andet at bruge de kostbare servere til? Jeg skulle igen blive klogere!

Blogging er teknisk simpelt; sværhedsgraden er som at skrive en e-mail. Blogging giver os almindelige mennesker mulighed for at komme til orde med stort og småt – det er ganske enkelt aldrig sket før i historien! I “gamle dage” skulle man have penge og magt for at publicere – nu kan alle!

Det er godt for demokratiet, som er det mindst ringe alternativ, jeg kan forestille mig, også selvom jeg er forfærdet over de holdninger, der bringes til torvs på den danske del af WordPress, hvor denne blog er placeret. Til tider har jeg tænkt på at flytte et andet sted i protest…, men det er nu så besværligt.

Jeg nedlægger bloggen

I protest mod de mange modbydelige racisme-blogs på WordPress (se fx listen her) nedlægger jeg bloggen. Hodjas blog er ganske forfærdelig og den ligger uge på uge øverst. Blandt top-scorerne finder du også :::Maltesen:::, han er helt OK!

Selv om jeg på linket ligger som nr. 23 ud af 100 har jeg ikke længere lyst at deltage i menneskeforagten.

Top Posts from around WordPress.com

WordPress, som denne blog ligger på, har en daglig liste over top-poster. Af og til havner en af mine poster på listen over de 10 mest læste poster. Indlægget om Fastelavn fra i går ligger fx lige nu nummer fem. (Update 15:02 Nu nummer tre).

Det er rigtig dejligt, for det betyder, at jeg har læsere; men det er også en kilde til undren, for hvad er det læserne har fundet interessant ved den post?

Man kan jo sige, at det bare er en undrende hednings betragtninger over en institution i det danske samfund.

Posten om iPod touch lå også et par dage på toppen, men der vil jeg være ærlig og sige, at jeg havde spekuleret lidt over både kategori og tags (en slags ‘nøgleord’ til den enkelte post) med henblik på, at få posten højt på listen. Ord som ‘iPod touch’ må ventes at trække flere læsere end ‘Fastelavn’ og ‘Kirke’.

Af og til læser jeg selv nogle af de blogs, der er på top 10, men jeg bryder mig ikke om dem med racistisk og fremmedfjendtligt indhold! Og det er efter min opfatelse rystende, at racistiske blogs altid er på top 10. Det siger mere om læserne og danskerne, end jeg egentlig bryder mig om at vide. Set i det lys er jeg stolt over, at mine pacifistiske og apolitiske poster kan tilkæmpe sig en god placering.

Liv i blog-land

Jeg forsker i min slægt, ergo er jeg slægtsforsker, og det er en dejlig hobby, som tilfredsstiller mange af mine behov for udfordring, kreativitet, logik og at lære nyt. Nå men det er jo slet ikke det, denne post skal handle om.

DIS-Danmark er en forening for slægtsforskere, og de har en hjemmeside, og nu også en blog på samme. Det er dejligt, at de nu har fulgt mit forslag fra april 2007 om at begynde at kommunikere med medlemmerne på en blog. Men helt personligt synes jeg, den mangler noget, nemlig muligheden for at kommentere posterne. Jeg mener, blogs skal åbne for dialog, og ikke begrænse sig til monolog.

Jeg er glad for, at I er en god håndfuld faste kommentatorer her på mit “Vindue mod verden”, for det giver liv i blog-land. Blogs er web2, og det er designet til interaktion og kommunikation.

Kan du huske dengang (for 2-3 år siden – det vil sige evigheder) hjemmesider udelukkende var statistisk indhold, og ville man afsenderen noget, kunne man sende en e-mail? (Sådan ca. som min hjemmelavede hjemmeside).

Selv har jeg også en stribe blogs som jeg syndikerer og dropper en kommentar i, når jeg mener, jeg har noget på hjertet. Det syder af liv i blogossfæren, og jeg elsker det.

Min post fra i går om coaching fik ejeren af Coach Kompagniet frem i skoene (desværre kun på mailen), og han var naturligvis uenig med mig. Vi mailede lidt frem og tilbage, og jeg tror, enden blev, at vi faktisk forstod hinandens synspunkter.

Hvis blogs kan være med til at bringe mennesker tættere på hinanden og at forstå hinanden bedre, har de en stor mission!

Måske netop af disse årsager er det ærgerligt, at der ikke er mulighed for en at kommentere i bloggen for en forening på 5.000 medlemmer, som kun sjældent har mulighed for at møde hinanden endsige træffe deres bestyrelse.

Kom nu DIS-Danmark – slå så disse kommentarer til! Det er ikke farligt.