Sådan er kapitalismen

Til tider fatter jeg simpelthen ikke kapitalismen!

Jeg har boet flere forskellige steder i København (Nørrebro, Amager og Vanløse) men har aldrig haft så ringe indkøbsmuligheder som her i Hvidovre, der må karakteriseres som et uland. Her er ellers masser af butikker, de har bare aldrig nogle almindelige basisvarer!

• I Føtex har man åbenbart besluttet sig for ikke at forhandle økologisk piskefløde i kvarte litre. Man kan derimod sagtens få en ½ liter. Af samme grund har jeg ofte smidt mere end det halve ud, når det blev for gammelt.
• Det er ikke muligt en torsdag eftermiddag kl. 16 at købe en liter økologisk sødmælk, der ikke er fra Arla, endsige en pakke gær. Medarbejderne har efter deres eget udsagn ingen indflydelse på sortimentet. Kunderne har tilsyneladende slet ikke. Jeg spørger “Hvem har så?” Jeg gik engang til nationaløkonomi og der lærte vi, at kapitalisme handlede om udbud og efterspørgsel. Jeg kan da ikke være den eneste, der efterspørger basale varer som mælk, fløde og gær!  Men der er masser af skrammel og overflødige genstande, når man ellers først har kæmpet sig gennem afdelingerne for børnetøj, musikanlæg og havetraktorer.
• I Netto har de i tre uger ikke haft økologisk sødmælk. Nej tak – jeg skal ikke have Minimælk! Jeg hader Minimælk.
• Så ender jeg i Kvickly – efter to km. yderligere på cykel i regnvejr; de har sørme alle tre ting – og når jeg nu alligevel skal stå i en alenlang kø for at få lov at betale, kan jeg jo lige så godt prøve at finde sæben til mine trægulve. Dén har de ikke – men der tilbud på varehuscykler og hundekurve…

Hvis jeg drev en forretning, ville jeg lytte til, hvad kunderne ønskede og så sørge for at have det hjemme, før jeg begav mig ud i varehuscykler, polyester- og/eller velourhjemmedragter og lumatronfarvede fladskærme! Problemet er, at dem der ejer disse kæder er alt alt for langt fra kunderne og de daglige behov – eller måske bor jeg bare det forkerte sted?

Hvor er begreber som “service” og “kundepleje” blevet af? Problemet er, at storkapitalen er hamrede ligeglad med, hvad folk køber, bare de køber. De fleste mennesker renoncerer formentlig, og køber det, der er at købe. Men på samme måde som Istedgade, overgiver jeg mig aldrig – for den slags hører til monopolismen – og den bekender vi os jo ikke til, eller gør vi? Er monopolisterne ikke bare blevet så enormt store, at de ikke længere er til at kende fra kapitalisterne?

Jeg kører til Irma i Rødovre for fremtiden – min fritid er ganske enkelt for kostbar til at stå i kø flere steder for at få helt almindelige varer!

Bravo DR

Af og til rammer de plet!

Jeg ved ikke, om det var tilsigtet – men det var flot!

I aftes sendte “det rigtige fjernsyn” = DR1 kl. 20:00 det 3. afsnit af BBC-serien “Den fantastiske planet”, som jeg følger hver eneste søndag.

I går var det fra Serengetti i Tanzania, hvor jeg tilfældigvis selv har været. Man fulgte en løvefamilies kamp for livet gennem et år og samspillet med gnuer, impalaer, gazeller, krokodiller mv.

For en uge siden handlede det bla. om laksen, der vandrer op mod strømmen i egne, hvor det regner, når bjørnene er meget meget sultne, og uden føde ville dø…

Økosystemet er så viseligt indrettet, at laksen skal op ad strømmen og op ad floden for at gyde på det tidspunkt, hvor den brune bjørn stort set er udhungret. For at laksen kan komme til at svømme, må der falde regn. Og så kommer regntiden! Det er ubegribeligt, at naturen har kunnet indrette sig sådan – at evolutionen har gjort det muligt. Der var fantastiske scener, hvor bjørnene sad på klippefremspring i floden og stort set bare skulle åbne munden og så kom den rå laks flyvende ind i munden på dem. Laksen skal for at komme op-strøms springe så højt, at det ville svare til, at et menneske uden videre skulle springe over en fire-etagers bygning.

Serien rummer fremragende billeder. I går så man fx græsset gro!

Jeg havde netop siddet og tænkt over – og glædet mig over – de fantastiske økosystemer, der muliggør arternes sameksistens, og de evolutionære processer, der vel bare har taget ca. 6 mia. år og så kom 21Søndag (TVA om søndagen) med den grelle modsætning!

Statoils oliesand-udvinding ødelægger Canadas landskaber, får indianerne langs en flod til at mene, at de har fået kræft af at bo så tæt på stedet, hvor sandet vaskes for at udvinde olien. Logikken er, at når der ikke er langt fra de kunstigt skabte søer til den naturlige flod, må disse to systemer gå i forbindelse med hinanden. Der var billeder af fisk med to munde og sære pletter!

I jagten på den sidste olie er verdenshavenes reservoirer ikke længere tilstrækkelige. Nu går man løs på jorden, for at vi umættelige forbrugere til stadighed kan få dækket vores behov for plasticposer, elektricitet og andre behageligheder. At udvinde olie af sand er 10 – 15 gange så CO2-belastende som at udvinde det på konventionel vis fra havbunden! Det er måske derfor klimatopmødet i København til december 2009 kaldes COP15?

Nu er de jo næppe onde menensker hos norske Statoil – næh, de driver en forretning, og i denne forretning har bla. Danske Bank og Nordea (min bank!) købt aktier for pensionspenge. Jeg har lyst til at ringe ned i banken og sikre mig, at det ikke er mine pensionspenge, de har købt Statoil-aktier for.

De to udsendelser i direkte forlængelse af hinanden var fantastisk TV – og jeg nægter at tro på, det var et tilfælde! Først ser man, hvad naturen kan, hvilke kredsløb, der kan holdes i spil i et fintmasket system – og dernæst ser man, hvordan det hele kan splittes ad på ingen tid med ukendte langsigtede konsekvenser.

Det er på tide, at stoppe op – og hvem kan stoppe bedre op end du og jeg?

Svar fra føtex

Jeg har sørme fået et svar på min mail til føtex – og det er et svar jeg er tilfreds med! Nu er jeg rigtig spændt på, om det også vil vise sig i praksis, at varerne på hylderne bliver friskere og at jeg ikke hver gang skal bed om at få de friske varer hentet frem fra baglokalet.

Højbjerg, den 4. juni 2009

Tak for din mail af den 3. juni 2009.

Jeg beklager meget den dårlige oplevelse, du har haft i føtex. Det er naturligvis ikke tilfredsstillende. Modtag min uforbeholdne undskyldning.

Der vil fremover blive strammet op på procedurerne, så det sikres, at vi altid har friske varer.

Skulle du kommende ud for en lignende situation, er du altid velkommen til at kontakte den pågældende varehuschef, som så vil forsøge at løse problemet på stedet.

Endnu engang tak for din henvendelse og undskyld ulejligheden.

Med venlig hilsen

føtex

[Navn]

Direktionssekretariatet

Pas på i Føtex

Gamle varer fra Føtex

Ærlighed er en dyd, jeg værdsætter

Den 30. maj skulle jeg lige have en liter sødmælk. Den type, jeg kan lide, var tappet den 23. maj og ville udløbe den 1. juni. Da jeg af princip ikke køber gamle landbrugsvarer (jeg har stadig den der 50′er bevidsthed om, at Danmark er et landbrugsland) vred jeg lige overkroppen af led ind over kølemontrens stabler af æg, ind til de unge mennesker, der stod derude i kulden og spurgte, om de havde noget frisk øko mælk, der ikke var fra Arla.

Jow jow da og jeg fik noget, der var væsentligt nyere, og han kom sågar også ud med det. Det var jo flinkt. Jeg spurgte, om de var klar over, at det, der stod på hylden, var en uge gammelt. “Ja” sagde han kækt, “det er derfor, det står fremme”. Jeg prøvede at sige til ham, at det var der da ingen mennesker, der ønskede at købe. Men han havde selvfølgelig sine ordrer og køber sikkert aldrig selv ind.

Det er da ærlig snak – så ved jeg, hvad jeg får i Føtex: Gamle varer!

På mælken kan det ses; men hvad med fx grønsager, som der ikke længere er datomærkning på? Hvorfor skal jeg som forbruger finde mig i gamle varer, bare fordi de ikke kan finde ud af at disponere? Hvorfor er der ikke længere trovædige datomærker på grøntsagerne? Hvorfor kan man ikke se på æggene, hvornår de er pakket, men kun hvor længe de kan holde? Hvorfor skal jeg som forbruger altid spørge efter – og vente på – de friske varer? Det kan godt være de gør mere for mig ved at pakke mine varer ned om fredagen, men jeg ville fortrække selv at pakke friske varer ned i min rygsæk!

I starten af 80′erne var jeg i Irma, og der var det altså lidt af en kunstart at disponere ordenligt. Dvs. at bestille varer hjem, så det passede til den forventede afsætning. Men det er åbenbart ikke moderne mere.

Jeg tror, jeg sender linket til denne blogpost til A. P. Møller og Dansk Supermarked. Det forslår sikkert som en dråbe i havet – på den anden side består havet jo af dråber…

Læs en bog

Jeg havde næsten glemt det…

Jeg havde stort set glemt, hvor fantastisk det er at kaste sig over en bog og lade verden passere forbi så længe. Siden jeg begyndte at slægtsforske, at rode med at lave hjemmesider, at blogge, at færdes på nettet mv. har jeg haft følelsen af, at det var lidt vel passivt at læse en bog. Det kom der jo ikke et produkt ud af. I flere år har jeg stort set kun læst på rejser eller når jeg af andre årsager ikke havde min kære pc i nærheden.

Herudover led min naturlige læsehastighed en krank skæbne, da jeg studerede. Fra naturens side læser jeg ret hurtigt; men det gik ikke på studiet – der skulle man læse langsomt for at få det hele med og eventuelt også få det til at fæstne sig et sted i hjernen. De første par år undrede jeg mig over, at de andre i diverse læsegrupper var så længe om en tekst…

Men pludselig er lysten til – og glæden ved – det skrevne ord dukket op igen, og jeg tillader mig selv at være uproduktiv – hvilket passer særdeles godt med en solskinsdag i haven. I fire år har “Engle og Dæmoner” af Dan Brown stået ulæst ved siden af (den dog læste) “Da Vinci Mysteriet” – bogmærket var ikke rykket længere end til side 38. Den elendig film satte mig i gang med bogen – og den er herlig. Det er skønt at være uproduktiv.

—-

Og så en reklame: For nogle måneder siden var jeg til en sogneaften og hørte præsten Werner Fischer-Nielsen fortælle om sin bog “Astrid Lindgren og kristendommen – set gennem Pippi, Emil og Grynet”. Det var hurtigt at konstatere på det vidunderlige internet, at bogen fra 1998 var udsogt fra forlaget. På antikvariat.net har de en ønskeliste/søgeliste, hvor man kan indtaste en bog man er interesseret i – og skulle de en dag få bogen hjem, får man en mail.

Jeg indtastede mit ønske og havde faktisk glemt alt om det indtil der i sidste uge kom en mail om, at nu havde Vanggaards Antikvariat bogen på lager til 125,00 kr. Mailen indeholdt også en beskrivelse af bogen “anmeldereksemplar, meget velholdt” – og så tog det ikke mere end to minutter at få den bestilt. Så hvis du går og ønsker dig en bog, som du ikke kan opdrive, kan jeg kun anbefale dig at bruge hjemmesiden. Jeg har – trods alt – ikke fået den læst endnu, men har kigget lidt og faldt over følgende appetitvækker:

Fx. formulerer Rasmus meget smukt forholdet mellem det dennesidige og det hinsidige, da han en mørk aften ser op mod stjernehimlen fra en skærgårdsø: “Hvor må der være pænt oppe i himlen, når den er så pæn på undersiden” (Kalle Blomkvist og Rasmus, 123). Kan det siges smukkere?” — Werner Fischer-Nielsen, pag. 13

God læselyst siger jeg bare.

Verden fra mit Hotspot

Det er en fascinerende verden…

“TDC Hotspot i DSB tog
Nu kan du komme på internettet i alle tog mellem København og Århus. For DSB 1′ kunder er det endda gratis. “

Jeg er på vej hjem fra Viborg; Skanderborg tager sig så smukt og lysegrønt ud udenfor vinduet, og her sidder jeg med min blog og ArkivalierOnline i browseren. Jeg har lige hentet mails ned, og købt en biografbillet til i morgen aften. Hvad der for få år siden var forbeholdt de virkeligt rige, er nu snart blevet allemandseje: på nettet overalt. Fantastisk – nu kan vi være online med hinanden hele tiden og måske skulle jeg investere i en eller anden form for mobilt bredbånd, så vi aldrig nogensinde slipper hinanden?

Turen til Viborg (til landsarkivet) har været fin, men faktisk ikke videre udbytterig, for jeg har ledt efter afdøde personer, der helst ikke ville lade sig finde. Jeg endte med at ringe til et barnebarn til min oldefars brors kone. Hun viste sig at have holdt ved livet langt længere end jeg havde forestillet mig og derudover så havde jeg kigget i de forkerte kirkebøger! Det kan man altid let se, når man endelig har fundet den rigtige

Nu skal jeg hjem, og skal bare sidde på min plads og nyde ikke at kunne andet. Jeg synes, det er skønt at køre med tog! Tvungen passivitet i fredelige omgivelser medens forårsdanmark ruller forbi derude. Tid til refleksion over de seneste par dage, lidt puslen med data i slægtsforskningsprogrammet, Statens Arkivers årsberetning (i øvrigt ikke kedelig) og lidt musik fra iPod. Jeg ønsker mig ikke ret meget mere – bortset fra at det ville være fint at løbe på rulleskøjter i den pragtfulde aftensol.

Phishing

Nogen har været på “fisketur” med mit Visakort.

Nu er jeg sådan en lidt kedelig bogholder-type, der ved, hvad jeg har hævet på mit visakort og ret jævnligt tjekker min netbank, for at se, om de har regnet rigtigt i Nordea

Samtidig holder jeg meget af at handle på nettet, fordi jeg synes, nethandel giver mig som forbruger rigtig mange muligheder for at sammenligner priser og udbud i Danmark og i udlandet, og fordi jeg kan sidde herhjemme og kigge på et eller andet, og hvis jeg ikke selv har så meget forstand på varen, kan jeg sende et link til den til en ven, og så kan vi drøfte den på mailen eller telefonisk.

Men altså summa summarum: Jeg konstaterede onsdag morgen, at der var trukket et beløb på mig kort, som jeg ikke kunne genkende. Kontaktede banken, der kunne oplyse, at det var en transaktion via min PayPal-konto. Jeg kunne imidlertid ikke se trankaktionen dér, og sendte dem en mail om at dette forstod jeg ikke, og at jeg faktisk ikke mente, at jeg ikke havde købt “anden forretningsservice” via Paypal natten (dansk tid) mellem skærtorsdag og langfredag. 

Inden 12 timer vendte PayPal tilbage med en mail om, at det så ud som om, mit kort var blevet misbrugt via dem, og at de havde orienteret beløbsmodtager/sælger om, at jeg ikke ville aceptere transaktionen og at jeg vil få mine penge tibage.

Tilbage til Nordea: De har spærret kortet, og jeg venter nu på et nyt. Det er en mærkelig fornemmelse, at der er nogen der har haft min oplysninger og har kunnet bruge dem til at handle på nettet med! Som forbruger er jeg egl. ret godt beskyttet,, for jeg har en masse bøvl, men det koster mig i sidste ende ikke noget!

Kan jeg få en kvittering?

Aflevér 600,00 i kontanter, men forvent ingen kvittering hos Hvidovre Kommune.

Sommerferien nærmer sig, vandreturen i de høje Atlas Bjerge er bestilt (det ser da ret godt ud ikke?), men mit pas er udløbet, så jeg må have et nyt.

I går havde jeg endelig fri samtidig med at der var åbent hos kommunen. Jeg begav mig derned med den udfyldte formular, pasfoto, det gamle pas og 600,00 kr. i kontanter. Efter en rum ventetid blev det endelig min tur, og passet blev bestilt. “Du skal betale ovre ved kassen” sagde damen. Fint nok, og jeg gik over og afleverede pengene – og stod så og forventede at få et eller andet retur, fx en kvittering eller noget andet, så jeg senere kan dokumentere, at jeg faktisk har betalt.

Kassereren kiggede op og sagde “Det stemmer”. Jeg spurgte, om man ikke fik en kvittering? “Nej vi laver aldrig et pas, uden at der er betalt.” Jeg kunne kun replicere, at jeg ikke lægger 600 kroner uden at få et eller andet bevis for at jeg har betalt. Modstræbende skrev hun så en kvittering. Jeg undlod at sige, at det faktisk stadig er politiet, der udsteder pas – ikke kommunen! De har faktisk bare fået lov at modtage blanketterne og kontanterne.

Jeg må sige, at jeg undrer mig… I store systemer er der så meget, der kan gå galt, og hvad kan jeg gøre som kunde i den kommunale non-service-butik, hvis jeg ikke senere kan dokumentere, at jeg har betalt?

Reklamer – nej tak!

Dette røde skilt sparede mig for reklame-delen af de adresseløse. Men alt det andet kom jo alligevel.

Post Danmark har en god nyhed. Fra den 30. april kan man endelig slippe for gratis (uge-)aviser, lokaltelefonbøger, aftenskolekataloger og reklamer. Man slipper for hele skidtet hvis man vælger det gule mærke. Endelig endelig bliver jeg fri for alskens adresseløse, som jeg alligevel bærer direkte i papirkurven og dernæst direkte ned i papircontaineren. Uendeligt mange udgaver af Søndagavisen, Hvidovre Avis og Vanløse lokalblad er gået den vej gennem årene.

Men den 30. april er det helt slut (forhåbentlig). Vælger man det gule skilt lover Post Danmark nemlig at “Du får hverken reklamer, lokale ugeaviser, telefonbøger, aftenskolekataloger eller gratis aviser”. Jeg har fluks bestilt et, og er spændt på, om det virker.

Nu kunne man selvfølgelig indvende, at det er lidt ærgerligt at miste aftenskolekatalogerne – men de er jo fra før den digitale tidsalder. Nu om stunder kan man jo holde sig orientere om tilbudene på nettet – hvor man i øvrigt alligevel melder sig til og betaler kursusafgiften.

Jeg er sikker på, at miljøet glæder sig lige som meget som mig, og jeg håber, at rigtig mange mennesker bestiller det gule mærke. Det er den eneste måde vi som forbrugere kan vise, at vi ikke behøver brancherne for at definere vores behov. Vi ved godt selv, hvad vi har brug for.

Yes – det er onsdag

For et par måneder siden iværksatte jeg en drøm, jeg har haft i mange år!

Jeg har fundet en proper dame, der kan tænke selv – og hun kommer hos mig to timer hver onsdag, og efterlader mit hjem skinnende rent og velduftende. Hvis jeg glemmer en skjorte på en bøjle, vupti så er den også strøget.

Det er helt fantastisk at komme hjem om onsdagen; her er simpelthen bare så fint og rent, og selv har jeg ikke selv rørt en finger.

Det kære menneske finder selv ud af, hvad der skal gøres. Ikke noget med sedler om det ene og det andet, som det ville tage lige så lang tid at skrive, som selv at løse opgaven. Vi har dog den faste aftale, at jeg gerne vil have støvsuget og vasket gulve hver uge; resten ser hun selv.

Det har givet mig mine vinter-lørdage tilbage; for jeg tilhører den generation, der ikke kan gøre rent i mørke. Med fuldtidsjob var der kun weekenden at gøre rent i om vinteren.

En rengøringsdame er den vildeste luxus – og hvor er jeg glad for det! Mange vil sikkert tænke, at det er slet ikke nødvendigt, når man er single og bor i en lejlighed på 80 m2, men det beriger nu én gang mit liv – og derfor gør jeg det. Så er der mere tid til at gøre de ting, jeg synes er sjove.

Sidste gang før jul må jeg huske at efterlade hende en lile present, så hun ved hvor meget, jeg værdsætter hendes arbejde.