Statens IT 2

Der var en interessant e-mail fra Statens IT i mailboksen her til morgen :

Mailen stammer fra en nyhedstjenste alle kan tilmelde sig på deres hjemmeside, så der er ikke noget galt i at videregive den herunder:

“På baggrund af den usikkerhed om etableringen af Statens It, som dagens presseomtale kan have skabt, har Finansministeriet og Skatteministeriet meddelt følgende:

Statens It
Den model for samling og konsolidering af statens administrative It, der er udarbejdet, indebærer højere omkostningerne end forventet. Samtidig er projektet komplekst, og der er betydelige risici forbundet med at gennemføre det. Der er også fortsat usikkerhed om, hvor store gevinster der kan opnås.

Det betyder ikke, at planerne for at konsolidere den statslige administrative it aflyses. Private virksomheder har igen og igen vist, at de kan realisere betydelige gevinster på it-konsolidering. Og alt tyder på, at der også fortsat er et potentiale i staten.

Skatteministeriet og Finansministeriet vil derfor bruge den kommende måneds tid på at revurdere projektet, herunder vurdere om det foreliggende projekt for Statens It kan gennemføres trinvist og ved lavere omkostninger, eller om der er behov for en anden model for konsolideringen af den statslige administrative it. Øvrige ministerier vil blive inddraget i overvejelserne.

Beslutningen om den fremtidige organisering vil blive truffet på baggrund af analysen af de forskellige alternativer. Den allerede etablerede organisation opretholdes i analyseperioden og medvirker ved revurderingen af projektet. “
——-

Og hvad er det så der står – jeg forsøger mig med en fortolkning, der naturligvis hverken er objektiv eller politisk korrekt:

• Afsnit 1: Det bliver dyrere end ventet, det er sværere end ventet, og det er usikkert, hvor stort effektiviseringspotentialet egentlig er.
• Afsnit 2: Men uanset afsnit 1 så vil vi dette her! Det er jo et politisk projekt, og det skal genneføres også selv om det måske slet ikke kan betale sig.
• Afsnit 3: Nu kigger vi på det hele én gang til. Det vi nu har brugt 12 måneder på at nå frem til, kan vi sikkert gøre bedre på 1 måned. “Vi hører, hvad I siger”, så vi spørger lige jer i de andre ministerier en gang til, men det betyder naturligvis ikke, at vi gør, som I siger.
• Afsnit 4: Når der er foreligger en analyse, vil vi træffe en beslutning på baggrund af denne. (Red.: Ja, hvorfor ellers lave en analyse). Alle de medarbejdere vi allerede har ansat, og som løber rundt ude på Rentemestervej i København NV skal være med til at kigge på det hele igen. (Red.: Godt man ikke er ansat i Statens IT.)

Statens IT

Centralisering

Det er fedt at være bureaukrat!

Jeg hørte det ikke selv i morgenradioen, men sædvanligvis velunderrettet kilde ville vide, at meddelelsen om, at Statens IT alligevel ikke bliver til noget, var i Radioavisen allerede kl. 06:00.

Jeg satte mig ikke ned og græd, da jeg hørte det. Faktisk var jeg ikke engang særlig overrasket, og faktisk er jeg bare ondsindet nok til at fryde mig lidt over, at det ser ud som om, vi muligvis på IT-området får lov til at passe vores arbejde lidt endnu. For det er nok en stakket frist.

Det finansministerielle ekspress- og særtog, standser næppe ved alle stationer, og de, der måtte befinde sig på banelegemet, bliver helt sikkert kørt over. “Gå ikke over sporet – der kommer tog!”

Jeg har samlet lidt fra Computerworld i dag:

• 09:32 DR: Lars Løkke dropper Statens IT. Regeringen har ifølge DR valgt at skrinlægge Statens IT.
• 09:50 Finansministeriet trods rygter: Statens It lukker ikke. Statens It er på vægten i disse dage. Finansministeriet afviser en lukning af projektet trods rygter.
• 11:40 Formand: Forløb med Statens It en katastrofe. “Kommunikationen om Statens it er en katastrofe,” mener Pia Brade, formand for it-fagforeningen Samdata, der bliver kimet ned af nervøse it-folk.
• 13:10 Direktør: Statens It forsinkes i to-tre år. Det kommer til at tage to-tre år ekstra at skabe Statens IT. Direktør Jan Cilius Nielsen fastholder, at det nye it-supercenter ikke er på vej i graven, det bliver blot længere tid undervejs.
• 14:22 S hiver Lars Løkke i samråd om Statens It. Socialdemokratiet revser finansministeren for dårlig styring af Statens It.

Gad vide hvad det kan ende med? I aften er der vel en grund til at tænde for TVA

Hvorfor begejstres over en fiasko?

Ganske enkelt fordi vi nu er en række institutioner, der på et andet centraliseringsramt område (løn), har erfaring! Jeg ved ikke, hvad de andre tænker, men jeg kan på mit lille område med tidsregistrering, som har temmelig meget med løn at gøre, oplyse, at vi er i færd med at nedbryde effektive elektroniske arbejdsgange og opfinde nye papirbaserede rutiner. Det er galmandsværk. De Administrative Servicecentre, Økonomiservice Centret og Statens IT er projekter, der af politiske årsager på forhånd er dømt til at blive successer. Men det bliver det aldrig.

Vi kan muligvis efter en række investeringer og en pokkers masse arbejde få det til at fungere igen… naturligvis ikke så effektivt, ikke så smart, ikke så elektronisk og elektrisk – det er derfor, det er fedt at være bureaukrat. Vi må opfinde nogle flere manuelle arbejdsgange, så bliver der flere af min slags, og selv kommer jeg da ikke til at mangle arbejde på denne side af Lars Løkke.

En god ven i konsulent-branchen henledte min opmærksomhed på noget skægt med den terminologi, der anvendes i øjeblikket: ‘Opgavesplit’! Nu har vi (også min gode ven og jeg) i årevis tudet vores kunder og kollegerne ørerne fulde af, at man skal kigge på den samlede proces, der fremstiller varer og tjenesteydelser til kunderne, for derved kunne vi arbejede mere omkostningseffektivt. Nu splitter vi det hele ad igen med opgavesplit!

Nå – men det er jo ikke mit liv, ikke mit hjerteblod, som det var engang. “I’m in it for the money” og jeg skal have financieret min fritid – og der er nok at lave fremover. Det tager nemlig lang tid at splitte det hele ad.

Fremtiden som statsansat nørd?

“Fremtiden interesserer mig umådeligt meget, for det det er dér, jeg skal tilbringe resten af mit liv.” Mark Twain.

“Administrative servicecentre. Fremtidssikrer statens administration ved at skabe stærke faglige og interessante miljøer, så det bliver lettere at fastholde og rekruttere medarbejdere.” Økonomistyrelsen.

Jeg har været til møde i min kære ERFA-gruppe for tidsregistreringssystemet mTID, og det er dejlige møder, for dér er jeg sammen med kolleger, der har fingrene i mulden, og sidder og bokser med det samme “staten rundt” fra Kirkeministeriet til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som jeg gør i Udenrigsministeriet. Jeg er vild med disse møder, for dér føler jeg, at jeg møder kolleger! Det er helt ærgerligt, at det kun er ca. fire gange om året.

Dagsordenen var fra leverandørens – KnowlegeCons – side, at vi skulle træffe beslutning om en række rigtig fede muligheder i vores tidsregistreringssystem, som kan gøre det lettere og mere effektivt at løse en række opgaver på personale- og lønområdet.

Og her dukkede centraliseringsspøgelset desværre op for fuld kraft. Alle sidder og lurepasser og ingen tør træffe beslutning og bruge et eller andet beløb (max 125.000 kr.), for de Administrative ServiceCentre (ASC) er jo nok lige om hjørnet! ØV – det er et åndssvagt år præget af beslutningsangst, hvor alle venter på, at andre stikker den første lussing, og ingen ønsker at få den!

Realiteten er, at ASC vist ikke er lige om hjørnet, og at ting tager tid, og at ASC først nu er ved at tænke over et udbud om den fremtidige lokalisering (= hvor skal mit skrivebord og min pc stå om x år?). Det vælter ganske vist ud af Økonomistyrelsen med mails og nyhedsbreve og jeg skal kompetenceudvikles og jeg skal komme efter dig, men det hele er så uoverskueligt, at jeg personligt har lænet mig tilbage og venter på, at nogle skal træffe beslutning om, hvordan tingene skal foregå, og derefter skal jeg nok sørge for at få det til at virke. Når man er nørd, er det vel det, man gør? Var man politisk tænkende, gjorde man det sikkert anderledes. Vi nørder har bare en række “butikker” med en stribe (bare sådan ca. 3.000) brugere, vi er sat til at passe!

Jeg vil foreslå leverandøren, at vi i regi af ERFA-gruppen begynder at tale om, hvordan vi håndterer overgangen til ASC, for jeg forestiller mig, at vi “staten rundt” sidder med samme fornemmelse som mig: “dette kan jeg ikke forstå, hvordan skal jeg gøre for at løse opgaven, og hvad er egl. meningen?”. Det må være et rigtigt ERFA-gruppe emne, at vi hjælper hinanden bedst muligt gennem den kommende tid (som er fra nu af og til om tre år). Lad os dog tænke sammen, og lad os blive klogere sammen!

Hvor er jeg træt af, at alting er så uafklaret, at man ikke kan agere og komme videre! Hvor er jeg træt af, at alt det, vi har bygget gennem årene, skal rives ned, og hvor er jeg på forhånd træt af, alle de kræfter det vil koste bare at få tingene til at fungere igen. Jeg har det fint med forandringer og jeg elsker løsninger med værditilvækst! Jeg skal bare kunne se det fornuftige/værditilvæksten i dem, og det kan jeg ikke her – her kan jeg mere se Finansministeriets flagskib, der sejler med 1.000 km. i timen lige lukt mod nærmeste vandfald ihukommende.

Herudover er jeg noget træt af at få at vide, at jeg som medarbejder vil blive informeret yderligere på et “ølkassemøde”. Jeg vil informeres sagligt, fagligt og respektfuldt! Jeg vil have viden og fakta, for ellers kan jeg ikke passe mit arbejde. Hvorfor søren skal det, som jeg passer 37 timer om ugen og til tider også lægger min sjæl i, reduceres til noget, der kan klares på et ølkassemøde? Hvem der end har opfundet det hæslige og disrespektfulde udtryk bedes venligst – men bestemt – fjerne det igen! Jeg gider ikke blive informeret fra en ølkasse, for ølkasser hører til i knejper, og jeg er vant til katedraler!

Glade medarbejdere; den vigtigste ressource

“Incitament 01-2008” (moderne ord for det gode gamle “Styrelsen”) er nu på gaden og i æteren, og det hele handler om de Administrative Servicecentre (ASC).

Her kan jeg for 10.000. gang læse, at medarbejderne er den vigtigste ressource, og se billeder af glade medarbejdere. De er simpelthen alle sammen så glade på billederne på Økonomistyrelsens side om Administrative Servicecentre.

Jeg er ganske vist rigtig glad for mit job i Udenrigsministeriet – men derfor behøver man jo ikke gå rundt og ligne en “Laila Lalleglad” og jeg må sige, at billederne på mig virker provokerende og overdrevne, da de slet ikke svarer til den virkelighed, jeg hører omkring mig.

Virkeligheden er, at vi er afventende, gerne vil vide hvad, der skal ske, hvornår det skal ske, hvem der skal med, hvem der skal blive tilbage, hvem der træffer beslutninger – og en masse andre hv-spørgsmål. Der er snart behov for svar, hvis vi ikke er en 500 it-medarbejdere (og sikkert også andre), der skal gå til det private erhvervsliv med korte og klare beslutningsveje, større løn, bedre karrierremuligheder og en flok frynsegoder.

Det er jo rigtig nok, at medarbejderne er den vigtigste ressource. Jeg har bare en aversion mod denne floskel, som vi har hørt i årevis, uden rigtig at se den materialisere sig.

Departementschef i Skatteministeriet Peter Loft lægger op til, at de vil skabe Danmarks bedste it-arbejdsplads i det kommende it-center. Han behøver nu ikke gøre alt det bare for min skyld – jeg har nemlig allerede Danmarks bedste it-arbejdsplads!

Måske skal jeg lige forklare, hvor du altid ser et cykelhjul på ASC-posterne. Det skyldes naturligvis, at navet er perfekt “centraliseret” i fælgen.

Administrative Servicecentre (ASC)

Så er den her: hovedrapporten om de administrative servicecentre. Den kan læses på Økonomistyrelsens hjemmeside.

Vi har været på kontor-seminar. 1½ dag ude af huset med ét stort overordnet tema: “Administrative Servicecentre (ASC)”, som i høj grad er et relevant tema for mit kontor (Økonomikontoret), fordi så mange af os formentlig sidder et helt andet sted inden så længe.

Det var et rigtig dejligt seminar, fordi det var en form for øjenåbner – for i hvert fald mig. De Administrative Servicecentre er her og vi bliver nødt til at spille med, men vi skal gøre det på den rigtige måde! Det er vigtigt, at vi i eget hus får tegnet kortet over vores administrative funktioner sammen med interessenterne til disse funktioner.

Et lille eksempel er, at vi i vores Legalisering modtager kontante penge fra borgere, der henvender sig til os for at få legaliseret diverse dokumenter. Jamen hvor gør vi af de kolde kontanter den dag Udenrigsministeriet ikke længere har en kasse-funktion? Vi kan jo ikke rigtig bede medarbejderne putte dem i lommen til næste dag – men hvordan gør vi så?

Jeg synes i hvert tilfælde, at jeg på disse 1½ døgn har fået et billede af de mange spørgsmål, der skal besvares, før vi kan sige “OK vi er klar, og vi sender 87 mand til ASC”. Jeg tror, at kortlægningen af de mange administrative funktioner, og disses sammenhæng med husets kerneydelser til borgere og virksomheder vil give os et unikt billede af vores egen virksomhed, som vi aldrig før har tegnet.

Vores chef havde også et godt point: Vi er nødt til at sende nogle gode medarbejdere afsted, for ellers sidder der ikke nogle i ASC, der kan levere os den service, vi har brug for. Det skal ikke være, som man set i nogle af de kendte administrative fællesskaber, hvor institutionerne nok sendte det rette antal årsværk, men de beholdt selv hovederne. Vi er nødt til at sende nogle med noget hjerne-power, ellers er projektet på forhånd dømt til at mislykkes, og det går i sidste ende kun ud over os selv.

Personligt har jeg det fortsat sådan, at jeg overhovedet ikke er begejstret, men når det nu ikke “går over”, så må vi spille med på en måde, så det går bedst muligt. Alternativet vil være et dagligt mareridt af ting, der ikke fungerer.

I hovedrapporten er Udenrigsministeriet eksplicit nævnt ni steder, hovedsageligt for så vidt angår IT. Vi er “som udgangpunkt” undtaget for så vidt angår IT på grund af de særlige sikkerhedskrav. Så går man som medarbejder naturligvis i gang med at tolke ordene “som udgangspunkt”. Betyder det “som hovedregel”? eller betyder det, at vi ryger med ved en senere lejlighed? Er jeg en slags IT-medarbejder?

Årh hvor er det irriterende med hele denne usikkerhed. Regeringen har truffet en beslutning – så lad os dog få sat antal, hoveder og navne på, så man kan få et fingerpeg om sin fremtid, og på den baggrund kan træffe sine egne beslutninger. Lad os komme i gang. Jeg ved godt, at det ikke er muligt – men det ville være rart.

Én af de ting, jeg fornemmede flere kolleger fandt positivt, var det forhold, at vi administrative nørder fremover pludselig vil komme til at fremstille institutionens kerneydelser. Vi er vant til at være en form for dødvægt, og at være nogle, der helst skal være meget få af. Pludselig kunne man komme hen et sted, hvor chefen forstod noget om debet/kredit og på forskellen mellem en 32 og en 64 bit server. Det kunne faktisk være helt rart!

Administrative Servicecentre (ASC)

Mon ikke frokostbordene i de statslige kantiner disse dage er fyldt med samtaler om de administrative servicecentre? Mine meget varierede frokostborde taler i hvert fald om det.

Personligt har jeg det sådan, at det bliver “et åndssvagt år”.

• Der vil gå en masse tid for alle instutioner med at få tilrettelægge den lokale proces, orientere medarbejderne, holde møder, tænke, stå i døre og snakke (og sukke). Jeg er allerede ærgerlig over al den tid; vi kunne have produceret ydelser til vores kunder i stedet!
• På mit lille område sætter jeg ingenting i gang. Jeg havde faktisk planlagt en række udvidelser til UMtid (sådan kalder vi tidsregistreringssystemet mTID i Udenrigsministeriet) som kunne gøre livet lettere for brugerne, men der er ikke grund til at købe nye moduler nu, hvor vi ikke ved, hvad der skal ske.
• Al udvikling af administrative systemer og rutiner må ventes at være sat på stand by i hele staten nu.
• Usikkerheden om “hvad skal der ske med mig?” indfinder sig allerede, og det taler medarbejderne naturligvis om.
• Personligt kan jeg ikke finde ud af, om jeg mon anses for en slags IT-medarbejder eller en slags personalemedarbejder (sidder “logisk” nok i vores økonomiafdeling); skal jeg til Skatteministeriet, Økonomistyrelsen eller kunne jeg ende med at blive siddende på pinden i UM?
• Og øh… hvad retning skal cyklen vende om morgenen? Egentlig er det jo ret ligegyldigt i den store sammenhæng – men “Storkøbenhavn” er et noget vidt begreb. Jeg kommer nu til at savne min udsigt til havnen og Eigtveds smukke gamle pakhus.

Glæder mig nærmest allerede til uvisheden og usikkerheden er ovre – men det er den tidligst lige før sommerferien. Når man ved noget, kan man handle. Lige nu er der kun at se tiden an, og se hvad der sker.

Lidt sjovt er det også: Vi lo til frokost af, at min ældre kollega i virkeligheden er et demografisk problem/en demografisk pukkel. Hun skal have nyt visitkort skal hun.

Må jeg gætte på, at nyhedsbrevet fra Økonomistyrelsen bliver et hit – når det kommer?

Administrative Servicecentre (ASC)

Der var engang… nå nej, sådan er det 24 nettomåneder endnu, hvor jeg var stolt af det, jeg laver, for jeg synes, jeg gør det godt! Mine kunder har indtil videre heller ikke ytret den store utilfredshed.

Lars Løkke og Anders Fogh er ikke enige; derfor har de besluttet, at sådan skal det ikke være. De har derfor fået den geniale idé, at når LEGO kan finde ud af at lave et Administrativt ServiceCenter (ASC), så kan vi også i staten. Umiddelbart er det jo besnærende!

Der er bare lige det, at vi ikke laver LEGO-klodser!

Vi laver udviklingsbistand (Udenrigsministeriet), passer på Danmarks tal (Danmarks Statistik) beskytter enerettigheder og hjælper opfindere og dem der kan lave et varemærke, en brugsmodel eller et design (Patent- og Varemærkstyrelsen), vi skaber fremtidsrettede vækstvilkår for borgere og virksomheder i en stadig mere global verden (Økonomi- og Erhvervsministeriets departement), sender pensioner til danske statsborgere i udlandet (Sikringsstyrelsen), og vi hjælper mennesker til at få en rigtig afgørelse, hvis de er kommet til skade på deres arbejde (Arbejdsskadestyrelsen) – og en million milliard andre ting; her har jeg bare nævnt de steder, jeg selv har været ansat.

OK – fair nok; jeg er en administrativ nørd, og jeg kan hverken lave en patentsag eller sende en pension til Spanien. For 18 år siden kunne jeg lave en arbejdsskadesag, men i dag ville det langt overstige mine evner. Jeg kan under en krise hjælpe en dansker i Libanon – men under normale omstændigheder, aner jeg ikke en brik om det!

Med disse eksempler vil jeg frem til, at vi administrative medarbejdere faktisk gerne vil være tæt på vores kunder samt kende og forstå vores forretning!

En af de allerførste ting jeg lærte om administration fra en topchef fra Finansministeriet, da hun kom ud til os i Arbejdsskadestyrelsen var: “Hanne, du skal altid huske at spørge dem, der laver arbejdet!”. Jeg havde lige kvajet mig med et eller andet – og hun sagde det på en fin måde, men det var rigtigt. Det er 16 år siden, men jeg har taget det med mig.

Hvis vi administrative nørder kommer for langt fra dem, der laver arbejdet (altså kerneydelserne til borgerne), kan vi ikke lave vores job ordentligt. Og vi har altså også en faglig stolthed! Faktisk er der rigtig mange af os, der har kæmpet i rigtig mange år for at få tingene til – ikke bare at fungere – men at være effektive og rationelle. Tror regeringen, at vi er idioter? Jamen i givet fald er der jo tale om markant dårlige ledere i staten, for så burde vi have fyret for længst! Og hvorfor har de så ikke gjort det?

På mit eget felt: Jeg er ret god til at lave finanslov, for jeg har gjort fra 1993 – 2005. Men… når jeg starter i en ny virksomhed, er jeg da nødt til at finde ud af “Hvad laver vi her?” for at kunne lave et fornuftigt forslag til Finanslov (FFL). At jeg var DM i at lave FFL i Sikringsstyrelsen, betyder jo ikke, at jeg også kan lave FFL for Rigshospitalet, for hvad ved jeg om metoden til måling af effekten af kræftplanen? Ergo må jeg lære om institutionen og dens kerneprocesser og kerneydelser!

Ja undskyld. vi kom lidt langt omkring fra patenter til kræft – budskabet er bare: hvordan skal jeg kunne passe mit arbejde fremover i det supra-statslige administrative helvede?, som man kan læse lidt mere om her.

Centralisering!

København, onsdag /ritzau/
Kæmpe it-omlægning på vej i staten. Mange medarbejdere berøres af fyring, genplacering eller frivillig aftrædelse, skriver Computerworld

Knap 800 af de i alt 4700 administrative medarbejdere i staten bliver berørt af enten fyring, genplacering eller frivillig aftrædelse i forbindelse med en gigantisk it-omlægning af statens administration af løn, HR, rejseaktivitet og bogholderi. Det fremgår ifølge Computerworld af en rapport fra Finansministeriet.

“Regeringen vil i 2008 tage initiativ til at effektivisere den statslige administration gennem et øget tværministerielt samarbejde om at løse de administrative opgaver. Eksempelvis kan udvalgte opgaver med fordel standardiseres, digitaliseres og samles i tværministerielle servicecentre,” hedder det i rapporten.

Computerworld skriver, at Finansministeriets anbefaling lyder på at etablere to administrative servicecentre. Det ene skal stå for administrativ it, mens det andet skal står for bogholderi, løn, HR og rejseomkostninger til de 81.000 medarbejdere i statens 176 virksomheder.

De samlede besparelser beløber sig ifølge rapporten til i omegnen af 700 millioner kroner per år. Specifikt på it-området skal 65 medarbejdere skæres bort ved frivillig fratrædelse, 260 skal genplaceres og 108 skal fyres.

Af rapporten fra Finansministeriet fremgår det klart, at ministeriet er bevidst om modtagelsen af budskabet hos medarbejderne.

“Det anbefales, at der ikke udmeldes jobgaranti i forbindelse med etableringen af administrative servicecentre. I stedet bør der udmeldes en tryghedstilkendegivelse, som det skete i forbindelse med kommunalreformen,” hedder det.

Computerworld erfarer, at Finansministeriet indstiller, at anbefalingerne fra rapporten indarbejdes som ændring i det finanslovsforslag, som finansminister Lars Løkke Rasmussen (V) præsenterede tirsdag.

Her talte ministeren ikke om statslige fyringer, men at effektiviseringsgevinster ved servicecentrene vil blive fremlagt i løbet af foråret, skriver Computerworld.

/ritzau/

Nogle er begejstrerede – læs mere her.

Centralisering?

Disse dage verserer rygter om en forestående kæmpe centralisering af administrative funktioner i staten. Hvor meget der er sandt, og hvor meget der er rygter, er vanskeligt at vide.

Idéen skulle efter sigende være at oprette en række centrale administrative centre med det formål at spare et ekshorbitant stort antal mio. kr. pr. år om 24 nettomåneder, hvad det så end er for nogle. Omfattet af planerne er vist nok IT, lønudbetaling, personaleadministration og regnskab.

Jeg gætter på, mit job vil ryge med i puljen, og spørger mig selv, om jeg har lyst til at sidde et eller andet stort sted langt fra mine kunder, mit Udenrigsministerium, hvor jeg er glad for at være, og lave brugersupport på samlebånd som mTID supporter # 38, eller bare at lave en delproces inden for supporten af mTID; tænk hvis man vandt “Genberegning af flexsaldi” eller “Oprettelse af nye konti”… (mTID er navnet på det tidsregistreringssystem, jeg nu har implementeret i tre forskellige statslige institutioner.)

Det, har jeg meget svært ved at se, kan tilfredsstille min lyst til at yde god service og mit krav til livet om, at jeg “kun gør det, jeg har lyst til” – det skal være rart at stå op morgenen, og tanken skal være “Gad vide hvad dagen byder på?”

Hvis rygterne er sande, og det tror jeg, de er, er jeg den, der er på vej til det private erhvervsliv, og det kan sådan set kun gå for langsomt. Jeg har eller altid været glad for at være i staten, og har vel aldrig forestillet mig at være andre steder. Jeg kunne ellers have 25 års jubilæum om syv år…

Der er ikke noget at sige til, at det ventes, at den samlede personalereduktion kan klares ved naturlig afgang – for jeg er næppe den eneste, der tænker sådanne tanker. Alle der har lidt viden, kompetence og bare en smule ambition pakker vel flyttekasserne og siger farvel?

Nytårstalen

Så fik vi set hendes Majestæt Dronningens nytårstale! Den var både god og personlig som altid – måske endda mere personlig end vanligt. Jeg er vild med konen!

Jeg sidder tilbage med følelsen med, at hvis vi hver og en tager ansvar for bare ét andet menneske, vil verden være et bedre sted at være. Føler mig straks lidt frelst på grund af mit sponsorbarn hos BØRNEfonden - jeg har gjort noget/gør noget, og det må være OK. Tænk hvis vi alle sammen bare gør et et eller andet, en lille ting eller stor ting, så bliver her straks bedre for en eller anden – og mange. Det er da en utrolig tanke!

Herudover bemærkede jeg ord “materiel rigdom må ikke betyde menneskelig fattigdom”. YES YES hør hørt. Og så takken til Beredskabet i krisesituationerne. OK min personlige indsats er uendeligt lille: Men jeg er på Udenrigsministeriets liste over folk, man skal/kan ringe til, hvis Danmark pludselig har brug for et beredskab for danskere i udlandet. Jeg sad sammen med gode kolleger i sommeren 2006 og tog telefoner om natten under Libanon-krisen – det er ikke noget særligt og kunne gøres af enhver – men igen, hvis alle gør lidt, hvis alle bidrager med bare en lille ting, så rykker det altså i sidste ende. I 2006 fik vi altså 6.000 danskere hjem på 1½ uge, og det blev vi berømmet for, og det var vi stolte af.

Hendes Majestæt Dronningen talte også om “dem og os” – alle skal være parate til at give og tage og at skabe Win-Win-situationer, og det har hun ret i – men i 2006 fik vi i vores lille call-center i Udenrigsministeriet så mange dejlige mails og blomster, som blandt andet handlede om, at den danske indsats på netop det tidspunkt var med til at udviske forskellen på “dem og os” – her var mennesker, der følte, de endelig – og pludselig – blev danske. Jeg syntes, og synes stadig, det er den rette vej at gå.

Og så var der lige den lille ting, at hun denne gang havde meget fokus på emnet “slægt” – slægt skal følge slægters gang – vi færdes i de landskaber vore forfædre har overladt til os, og hvilket klima er det, vi mener, vi vil efterlade vore efterkommere. Kære dronning Margrethe d. 2. af Danmark – du skal have tak for, at du søger også at sætte det hele i et historisk – ikke alene politisk – perspektiv!