Bravo DR

Af og til rammer de plet!

Jeg ved ikke, om det var tilsigtet – men det var flot!

I aftes sendte “det rigtige fjernsyn” = DR1 kl. 20:00 det 3. afsnit af BBC-serien “Den fantastiske planet”, som jeg følger hver eneste søndag.

I går var det fra Serengetti i Tanzania, hvor jeg tilfældigvis selv har været. Man fulgte en løvefamilies kamp for livet gennem et år og samspillet med gnuer, impalaer, gazeller, krokodiller mv.

For en uge siden handlede det bla. om laksen, der vandrer op mod strømmen i egne, hvor det regner, når bjørnene er meget meget sultne, og uden føde ville dø…

Økosystemet er så viseligt indrettet, at laksen skal op ad strømmen og op ad floden for at gyde på det tidspunkt, hvor den brune bjørn stort set er udhungret. For at laksen kan komme til at svømme, må der falde regn. Og så kommer regntiden! Det er ubegribeligt, at naturen har kunnet indrette sig sådan – at evolutionen har gjort det muligt. Der var fantastiske scener, hvor bjørnene sad på klippefremspring i floden og stort set bare skulle åbne munden og så kom den rå laks flyvende ind i munden på dem. Laksen skal for at komme op-strøms springe så højt, at det ville svare til, at et menneske uden videre skulle springe over en fire-etagers bygning.

Serien rummer fremragende billeder. I går så man fx græsset gro!

Jeg havde netop siddet og tænkt over – og glædet mig over – de fantastiske økosystemer, der muliggør arternes sameksistens, og de evolutionære processer, der vel bare har taget ca. 6 mia. år og så kom 21Søndag (TVA om søndagen) med den grelle modsætning!

Statoils oliesand-udvinding ødelægger Canadas landskaber, får indianerne langs en flod til at mene, at de har fået kræft af at bo så tæt på stedet, hvor sandet vaskes for at udvinde olien. Logikken er, at når der ikke er langt fra de kunstigt skabte søer til den naturlige flod, må disse to systemer gå i forbindelse med hinanden. Der var billeder af fisk med to munde og sære pletter!

I jagten på den sidste olie er verdenshavenes reservoirer ikke længere tilstrækkelige. Nu går man løs på jorden, for at vi umættelige forbrugere til stadighed kan få dækket vores behov for plasticposer, elektricitet og andre behageligheder. At udvinde olie af sand er 10 – 15 gange så CO2-belastende som at udvinde det på konventionel vis fra havbunden! Det er måske derfor klimatopmødet i København til december 2009 kaldes COP15?

Nu er de jo næppe onde menensker hos norske Statoil – næh, de driver en forretning, og i denne forretning har bla. Danske Bank og Nordea (min bank!) købt aktier for pensionspenge. Jeg har lyst til at ringe ned i banken og sikre mig, at det ikke er mine pensionspenge, de har købt Statoil-aktier for.

De to udsendelser i direkte forlængelse af hinanden var fantastisk TV – og jeg nægter at tro på, det var et tilfælde! Først ser man, hvad naturen kan, hvilke kredsløb, der kan holdes i spil i et fintmasket system – og dernæst ser man, hvordan det hele kan splittes ad på ingen tid med ukendte langsigtede konsekvenser.

Det er på tide, at stoppe op – og hvem kan stoppe bedre op end du og jeg?

Phishing

Nogen har været på “fisketur” med mit Visakort.

Nu er jeg sådan en lidt kedelig bogholder-type, der ved, hvad jeg har hævet på mit visakort og ret jævnligt tjekker min netbank, for at se, om de har regnet rigtigt i Nordea

Samtidig holder jeg meget af at handle på nettet, fordi jeg synes, nethandel giver mig som forbruger rigtig mange muligheder for at sammenligner priser og udbud i Danmark og i udlandet, og fordi jeg kan sidde herhjemme og kigge på et eller andet, og hvis jeg ikke selv har så meget forstand på varen, kan jeg sende et link til den til en ven, og så kan vi drøfte den på mailen eller telefonisk.

Men altså summa summarum: Jeg konstaterede onsdag morgen, at der var trukket et beløb på mig kort, som jeg ikke kunne genkende. Kontaktede banken, der kunne oplyse, at det var en transaktion via min PayPal-konto. Jeg kunne imidlertid ikke se trankaktionen dér, og sendte dem en mail om at dette forstod jeg ikke, og at jeg faktisk ikke mente, at jeg ikke havde købt “anden forretningsservice” via Paypal natten (dansk tid) mellem skærtorsdag og langfredag. 

Inden 12 timer vendte PayPal tilbage med en mail om, at det så ud som om, mit kort var blevet misbrugt via dem, og at de havde orienteret beløbsmodtager/sælger om, at jeg ikke ville aceptere transaktionen og at jeg vil få mine penge tibage.

Tilbage til Nordea: De har spærret kortet, og jeg venter nu på et nyt. Det er en mærkelig fornemmelse, at der er nogen der har haft min oplysninger og har kunnet bruge dem til at handle på nettet med! Som forbruger er jeg egl. ret godt beskyttet,, for jeg har en masse bøvl, men det koster mig i sidste ende ikke noget!

Facebook – kan det noget?

Jeg er kommet ind i anno 2008 – jeg er kommet på Facebook!

Det har hidtil været min opfattelse, at Facebook ikke var noget for mig, fordi det var for pjattet, og jeg ville for så vidt hellere skrive en mail eller ringe op. Jeg oprettede en profil i maj 2007 og har ikke siden været på. En tråd på DIS-Danmark fik mig alligevel til at fyre op under min profil og i det hele taget tage dette værktøj i brug.

Jeg er intet mindre end imponeret! Jeg har fået kontakt med mennesker, jeg ikke har fået skrevet en mail til eller ringet til i lang lang tid. En af de fikse features er, at man kan synkronisere sit e-mail-adresse kartotek med Facebooks brugerdatabase. På ingen tid fandt programmet lige ud af, at jeg rent faktisk kender en masse mennesker, der allerede er på Facebook (igen er jeg for langsom) – og jeg har så inviteret dem til at være ‘venner’ med mig.

Dette her kan bruges i relation til slægtsforskning! På mandag i Haslev skal de have lidt om Facebook også og det havde jeg ellers ikke planlagt, men jeg må arbejde videre på mit oplæg, som jeg troede var færdigt. Da jeg altid vil lede – både i Danmark og i udlandet – efter mennesker med samme efternavn som mig selv har jeg simpelthen lavet en gruppe for ‘alle’, der hedder Stegemüller. Jeg er meget spændt på, om det kan medføre nye familierelationer.

Skal jeg alligevel dryppe malurt i bægeret så skulle det være, at applikationen forekommer mig at være lidt rodet; det er simpelthen til tider svært at finde rundt eller bare at finde tilbage til en god funktion, som man da have fat i lige før. Herudover bryder jeg mig ikke om de programmer, man er nødt til at installere på sin pc for at læse visse beskeder. Men der skal ikke herske tvivl om, at værktøjet er genialt.

Der har været sagt og skrevet meget om, at Facebook er ‘farligt’ fordi man lægger oplysninger på nettet og dem kan andre bruge eller misbruge. Ja – naturligvis! Det er klart, at når man lægger noget på den globale fantastiske opslagstavle, som internettet er, så bliver det set af andre mennesker – og øh… det er vel egl. også meningen?

Den banale huskeregel er naturligvis, at man ikke skal lægge noget på nettet, som er hemmeligt eller som man ikke vil dele med andre. I slægtsforskerkredse er der ofte diskussioner og alenlange tråde i fora om, at nogen har taget noget fra andre – jeg har så mænd selv været blandt deltagerne! Det var nemlig før det gik op for mig, at det jeg ikke vil dele ud af, bare må blive hjemme i skuffen.

Er du selv på Facebook? – deltag i den uvidenskabelige undersøgelsen blandt mine læsere.

Symbol-debat

Hvor er jeg træt af debatten om tørklæder! Debatten er forfejlet, fordi vi lader som om vi taler om tørklæder. Vi taler i realiteten om vores ikke særligt næstekærlige syn på en gruppe mennesker i dette her land.

Det er derfor helt befriende at se forsiden af Kristeligt Dagblad i dag. Overskriften er “Præster i oprør over tørklædeforbud” og artiklen handler om regeringens bebudede forbud mod religiøse symboler i danske retssale. Kastelsprovst Ole Brehm Jensen siger ligefrem: “Jeg synes det er forfærdeligt, hvis kristne dommere ikke må bære et kors. Efter min mening kunne der også godt hænge et kors i retssalen. Det udtrykker barmhjertighed og viser, at vi mennesker ikke afsiger den endelige dom”.

Godt gået Folkekirke! Hjælp med at stoppe hysteriet og bring danskerne tilbage til koncepterne. Hvad er vi for nogle hundehoveder, der føler vores kultur truet af, at der er mennesker, der kan lide at gå med religiøse symboler? Hvis kulturen kan trues af det, så lad falde, hvad ikke kan stå.

En af vores elever i Udenrigsministeriet (UM) er kurder, og jeg havde en spændende samtale med ham i sidste uge, hvor han med stolthed i stemmen fortalte om “sit land”. Jeg spurgte ham, om UM var et OK sted at arbejde, når man har en anden etnisk baggrund end dansk – altså underforstået har vi det verdens-udsyn, vi bør have? Jeg blev rigtig glad, da han fortalte, at han var så glad for at være der, fordi kollegerne opfører sig ordentligt og behandler ham nøjagtig som alle andre mennesker. Jeg blev til gengæld rigtig trist, da han begyndte at fortælle om, hvad han til tider oplevede, når han sad ved kassen i Netto i weekenden. Hvorfor skal en ung mand nedværdiges?

Af og til er det pinligt at være dansker!

Uddannelse, uddannelse og atter uddannelse

DR2 havde en skøn Temaaften med titlen “Mellem fangere og fremtid”, hvor vi med udgangspunkt i de massive sociale problemer i Grønland kom verden rundt til de oprindelige folk, som det set over en bred kam går rigtig elendigt!

Rystende dels hvad tidlige koloniherrer (Danmark indbefattet) har efterladt de oprindelig folk med, dels nuværende politikeres berøringsangst for at gøre noget ved problemerne. Søren Espersen var i studiet, og selv om han er fra DF sagde han mange fornuftige ting. Nemlig at Danmark gerne yder 3½ mia. i bloktilskud til Grønland om året, men at vi faktisk synes, at Grønland nu skal tage og tage sig sammen og gøre noget ved de massive sociale problemer. Havde det været Rumænien – som vi ikke har haft koloniherredømme over – havde vi ment det samme.

De grønlandske børn har svært ved at lære noget i skolen, for de får for lidt mad og ingen søvn, og hver tredie pige har været udsat for incest. Søren Espersen blev ved med at spørge repræsentanten for IA “Hvornår gør I noget ved problemerne?” Jeg synes, man må give manden ret, når han siger, at der også kom henholdende svar fra Hjemmestyret for 10 og 15 år siden. Der er intet sket, og de sociale problemer tårner sig op, mens politikerne bygger et fint universitet – der er bare lige det, at der ikke vil blive grønlandske studerende, der kan komme ind på det, før man har styr på den basale skolegang.

Aboriginals i Australien er blevet de rene turistattraktioner, og de kan intet! De unge har ingen muligheder, før de har begået så meget kriminalitet, at de havner i ungdomsfængslet. Det ser de frem til, for der er en basketballbane og en pool.

Indianeruniversiteter står gabende tomme – der kommer simpelthen ingen studerende.

De unge samekvinder har forstået det! De har taget uddannelsessystemet til sig, og går i skole og sørger for at få en uddannelse, og har overhalet mændene, der stadig går ude i sneen med rensdyrene.

På mange måder en uhyggelig udsendelse om oprindelige folk, der har mistet et ståsted og skal omstille sig fra det liv, deres forfædre levede i generationer, og det er slet ikke let, men vejen frem er uddannelse (og det gælder i øvrigt alle folk).

Men hvilket sprog skal uddannelsen i fx Grønland forgå på? Det sluttede udsendelsen med at spørge om. Med fare for at blive slået i hartkorn med kolonialisterne, vil jeg faktisk mene, at den bør foregå på engelsk eller dansk. Hvis børnene skal kunne klare sig, når der ikke er mere sæl og isbjørnene er fredede, er de nødt til at kunne noget mere end grønlandsk. Og det skal ikke bare handle om at klare sig på et fremmedsprog, det skal handle om at kunne arbejde på et fremmedsprog – for ellers ender ens egen kultur for alvor med at dø ud. Hvad mener du?

Og så husk lige at sende ungerne i skole i morgen, og sig til dem, at vi har et af verdens bedste uddannelsestilbud, hvor de bare har at slå lyttelapperne ud.