Fra 0 til Windows 7 på 32 sekunder

Jeg har aldrig i mit liv haft så godt IT-udstyr!

Egentlig ville jeg bare lægge Windows 7 på min bærbare pc, men jeg havde ikke undersøgt tingene ordentligt på forhånd, inden jeg købte en fuld pakke med Windows Professionel 7. Min model var nemlig ikke på Acers liste over maskiner, der kunne køre Windows 7.

En god ven foreslog mig at købe en Solid State Disk (mere herom senere), hvis eneste opgave skulle være at køre Windows; data skulle så ligge på den originale harddisk. Jeg forhørte mig lidt hos et par forretninger, der kunne lave det for mig (jeg tør nemlig ikke selv rode med skruetrækkere i en pc). Ingen mente, det kunne blive rigtig godt.

Så begyndte jeg tillige at regne lidt på, hvad det samlet set ville koste at lave alle disse ting ved en tre år gammel bærbar pc, som har været udsat for tidens tand og meget slid, hvor z-tasten ikke virker, som bliver meget varm trods flere rensninger osv.

Jeg besluttede at købe en ny pc, og denne gang en stationær, som er mit livs første, fordi man for de samme penge får meget mere maskineri, og fordi jeg er så evigt træt af, at hver gang man gerne vil lave et eller andet med hardwaren, siger alle “årh en bærbar, nå så er det mere kompliceret”, eller “nej det tør jeg ikke rode med i en bærbar”.

Hertil kommer, at man på en bærbar stort set kan begynde forfra med alt, når man spilder et eller andet ned i tastaturet – jeg har fx levet uden en z-tast i flere år; z er slet ikke en uvæsentlig tast, og den kan anvendes til meget mere end Zoologi og Zebra, for CTRL Z fortryder som bekendt seneste handling i Windows-verdenen.

Summa summarum: jeg har investeret i en vældig pc og regner med at være rigtig godt kørende de næste mange år. Jeg fik anbefalet at kontakte Datatel, som bekvemt nok kun ligger et par kilometer fra mig, og vi sammensatte følgende. (“Vi” er måske nok så meget sagt, for jeg er så inkompetent på hardwaresiden, som man kan være.)

Motherboard: Gigabyte Ga-p55-us3l Motherboard I7 Socket 1156 Intel P55 Atx Raid Gigabit Ethernet Lan
Processor: INTEL CORE I5 750 2.66GHZ
Ram: OCZ OCZ3X13334GK OCZ Technology memory, DDR3, Capacity 4096 MB, Memory speed 1333 MHz, PC10600, CL 7 ms, 240 pin, Dual channel
Disk: OCZ Vertex Series Solid State Disk 60 GB
Disk: Samsung 1000 GB HD103UJ SATA II 32MB
Strømforsyning: ENERMAX Strømforsyning pc ECO 80+ 500W
Grafikkkort: Gigabyte GeForce GT 220
Skærm: Samsung SyncMaster P2370
Tastatur: Razer Lycosa

Jeg har installeret Windows 7 i 64 bit versionen på min Solid State Disk, og det er vildt fascinerende, at fra jeg tænder pc’en til Windows er klar på skærmen går der 32 sekunder! På min gamle pc går der nogle minutter.

Og hvad er så en Solid State Disk? Jeg har fundet denne beskrivelse på Computerworld:

Solid state-drev eller SSD’er lagrer data på flash-hukommelse. Til forskel fra harddiske, som lagrer data på roterende magnetiske plader, har SSD’er ingen bevægelige dele, hvilket gør dem mere robuste og mindre sårbare overfor nedbrud. SSD’er anses også for at være mindre strømslugende.

Flash-hukommelse giver hurtigere overførsel af data og bedre latenstid end harddiske, fortæller Michael Norman, der er interim director for SDSC i udtalelsen. Ny hardware som sensor-netværk og simulatorer leverer masser af data til supercomputeren, og flash-hukommelse lagrer og behandler disse data hurtigere.

SSD’en i min nye pc “slumrer” når den ikke laver noget, hvilket reducerer både støj og strømforbrug.

C-drevet er kun en systemdisk og skal ikke lave noget som helst andet end at afvikle Windows. D-drevet er til alt det andet: programmer, dokumenter mv. Jeg er snart (efter tre dages arbejde) færdig med at installere alting og at få det til at virke, og der er noget facinerende over stadig at have 882 GB ledig plads.

Det har været lidt af en udfordring at få installeret alt på D:\ i stedet for på C:\, for alle programmer vil default lægge sig på C:\. Det varede lidt, inden jeg fandt ud af, at man typisk skal vælge “brugerdefineret installation” for at få muligheden for at vælge drevet i stedet for som vanligt bare bevidstløst at klikke på “Næste”.

Installationen af Java drillede noget, men pludselig genså jeg både netbanken og arkivalieronline.dk, og det var rigtig dejligt. Med en 24″ skærm skal man forresten ikke maksimere billederne fra arkivalieronline, for det er da helt vanvittigt så store, de bliver. Men det står skarpt og klart, og forbedringen fra en 15,4″ skærm er til at tage og føle på! Pludselig giver det mening at arrangere vinduerne lidt på skrivebordet og at kunne se det hele på én gang. Skærmen er med fuld HD, så jeg kan vist også se TV på den, men så langt er jeg endnu ikke nået.

Jeg vil faktisk gerne anbefale Datatel som en rigtig god forretning med en rigtig god kundeservice. Det skyldes følgende: Min printer – en Canon i 865 – er 5-6 år gammel, og da jeg skulle installere den, meddelte Windows, at CD’en ikke kunne bruges, da den var forældet. Nåh ja, tænkte jeg, 5-6 år på bagen, nyt styresystem, 64 bit i stedet for 32, der var nok ikke meget at gøre, så jeg ringede til butikken og ville faktisk høre, om de havde nogle kvalitetsprintere til salg. “Næh nej” sagde han, “det skal du ikke gøre, jeg finder lige nogle drivere til dig og sender dig et link”. Den slags er efter min opfattelse rigtig god kundeservice.

Samlet set har jeg jo ikke nået at bruge pc’en så meget endnu, men den umiddelbare oplevelse er:

• Windows 7 er rigtig lækkert – det bedste fra Vista sammen med driftssikkerheden fra XP
• Jeg har endnu ikke oplevet programmer, der ikke kunne fungere med 64 bit
• Fremragende at have Windows kørende på 32 sekunder
• Fantastisk at have fået en kæmpe stor skærm
• Støjgenerne er fuldstændig væk
• Det gør bestemt ikke noget, at der er lys i tastaturet (faktisk er det rigtig flot) og at alle taster virker.
• Det samlede visuelle indtryk er bare i orden.

Der er én udfordring tilbage: iPod og iTunes… det lykkedes mig i går at destruere min kalender og iTunes fryser hver gang jeg når til et bestemt punkt. Jeg må vist på nettet og se hvor mange i denne verden, der oplever lignende problemer og ikke mindst, hvordan man løser dem!

Upassende ører

Sommerliv på cykel og på rulleskøjter – nu med musik…

Jeg er vældig begejstret for at høre musik, podcasts mv. på min iPod, men jeg har til dato aldrig kunnet finde nogle hovedtelefoner, der passede i mine ører – altså nogle, der kunne blive i mine ører – af hvilken grund jeg har haft tænkt, at min ører var “upassende”. Jeg har haft prøvet adskillige modeller dyre som billige, har haft kigget misundeligt på alle de mennesker, der kunne gå rundt med en eller anden form for lyttebøffer, bevæge hovedet og ikke efterfølgende været beskæftiget med at stoppe højtalerne ind i ørerne igen.

For kort tid siden skulle jeg give en gave til en iPod-ejer og tænkte at nogle sportslige ørebøffer ville være sagen – og så besluttede jeg at købe et par til mig selv også; sådan en slags “OK – nu prøver jeg for sidste gang, og hvis ikke det går, er det slut”.

Det fantastiske er sket: disse pragtfulde “Sennheiser PMX80 Sport II Headphones” bliver, hvor de skal, de lyder godt, de kan bruges sammen med cykelhjelm, de kan vaskes, er sved- og vandafvisende, og så er de produceret af Sennheiser, så de har også en god lyd.

Jeg har ellers aldrig rigtig turdet cykle med musik, fordi jeg har været bekymret for ikke at kunne høre trafikken. Nu er det gået op for mig, at trafikken larmer så meget, at selv om man skruer op på maximum, kan man sagtens høre trafikken. Min iPod har nu fået endnu en renæssance! Jeg tillader mig selv at synge med, medens jeg cykler eller ruller, der er godt nogle, der kigger, men pyt…

Ja – og så er der jo lige mine elskede podcasts… DR har et rigtig fint udvalg her. Jeg troede faktisk, DR i sin iver efter at spare på alt det langsomme i verden, havde afskaffet DokumentarTimen (Ugemagasinet med dokumentarisme om livet og virkeligheden og genhør med indlevende montager om mennesker og miljøer), men den trives altså fint som podcast. Tak for alle jeres podcasts DR – det er muligheden for at høre alt det gode, der sendes i radioen, mens jeg er på arbejde.

Og hvis du skulle være i tvivl om hvad podcasts er, så har jeg lige sakset dette fra DR:

“Hvad er podcast?
Podcasting er det samme som et abbonnement. Når det gælder blade og aviser, får man det nyeste eksemplar sendt direkte til hjemmet, så snart det kommer fra trykkeriet. Når det gælder radio- og tv-programmer, kan man få sendt dem direkte til sin computer så snart de har været sendt. DR podcaster en lang række programmer, og du har dermed mulighed for at lytte til eller se programmerne, når det passer dig. På din computer eller på din mobile afspiller, hvis du har sådan en.”

Verden fra mit Hotspot

Det er en fascinerende verden…

“TDC Hotspot i DSB tog
Nu kan du komme på internettet i alle tog mellem København og Århus. For DSB 1′ kunder er det endda gratis. “

Jeg er på vej hjem fra Viborg; Skanderborg tager sig så smukt og lysegrønt ud udenfor vinduet, og her sidder jeg med min blog og ArkivalierOnline i browseren. Jeg har lige hentet mails ned, og købt en biografbillet til i morgen aften. Hvad der for få år siden var forbeholdt de virkeligt rige, er nu snart blevet allemandseje: på nettet overalt. Fantastisk – nu kan vi være online med hinanden hele tiden og måske skulle jeg investere i en eller anden form for mobilt bredbånd, så vi aldrig nogensinde slipper hinanden?

Turen til Viborg (til landsarkivet) har været fin, men faktisk ikke videre udbytterig, for jeg har ledt efter afdøde personer, der helst ikke ville lade sig finde. Jeg endte med at ringe til et barnebarn til min oldefars brors kone. Hun viste sig at have holdt ved livet langt længere end jeg havde forestillet mig og derudover så havde jeg kigget i de forkerte kirkebøger! Det kan man altid let se, når man endelig har fundet den rigtige

Nu skal jeg hjem, og skal bare sidde på min plads og nyde ikke at kunne andet. Jeg synes, det er skønt at køre med tog! Tvungen passivitet i fredelige omgivelser medens forårsdanmark ruller forbi derude. Tid til refleksion over de seneste par dage, lidt puslen med data i slægtsforskningsprogrammet, Statens Arkivers årsberetning (i øvrigt ikke kedelig) og lidt musik fra iPod. Jeg ønsker mig ikke ret meget mere – bortset fra at det ville være fint at løbe på rulleskøjter i den pragtfulde aftensol.

iPod touch – ny software

Min iPod touch har fået en renæssance med den nye software.

Kender du det, at du køber en ny personlig computer, men den er overhovedet ikke ‘personlig’ før du installeret alle dine yndlingsprogrammer, før skrivebordet er organiseret, som det plejer, før alle dine bogmærker er på plads, før du kan komme på nettet og på mailen osv.?

Lidt sådan har jeg det med min kære iPod touch nu efter at have installeret den nye 2.0 software (for sølle 59,00 kr.) – nu kan iPod blive, som jeg vil have den, for der kan hentes både gratis spil og spil, man skal betale for.

Før 2.0-softwaren er det ikke lykkedes mig at finde spil til iPod touch, men nu vælter det med dem. Jeg fandt bl.a. et gratis ‘vendespil’/memory, som egentlig er for børn, men jeg kan altså ikke løse det – jeg er bedre til Solitaire.

En af de ting jeg sætter stor pris på, er den stærkt forbedrede (eller skal jeg sige ‘nu eksisterende’) søgefunktion i kontaktpersonerne. Læs mere om, hvad 2.0 kan gøre for dig.

Der er også rigtig mange lækre webprogrammer, men de kræver jo altså, at man er i nærheden af et trådløst netværk, og hvis det er fremmedes, skal det endda være et usikret sådant, hvilket ingen fornuftige mennesker har.

Hvis du har en iPod touch, så hent 2.0-softwaren før din nabo. Hos Comon finder du en guide til installationen – selv fulgte jeg nu bare instruktionerne på hhv. skærm iPod touch, og det var problemfrit, men det tog sin tid, for det er en stor opdatering.

Happy iPod touch!

PS: Det sker selvfølgelig – omend sjældent – at man ikke har en pc inden for rækkevidde. Men hvad så med strøm til iPod, når man nu ikke kan leve uden musik? Apple har selvfølgelig løst problemet for os nørder: man køber et stk. ‘USB Power Adapter’. Jeg fandt min hos Computer City til 249,00. Så kan man oplade iPod i en helt almindelig stikkontakt. Det er nu rigtig rart.

Spørg ikke mig, hvordan det kunne lade sig gøre…

Når man arbejder med IT og hjælper brugere med forskellige problemer, oplever man ofte, at de siger “‘Den gjorde det helt af sig selv” – og man tænker ved sig selv “‘Den’ gør kun det, du beder om…”.

Men ikke desto mindre har jeg i dag oplevet at være en del af et “jordisk mysterium”: Det er stort set aldrig lykkedes mig at synkronisere min iPod Touch, altså bare at spejle pc’ens musik, billeder og Podcasts mv. til min iPod.

Billeder og musik kan man overføre manuelt, men Podcasts skal synkroniseres, da de ikke kan kopieres.

Det har jeg været vældig irriteret over, for podcastede udsendelser fra P1 var en af “hoved-undskyldningerne” for at købe en iPod Touch (og naturligvis den bedste – enten køber jeg en iPod eller også lader jeg være). Det er tre måneder siden, jeg sidst har forsøgt at synkronisere, da intelligens er evnen til at lære af sine erfaringer, og jeg havde erfaret, at skidtet ikke virkede, og jeg havde talt med Apple og fulgt alle deres forslag mv.

Alle syntes at mene, at der var noget galt med min pc, hvilket jeg naturligvis benægtede!

Lidt i trods prøvede jeg i dag at trykke på ’synkroniser’ og stor var min overraskelse, da processen gik i gang og lykkedes, og alle de nye filer, incl. Podcasts, havnede på min iPod Touch. Nu ligger der 34 skønne P1-udsendelser lige klar til at blive hørt.

Spørg ikke mig, hvordan det kunne lade sig gøre…

Podcast er… fantastisk

En ven spurgte mig forleden “Hvad er det der ‘Podcast‘ egentlig?” Som sædvanlig giver Google svaret, her fundet på “IT-borger”. For mig som inkarneret nørd og P1-lytter er Podcast fantastisk.

Jeg har altid været glad for at høre P1s Dokumentarzonen lørdag kl. 14:00, fordi det er tid til at lære mennesker at kende, men programmet er omstruktureret (en meget anvendt statslig forseelse – øh jeg mente forteelse) og sendes nu midt i arbejdstiden. Det betyder ikke længere noget – for nu jeg kan bare opdatere mine abonnementer til iPod touch, og så høre udsendelserne, når det passer mig.

DRs hjemmeside er fyldt med gratis udsendelser, man kan abonnere på – og iTunes sørger selv for at opdatere dagligt, og at overføre dem til min iPod touch. Nu blev det tid til genhør med Christian Kryger og “Løkkegaards”.
På iTunes Store ligge mange andre spændende gratis podcasts – jeg har fx fundet “Photoshop User TV” – tips til Photoshop på film som podcast. Imponade-effekten udebliver ikke, når man viser lidt af sådan en udsendelse på sin iPod touch til andre.

Jeg er faktisk forbløffet over denne nye verden af gratis tilbud. Havde jeg været 22, var jeg vokset op med alting på MP3 – men jeg er 44, så det er nyt spændende land.

En anden fantastisk opdagelse er lydbøger!

Jeg får ikke rigtig sat mig med en bog mere, m.m. det da er en bog om fx Joomla eller noget andet IT, for det føles så inaktivt. Løsningen er: Lydbøger.

Indspil lydbogen, overfør den til din iPod og hør den til strygetøj eller som godnathistorie! Helt forrygende. Jeg er startet på “Nobels testamente” af Liza Marklund. Af samme forfatter har jeg købt “Livstid”, og undevejs er “Drageløberen”.

Jeg elsker min iPod touch…

men jeg hader iTunes og det forhold, at jeg pludselig er bundet op på en helt anden verden med særlige filformater og jeg skal komme efter dig, skal jeg.

Apple har sin egen verden med hensyn til filformater. Hidtil har jeg hørt DR1 netradio på min pc uden problemer med Windows Media Player, men pludselig kan jeg ikke længere finde ud af at høre en eller anden genudsendelse om grønt affald på P1. Jeg har brugt en halv time på at prøve at løse problemet, men det er simpelthen ikke lykkedes.

Jeg er ganske overbevist om, at det skyldes, at jeg nu er en “½-Apple”, altså en bruger af visse Windows-produkter og visse Apple-produkter.

For at få tingene til at fungere har jeg i relation til min iPod indtil videre valgt bare at klikke “Næste” og vælge standardindstillingerne. Men nu kan jeg altså ikke længere høre en banal radioudsendelse uden at Google mig frem til svaret. Derimod er det uproblematisk at høre en podcastet radioudsendelse i iTunes. Den slags bliver jeg hammer-irriteret over. Jeg hader når nogen hugger mine filer og filformater!

iTunes er enormt, sluger den halve pc, så blæseren kører uafladeligt, og er komplet uoverskueligt (for mig). Jeg savner, at jeg kan kopiere min musik på ganske almindelig vis med CTRL A, CTRL C og så sætte ind på destinationen med CTRL V. Næh nej der skal synkroniseres og andre fine ting.

Man skal ikke google ret længe, før man bliver klar over, at mange er ret så trætte af iTunes, og de fleste af de grunde, jeg nævner herover. Derfor er der udviklet alternativer til mange iPods – men da iPod touch er et helt nyt produkt, er der endnu ingen iTunes-alternatier, der understøtter den.

Når der kommer et alternativ til iTunes, som understøtter iPod touch, er jeg den første kunde! Jeg glæder mig til åbne standarder og samarbejde mellem de store på markedet!

Og så lige et par definitioner, hugget fra en signatur på Spywarefris Forum: “Hardware er det du kan sparke til – software er det, du må nøjes med at bande over”. Måske tænkte han på iTunes, da han skrev signaturen?

Men bortset fra det: Jeg er vild med min iPod touch, for den kan alt det, jeg har brug for og mere til endda. Se billeder, hør en af de 1.300 stykker musik, find ud af, hvad klokken er lige nu i Tokyo, slå op på nettet, gå på Google-mail, køb en CD med eet klik osv

En fascinerende ting er den indbyggede GPS kombineret med Google Maps. Et ex: Jeg står på Asiatisk Plads 2 og vil gerne til min bopæl i Hvidovre – taste taste et par adresser eller vælg for den ene lokation “Aktuel lokation” og bed så om at få ruten vist. Så kommer der 13 små kort sammen med en beskrivelse af, hvad man skal gøre “drej til venstre i Havnegade” mv.

Alt dette kræver selvfølgelig, at man befinder sig et sted, hvor man kan få forbindelse til Internettet via Wi-Fi, dvs et trådløst netværk. Den mulighed har jeg på arbejdet, efter jeg har opgivet min MAC-adresse. Det er klart, at der skal en godkendelse og en registrering til, før jeg kan få lov at gå på vores netværk.

Overraskende nok findes der masser og atter masse af ukrypterede trådløse netværk rundt omkring hos private, som man bare kan bruge til at komme på nettet Jeg skule hilse og sige, at det ikke er her hos mig. Men altså man kan stå ude på gaden og kommer på Hansens trådløse netværk, og interesserer man sig for den slags, kan man sikket også gøre noget grimt ved ham og hans pc – fx aflure hans bankkode.

Har du et ikke-sikret trådløst netværk, ved du hermed, hvad du skal bruge denne fredag aften på.

Min musik er remedieret

Da jeg begyndte at arbejde med billeder elektronisk, var det som om, billederne blev “aktiveret”. De blev til screensavers, de kom på nettet, de kom ind i mit slægtsforskningsprogram, de blev printet og sat i rammer mv. På alle måder blev de set meget mere end nogen sinde før.

Helt det samme sker nu med min musik; den bliver hørt mere end nogen sinde før - og hold da op, hvor har jeg meget god musik, som jeg helt havde glemt. Denne re-mediering (siger min ven medieforskeren, det hedder) gør noget positivt ved sit objekt og for sit subjekt.

iPod touch kan blande numrene i vild forvirring eller man kan selv sammensætte såkaldte “spillelister”, så man ikke kører træt i 90 minutters Mozart eller lignende. Jeg har mest overført klassisk, new age og stille musik til min iPod.

Jeg hader støj og er helt overrasket over, at jeg kan arbejde til musik. Men tricket er naturligvis, at når jeg selv vælger mine lydindtryk er det ikke støj. Kvaliteten af de små høretelefoner er overraskende god, og med dem i ørerne har jeg det godt i min egen verden. Farvel til kollegernes telefonsamtaler med Moskva, Accra og Dar es Salam.

Problemer med iPod touch er løst

Jeg har da godt nok bøvlet med min kære iPod touch.

Den synkroniserede i evigheder, og fangede alligevel ikke den nye musik eller de nye podcasts, jeg havde lagt på min pc. Strukturen på drevet var helt uoverskueligt, uden at jeg egl. syntes, at det var min “skyld”.

Besluttede at begynde helt forfra, da det at “gendanne iPod” ikke førte til en løsning, og da gud og hver mand (selv den kære unge Mark på 22, der er udvikler på mTID…,) fortalte, at de da aldrig havde tænkt over filformater og konvertering mv.

Her er, var hvad jeg gjorde for at få det til at virke (måske kan du bruge det som “opskrift”):

1. Sørgede for, at Windows Media Player ikke længere var standard-afspiller
2. Særgede for iPod touch ikke var forbundet til pc’en
3. Afinstallerede iTunes i ‘Tilføj/fjern programmer’
4. Slettede al musik på min pc (der var ikke så meget)
5. De fragmenterede min disk (c:/)
6. På iPod touch: Slettede alt indhold og alle indstillinger, via Indstillinger og Generelt
7. Downloadede en helt ny og frisk iTunes til c:/programmer/
8. Valgte til alt i Tunes’ egne forslag – herunder at iTunes skulle være min default media player
9. Satte atter stikket i til iPod touch
10. Lod iPod touch synkronisere alt (og indledningsvist var der kun mine 900 billedfiler)
11. Satte en musik-cd i drevet på pc’en og svarede ja til at importere til iTunes musik-bibliotek
12. Synkroniserede den 1. musik-cd vha. iTunes > Filer > synk “Stegemüllers iPod”
13. Så kører det tilsyneladende perfekt!
14. Hver gang jeg har indspillet et par nye cd’er synkroniserer jeg igen, og det tager ingen tid!

Nu er der så det sjove: at vælge hvilke cd’er, der skal tilføjes. I dag havde jeg pga. problemerne med iPod touch kun én cd med på arbejde. Og til sidst var jeg ved at blive skør af Andrea Bocellis “Cielli de Toscana” (selv om denne blinde mand synger fantastisk). Man kan naturligvis også slukke!

Men pudsigt nok har jeg det som om, at det selv at vælge min musik, og dermed at lukke diverse anden støj ude, øger min egen koncentration. For en uge siden ville jeg have forsvoret det! Jeg har altid elsket stilheden! Men realiteten er, at uagtet jeg har mit eget dejlige lokale, er der ikke stilhed omkring mig! Kolleger i de øvrige celler taler i telefon, taler med hinanden osv. Med min iPod touch kan jeg lukke det ude. Det er skønt.

De af mine musik-cd’er, der skal hentes er derfor cd’er med blandet indhold.

You will be informed! Men indtil videre synes alle problemer altså løst!

Vild med nethandel

Søndag havde jeg besøg af en ven, der er verdensmester i at sætte ledninger op; Det bliver ufatteligt flot. Han mangler ikke ret mange nu. Talen faldt på nethandel, som vi begge er meget begejstrede for.

Jeg handler glad og gerne på nettet og har gjort det i ca. 5 år, og jeg har aldrig haft en dårlig oplevelse i den anledning. Før var jeg bange for, om nogen huggede koden til mit kort mv.

Det seneste netkøb er den lille iPod Touch, som jeg bestilte torsdag aften og havde i hånden mandag formiddag. Den er nu nok ikke kommet helt fra Californien på de par dage, og Apple har garanteret et europæisk distributionscenter. Det er da en super fin service. Tidligere har jeg købt IT-udstyr, mikrokortlæser og møbler.

For mig at se har nethandlen følgende store fordele:

• Fortrydelsesret på 14 dage
• Langt større udvalg ved at sidde hjemme ved skærmen og undersøge markedet (jeg render ikke ind i fem butikker for at købe en printer)
• Mulighed for at finde det samlet set billigste og bedste produkt i forhold til ens behov (hvad enten det så er kunstigt eller ej)
• Mulighed for at læse online-anmeldelser inden beslutningen tages
• Mulighed for at “ringe til en ven” og høre om han tror, det ville være et god køb, om han erfaringer med produktet osv.

Samlet synes jeg, der er lang større muligheder for at agere som den oplyste forbruger. Jeg tror, at jeg ved en smule research hjemme ved skærmen kan gøre bedre køb, end jeg kan ved at gå ind i en butik og tale med en sælger, der typisk alligevel ikke ved ret meget om det, han sælger.

Det eneste, jeg ikke kunne finde på at købe på nettet, er kameraer og HI-FI. Kameraet vil jeg mærke i hånden og prøve, og lyden vil jeg høre – ellers er det jo ikke til at vide, om det er, som at være der selv.

Hvad er dine erfaringer med nethandel?