Perle eller Perker

Først og fremmest undskylder jeg overfor mine læsere, at jeg ikke har været trofast i januar. Jeg har en hel masse undskyldninger:

1. Jeg er flittig ovre på min slægtsblog, og har tastet mere end 14.000 af Nygårds sedler ind – og det nu tager lidt tid. Nygård var arkivar og skrev sådan godt ½ million uvurderlige små sedler med bidrag til jysk personalhistorie i bred forstand. Der er tale om et helt unikt seddelværk, som vi nu er en flok mennesker, der har sat os for at digitalisere.
2. Arbejdsåret startede med noget, jeg ikke er god til: For meget arbejde i to uger. Jeg har en høj produktivitet og en uhyggeligt stor produktionskraft (er der en, der engang har sagt til mig), men jeg er dårlig til at se det hele vælte ind over mig. Jeg bliver bange og føler mig utilstrækkelig; de gamle stress-symptomer kommer farende og vælter mig bagfra også selvom det slet ikke er rimeligt og er lidt ude af proportioner. Arbejdet er blevet normaliseret igen – og alt er i orden. Jeg følte mig bare uprofessionel et par uger – og øh… det blogger man jo ikke om vel? Vi er da ordentlige mennesker, der kan styre vores stress ikke?
3. Jeg har været “kulturel” og set “Phantom of the Opera” med en kær ven – og det kommer der en særskilt post om, for det var forrygende. Vi sad på 1. række i “Det ny Teater”; og det var som at være der selv – altså som at være i Paris i 1911 og 1891; lysekronen fløj i bogstaveligste forstand om ørerne på os, orkesteret spillede for fuld musik – og for fuld damp. Jeg har aldrig tidligere oplevet en musical live (og har altid slukket for dem i TV), så det var waughhh…
4. Jeg har været i kirken til en fremragende sogneaften med Sulaima Hind i aftes. Jeg kunne have hørt på hende i timevis. Her var en kvinde med et budskab og en fortælleevne langt ud over det sædvanlige! Allerede ved 11:30-tiden i dag havde jeg haft gårsdagens foredrag i tankerne flere gange Hun er ikke så glad for, at man skriver om hendes foredrag – så herfra er min mund lukket med syv segl (eller er det sejl – ihukommende Kaptajn Haddock?)

Københavns Politi

Nu er jeg så kommet gennem undskyldningerne for mit fravær og kan begynde på dagens emne: Perle eller Perker.

Det sker, det er morsomt at høre radioavis. Det skete i dag! Politidirektør Hanne Bech Hansen (som jeg ellers er stor ynder af, fordi hun har skabt revolutioner i Københavns Politi, som hun engang fortalte om i en “Løkkegaards” på radioens P1) udtalte med stor sikkerhed, at en af hendes medarbejdere havde kaldt en demonstrant “Perle” og ikke “Perker” som et hold sprogprofessorer og demonstranten ellers selv mente, der blev sagt.

På en eller anden måde blev jeg lige sat tilbage til de gode gamle Poul Eefsen-dage, hvor man kunne klage over politiet – til politiet!

Er det da ikke fuldkommen latterligt at forestille sig, at Københavns Politi nu begynder at kalde deres “kunder” for “perle”? Jeg måtte le. Det er da helt ude i hampen. Tænk at man udstiller sig selv på den måde!

Hvis de er begyndt at kalde mørklødede demonstranter for Perler – så har Hanne Bech Hansen i sandhed skabt revolutioner siden de 80′ere, Sulaima Hind fortalte om i aftes. Jeg kan bare ikke tro det – og det lyder som en vittighed. Men således er jeg da klædt på til en fin weekend.

Händels Messias

Lad det være sagt straks: Jeg har ikke “forstand på” klassisk musik, men jeg forstår at nyde!

I aftes oplevede jeg for første gang Händels Messias sammen med en kær ven, og jeg må sige, at jeg var intet mindre end betaget i de 2½ time, koncerten varede. For min skyld kunne de have spillet og sunget det hele én gang mere.

Vi kom i god tid og fik plads i en af logerne på 1. sal i Christians Kirke på Christianshavn.  Jeg har altid syntes, at der et eller andet særligt over stemningen inden en koncert begynder: Man kan følge musikerne, dirigenten og koret – man kan se deres koncentration og indbyrdes dialog, men man er ikke selv en del af det; som et hørespil uden lyd…

Jeg havde hørt lidt af værket på forhånd og var faktisk i tvivl, om det var noget for mig. Jeg bliver altid i tvivl om, hvorvidt jeg nu er “fin nok” til den slags, fordi jeg dybt inde har fornemmelsen af, at “den slags er for de andre”. Tænk hvis jeg havde haft andre muligheder tidligere? Tænk hvis man kom fra et sted, hvor sådanne oplevelser var blevet præsenteret løbende? Så ville man ikke sidde midt i livet og føle sig halvdum; på den anden side ville der ikke være mulighed for pludselig at opleve noget stort.

Vi havde medbragt hele teksten på både engelsk og dansk og kunne således få den fulde mening (bortset fra den lette forvirring, når de udeladte stykker ikke kom). Teksten til Messias består udelukkende af stykker hentet fra bibelen, og det var helt fantastisk at se og gense tekster, jeg nu kender. 1. del afspejler profetierne om Frelseren og hans forestående fødsel. 2. del drejer sig om Kristi lidelse, død og opstandelse, mens 3. del retter blikket fremad mod opstandelsen, det evige liv og Kristus som verdens frelser. Jeg er glad for at være blevet “kirkevant”, for ellers havde det været sort tale. Det er en tradition, at tilhørerne står op under Halleluja-koret i 2. del – heldigvis havde jeg læst det i avisen, nogle dage før.

Fantastisk musik! På Historie Onlines lille tidstest har jeg placeret mig klart i 1700-tallet og det passer til Cembaloen, som er et instrument, jeg altid har holdt af. De sprøde, fine, næsten feminine klange med et strejf af skarphed… Tænk at én komponist på blot 24 dage kan sammensætte og orkestrere et værk, der spænder så vidt i indhold og klang! Jeg begriber det ikke – Händel må have været manisk? Længere perioder lukkede jeg bare øjnene, lyttede, og lod musikken indtage mig.

Der var en alt-sangerinde, som var helt forrygende: Elisabeth Hanke. Hun er i programmet beskrevet og berømmet for sin “dramatiske alt” – Ja mon ikke. Hun tolkede meget på teksten med sin stemme, og det var forrygende! Jeg kunne have hørt på hende i timevis.

Alt i alt en stor stor oplevelse, som min ledsager og jeg ubetinget må gøre til en tradition. Ingen jul uden Messias – og jeg var alligevel “fin nok”.

Rosenborg Tattoo 2008

En smuk sommer-lørdag aften til tattoo på Rosenborg!

Jeg er erklæret pacifist og i virkeligheden ikke for forsvar og militær, men havde fået billet til Rosenborg Tattoo lørdag aften fordi min ven Leifs datter og svigersøn står bag det.

Scenen var Livgardens Eksercerplads foran det smukke Rosenborg slot – og jeg må sige, det var en oplevelse langt ud over det sædvanlige. Militær præcision sat til musik og tilsat musik, flotte uniformer og sammenhold. Sammenholdet kom stærkt til udtryk, da nogle af dem, der havde været i Afghanistan kom ind på pladsen, og der fra tårnet på Rosenborg, blev spillet ‘Last post’. Da jeg er sådan et ‘følsomt fjols’ for tiden, stod jeg så mænd da der og gav følelserne frit løb.

Det hele sluttede med alle 800 musikere på scenen og et gigantisk fyrværkeri.

Jeg har prøvet at fange lidt af stemningen på billederne herunder, men jeg skulle have haft både stativ og teleobjektiv med, for at det var blevet rigtig godt… På det næstsidste billede er der vist én, der har tændt millioner af stjerner!

Her er nogle langt bedre billeder end mine: klik her.

5. søndag e. påske = Dom. 5 p. Pascha

Inge-Hanne Broström og Hvidovre Kirke har gjort det igen! Betaget mig!

Vi har taget fat på forårets konfirmationer. “Alting grønnes og springer ud – og skoven hun står brud”; det hele ligger så fint foran os, vi har næsten ikke brugt noget af det – og det er lige forunderligt hvert år.

Mine kusiner og fætre er mange år ældre end jeg, så den eneste konfirmation, jeg har været til, er faktisk min egen. Og jeg husker den desværre ikke.

Ved konfirmationen bekræfter vi dåben, og det gennemsyrede dagens tjeneste. De unge mennesker i deres fineste puds; lidt generte var de med papiret i hånden til at støtte dem i kirkebønnen, og de var faktisk så rørende søde! De gjorde deres del af arbejdet, så det blev en fuldkommen hel og “rund” gudstjeneste. Nu har jeg set de unge gennem hele foråret, og i dag var de næsten som forvandlede. Ingen tjatten ud efter hinanden, ingen mobiltelefoner, men fuld koncentration om øjeblikket. Det skinnede så tydeligt igennem, at de og præsten (Inge-Hanne Broström) kendte hinanden godt efter den lange forberedelsesperiode. Jeg glæder mig altid over, at se mennesker have noget med hinanden!

Inge-Hanne Broströms konfirmationstale tog udgangspunkt i forårets X-faktor! Det er genialt tænkt, for alle de unge har garanteret set det. X-faktor (i TV-regi) er at have noget ganske særligt (talent, charme, godt udseende og sangstemme). Blachmann og de andre var ikke sene til at dømme dem ude, der ikke havde X-faktor, og da der kun var én, der kunne vinde, var der også en masse, der ikke kunne vinde. I den personlige X-faktor er vi alle vindere, hvis vi forvalter vores talenter med blot en anelse omhu. Her er vi ikke blot “stjerne for en aften” – men gennem hele livet. Jeg tror så mænd, at kirkens smukke budskaber er ved at gå op for mig!

Så traditionel, jeg end er, elsker jeg, når der foregår noget anderledes i kirken. I dag kunne alle tænde et lys for nogen (eller noget) midt på den til anledningen tildækkede døbefont. Det virkede utrolig stærkt på mig, og samtidig repræsenterer handlingen et element, jeg savner i den danske forkekirke, men som jeg har truffet i den katolske kirke: man kan til enhver tid gå ind i kirken og tænde et lys. Man kan tænke sine tanker, sidde lidt og gå ud igen, når man føler sig klar.

Jeg tror, alle tilstedeværende gik op og tændte et lys, så jeg er ikke den eneste, der måske savner det element, der rummer en aktiv handling i kirken. Tit kommer vi og skal “bare” sidde ned – måske er der i realiteten et behov for at “gøre” noget, så at man føler man er deltager og ikke kun passiv modtager.

I går hørte jeg for første gang Carol Kings “You’ve got a friend” fra 1971 (albummet hedder “Tapestry”) med mine nye ører (dem der kan høre lidt af kristendommen). Du milde – det er jo til at blive helt religiøs af. Sangen blev sunget ved afslutningen på gudstjenesten i dag.

Prøv selv at lytte med her (7 Mb) og hvis du har lyst, og så tænk “bøn”, så får sangen en helt ny dimension.

For nemheds skyld får du lige teksten herunder:

You’ve got a friend

When you’re down and troubled

And you need some loving care

And nothing, nothing is going right

Close your eyes and think of me

And soon I will be there

To brighten up even your darkest night

You just call out my name

And you know whereever I am

I’ll come running to see you again

Winter, spring, summer or fall

All you have to do is call

And I’ll be there

You’ve got a friend

If the sky above you

Grows dark and full of clouds

And that old north wind begins to blow

Keep your head together

And call my name out loud

Soon you’ll me knocking at your door

You just call out my name

And you know whereever I am

I’ll come running to see you again

Winter, spring, summer or fall

All you have to do is call

And I’ll be there

Ain’t it good to know that you’ve got a friend

When people can be so cold

They’ll hurt you, and desert you

And take your soul if you let them

Oh, but don’t you let them

You just call out my name

And you know whereever I am

I’ll come running to see you again

Winter, spring, summer or fall

All you have to do is call

And I’ll be there

You’ve got a friend

Min musik er remedieret

Da jeg begyndte at arbejde med billeder elektronisk, var det som om, billederne blev “aktiveret”. De blev til screensavers, de kom på nettet, de kom ind i mit slægtsforskningsprogram, de blev printet og sat i rammer mv. På alle måder blev de set meget mere end nogen sinde før.

Helt det samme sker nu med min musik; den bliver hørt mere end nogen sinde før - og hold da op, hvor har jeg meget god musik, som jeg helt havde glemt. Denne re-mediering (siger min ven medieforskeren, det hedder) gør noget positivt ved sit objekt og for sit subjekt.

iPod touch kan blande numrene i vild forvirring eller man kan selv sammensætte såkaldte “spillelister”, så man ikke kører træt i 90 minutters Mozart eller lignende. Jeg har mest overført klassisk, new age og stille musik til min iPod.

Jeg hader støj og er helt overrasket over, at jeg kan arbejde til musik. Men tricket er naturligvis, at når jeg selv vælger mine lydindtryk er det ikke støj. Kvaliteten af de små høretelefoner er overraskende god, og med dem i ørerne har jeg det godt i min egen verden. Farvel til kollegernes telefonsamtaler med Moskva, Accra og Dar es Salam.

Problemer med iPod touch er løst

Jeg har da godt nok bøvlet med min kære iPod touch.

Den synkroniserede i evigheder, og fangede alligevel ikke den nye musik eller de nye podcasts, jeg havde lagt på min pc. Strukturen på drevet var helt uoverskueligt, uden at jeg egl. syntes, at det var min “skyld”.

Besluttede at begynde helt forfra, da det at “gendanne iPod” ikke førte til en løsning, og da gud og hver mand (selv den kære unge Mark på 22, der er udvikler på mTID…,) fortalte, at de da aldrig havde tænkt over filformater og konvertering mv.

Her er, var hvad jeg gjorde for at få det til at virke (måske kan du bruge det som “opskrift”):

1. Sørgede for, at Windows Media Player ikke længere var standard-afspiller
2. Særgede for iPod touch ikke var forbundet til pc’en
3. Afinstallerede iTunes i ‘Tilføj/fjern programmer’
4. Slettede al musik på min pc (der var ikke så meget)
5. De fragmenterede min disk (c:/)
6. På iPod touch: Slettede alt indhold og alle indstillinger, via Indstillinger og Generelt
7. Downloadede en helt ny og frisk iTunes til c:/programmer/
8. Valgte til alt i Tunes’ egne forslag – herunder at iTunes skulle være min default media player
9. Satte atter stikket i til iPod touch
10. Lod iPod touch synkronisere alt (og indledningsvist var der kun mine 900 billedfiler)
11. Satte en musik-cd i drevet på pc’en og svarede ja til at importere til iTunes musik-bibliotek
12. Synkroniserede den 1. musik-cd vha. iTunes > Filer > synk “Stegemüllers iPod”
13. Så kører det tilsyneladende perfekt!
14. Hver gang jeg har indspillet et par nye cd’er synkroniserer jeg igen, og det tager ingen tid!

Nu er der så det sjove: at vælge hvilke cd’er, der skal tilføjes. I dag havde jeg pga. problemerne med iPod touch kun én cd med på arbejde. Og til sidst var jeg ved at blive skør af Andrea Bocellis “Cielli de Toscana” (selv om denne blinde mand synger fantastisk). Man kan naturligvis også slukke!

Men pudsigt nok har jeg det som om, at det selv at vælge min musik, og dermed at lukke diverse anden støj ude, øger min egen koncentration. For en uge siden ville jeg have forsvoret det! Jeg har altid elsket stilheden! Men realiteten er, at uagtet jeg har mit eget dejlige lokale, er der ikke stilhed omkring mig! Kolleger i de øvrige celler taler i telefon, taler med hinanden osv. Med min iPod touch kan jeg lukke det ude. Det er skønt.

De af mine musik-cd’er, der skal hentes er derfor cd’er med blandet indhold.

You will be informed! Men indtil videre synes alle problemer altså løst!

iPod touch 2

Den er kommet… min lille iPod touch, og jeg er allerede helt vild med den! Den er simpelthen så “kær”, hvis et stykke elektronik altså kan være kært.

Arbejdsdagen føltes lang, for TNT kom allerede i formiddag, og det eneste jeg tænkte på var at komme hjem og lege. Fuldstændig som da jeg var barn, og havde fået nye vogne, biler eller små huse til min Märklin modelbane (jeg delte med min far – eller også delte han med mig…) Men nu er jeg heldigvis nærmest voksen, og skal kun dele min iPod touch med mig selv.

Det er helt ufattelig nemt at komme i gang med at bruge den.

Jeg havde ventet en manual på mindst 200 sider, at skulle 1.000 gange ind i Funktioner > Indstillinger > Egneskaber og måske også at skulle ringe til ven.

Men nej – vi starter lige med strømmen. iPod touch får sin strøm fra et USB-stik i computeren, og det er smart, for den har man altid ved hånden. Tænd pc’en, ind med stikket og så lader den op. I løbet af ganske kort tid sker der ting og sager dels på iPod touch, dels på pc’en. Der kommer et fint billede på den lille skærm, og på pc’en bliver man guidet igennem en enkel registreringsproces – ca. 6 skærmbilleder i alt.

Først registrerer man sin iPod touch og dernæst kan man vælge at oprette en konto hos iTunes Store.

Det forkommer mig meget positivt, at man kan registrere sin Pod, for det er formentlig en sikkerhed, hvis den skulle forsvinde. Selv om jeg har ladet efternavn og mobilnummer indgravere på bagsiden, er det langt fra sikkert, at finderen vil ile med at ringe og fortælle, at nu har han lige fundet en iPod touch, og skal han ikke komme forbi med den? Måske skulle der have stået “Findeløn 2000 kr. ring til +45 22 81 17 31″?

iTunes Store er en “online musikforretning” hvor man kan købe musik, lydbøger, videoer mv i eet format, iPod kan forstå. Jeg bliver næppe den store kunde dér, for musikken er ikke min smag, og jeg overspiller gerne selv mine gode gamle musik-cd’er.

Lydbøgerne og videoerne kan med fordel udforskes. Når jeg rejser København/Viborg er det måske være rart at bruge lidt af de fem timer på en god film? Jeg har fundet et par spændende bøger dér: “7 gode vaner” og “Drageløberen” – men kun på engelsk. Det er ulempen ved at tilhøre et lille sprogområde!

Mens man gennemfører registreringerne på Internettet, står iPod touch lige så stille og synkroniserer lyd, video og billeder fra ens pc. Jeg ved ikke, om det gik så smertefrit, fordi jeg på forhånd havde installeret iTunes på min pc – det er bare til din oplysning, hvis du skulle finde på at betragte dette indlæg som en form for guide.

Mens der synkroniseres, vises et stor grønt symbol på iPod touch-skærmen. Man skal vist lade den være i fred, mens ikonet vises. Uden at jeg fatter, hvordan det er muligt, synkroniserede jeg på ca. 20 minutter 315MB lyd, 147 MB Video, og 552 MB billeder (856 stk.).

Så er iPod touch klar, og det er bare at gå i gang. Den er simpelthen klar! Ikke noget med at nu skal du først til at sætte op, og du skal vælge, at du bor i Danmark og klokken er 500, og du vil gerne kunne skrive æ, ø og å osv. Nej, du går bare i gang. Det er helt mærkeligt. Al navigation foregår med dine fingre, zoom ind og zoom ud, bare med fingrene.

Jeg havde på forhånd læst, at Apple virkelig har arbejdet og arbejdet med brugervenlighed -men jeg tror pr. definition ikke på den slags salgstale. Men øhh her det vist rigtigt nok. Forestil dig at lave en dims med 16 ikoner og dimsen er så intuitiv at betjene, at alle mennesker i hele verden er i stand til det. Så er man altså dygtig! Jøsses kunne jeg end som Mac-fan?

Jeg har jo nærmest ingen tilgængelig musik mv., men jeg fandt alligevel et par podcastede DR1-udsendelser (CIA-Airlines), og også en video – Michael Bertelsens “den 11. Time”.

Det er helt vildt, pludselig sidder man og ser en TV-udsendelse på den lille skærm. Billedkvaliteten er i orden og selv underteksterne kan læses. Vælg selv om du vil have billedet stående eller i bredformat; vend din iPod touch og det hele drejer lige engang!

Jeg har prøvet at se adskillige af mine billeder. De er absolut OK!

Den er indbyggede Safari-browser og e-mail-klient har jeg ikke kunne prøve endnu, da det forudsætter, at man er i nærheden af et ukrypteret trådløst netværk – hvilket ikke lige er ved hånden (eller også er naboen bare ikke hjemme). Der er flere indbyggede klienter herunder Google Maps, men dem har jeg af samme årsag heller ikke kunnet teste.

For at beskytte den (den er trods alt dyr) har jeg købt et etui fra “incase”, men det er et fejlkøb. Jeg ville nemlig gerne beskytte skærmen, men dette beskytter faktisk kun bagsiden. Jeg skulle have valgt et andet etui – men det er næste skridt. Indtil videre er der bare fri leg.

iPod touch

Jeg har simpelthen gjort det – bestilt en iPod touch.

Lækkert design og dejlige funktioner, ikke sandt?

Den skal tjene som stedet at høre Musik og DRs podcasts mv. i toget, og som stedet at være mobilt på mailen, og som kalender. Mobiltelefonens indbyggede kalenderfunktion er alt for uhåndterlig.

Måske kan et spil eller to også finde vej til uhyret…

Update: Jeg fandt lige PC Worlds anmeldelse her.

Højtalere til computeren

De to små fyre her spiller fremragende! De kommer fra tyske Typhoon. Fandt dem hos Merlin for 200,00 kr. Med “fod” er de 13 cm. høje og bredden er 4 cm. De får deres strøm fra pc’en via et USB-stik. De er installeret på ca. tre minutter.

Jeg holder meget af at sidde ved min pc og høre P1 eller Radioklassikeren, og har i flere år savnet noget bedre lyd end den der kommer fra pc’ens indbyggede højtalere. De indbyggede højtalere har en meget skarp lyd, som jeg ikke rigtig bryder mig om.

De to små fyre egner sig godt til at afspille tale og musik ved normal styrke; men man skal ikke spille højt på dem, for det kan de ikke følge med til.

Hvis jeg vil høre radio højere, skal jeg bare over på min DAB-radio. Radioen er en Pure Evoke købt hos Hi-Fi-klubben, som jeg i virkeligheden mener, er det eneste sted, man seriøst kan købe lyd og billede. Hvis du tænker på at købe en DAB, så hold op med at tænke – gør det i stedet. Det giver en vældig frihed for din radiolytning – bare det at man kan høre radioavis, lige når man vil og ikke bare på hele klokkeslæt.

Dejlige dovne dage

Lys: Nu er vi nået den tid på året, hvor jeg savner lyset! I går skinnede solen næsten i 15 minutter – og jeg stormede ned og købte en stor buket til mig selv.

Juleferie - ih hvor er det skønt! Når juleaften er overstået synes jeg, jeg kan ånde lettet op, og nyde dage, der bare går ind i hinanden, og hvis nogen skulle spørge, hvad jeg har lavet i ferien er svaret “øh… – hygget mig”, uden at jeg kan sige præcist med hvad. Som den sande introverte nørd jeg er, nyder jeg tid til tanker, og tid til at lave ingen verdens ting.

Guitaren får en tur nogle gange pr. dag, og nu kan jeg snart følge med CD’en; måske er den blevet langsommere?…8) Måske skulle jeg igen prøve at kigge mig om efter en lærer, for det er faktisk herlig afslapning at sætte sig ned og spille.

Jeg er begyndt at sætte et Joomla-site op for en kunde. Jeg synes overhovedet ikke, det er let, men jeg elsker udfordringen ved at kaste mig over noget helt nyt, der har med computer at gøre. Tankegangen i Joomla er helt anderleders end med hensyn til andre sider,jeg har lavet. Man skal bruge 90 pct. af tiden på strukturen og 10 pct. på indholdet i den indledende fase. Sammen med kunden har jeg brugt en del tid på at få lavet en solid projektbeskrivelse, så begge parter er sikrede mod ubehagelige overraskelser i forløbet. Projektbeskrivelsen er heldigvis blvet så præcis, at jeg nu kan bruge den som udgangspunkt for opbygning af strukturen.

I forbindelse med at jeg flyttede, skiftede jeg udbyder fra de supergode Fullrate til TDC, fordi Fullrate kun kunne levere en 2 Mb download forbindelse til Hvidovre. 2 Mb… det er altså ikke nok til at hente kirkebøger fra ArkivalierOnline ned med. TDC har ydet en supergod service i forbindelse med, at jeg kun kan måle en dowloadhastighed på omkring 4 Mb – blev endda ringet op en søndag for at foretage nogle tests. Den 21. december kom en tekniker for at se på sagerne.

Konklusionen er klar: Det er mit eget netkort, der spiser forskellen mellem 15 Mb og 4 Mb, så nu skal jeg have fat i et nyt netkort og have det installeret. Jeg skal ikke have pillet ved indmaden i min bærbare – den går bare i stykker.

Det danske sprog er åbenbart meget vanskeligt: Hos Føjtex havde de dette skilt i en spand tulipaner: “Afskårende tulipaner” – hvor svært kan det være at bruge en ordbog?