Stegemüllers vindue mod verden

Du kan ringe til mig igen og jeg kan ringe ud igen. Fantastisk!

I går opgav jeg TDC efter at have startet forfra mindst fem gange.

I dag efter arbejde var jeg fast besluttet på at prøve igen - skidtet skal jo virke. OK 80 80 80 47 igen! Og det var som at ringe til en helt anden virksomhed!

Kompetent betjening hos to medarbejdere, der ret hurtigt kunne fastslå, hvor problemet lå: nemlig mellem den gråblå boks, der står for tranmissionen af signalet, og min telefon/selve apparatet. De kunne nemlig ringe til boksen uden problemer!

Nu kunne jeg så gå i gang med fejlfinding på min side. Stikkene var forbundet korrekt og tilsidst var der kun én mulighed: Phone 1 stikket skulle i stedet stikkes i Phone 2 stikket. Så virkede det hele! Jamen jøsses, hvorfor kunne de ikke have fortalt mig det i går?

Jeg har besluttet ikke at ærgre mig over al den spildte tid!

Ih altså hvor er jeg sur, og jeg spørger mig selv: “Hvorfor skal jeg vente?” Uanset hvor man ringer hen, skal man høre den mest rædsomme ‘ventemusik’ alt imens man … venter i timer. Hvorfor er det lige, jeg skal vente?

Forrige uge gik displayet på min smukke telefon (Jakob Jensen - mindre kan ikke gøre det). I lørdags tog jeg mig sammen til at køre op og få den byttet. Det var (til min overraskelse) problemfrit. Hjem igen, kigge manual, samle ledninger osv. Alt tilsyneladende OK.

I dag havde jeg så behov for at ringe ud. Ingen klartone… årh nej. Mit problem er naturligvis, at jeg pga. det nye apparat har to fejlkilder: 1. Telefonen eller 2 Bredbåndstelefonien - altså linien

Nå, men heldigvis har man da 80 80 80 47 som kan hjælpe. Og i dag har jeg så brugt al min fritid på 80 80 80 47! Man venter og man venter og man venter… det er endeløst. Når man så endelig kommer igennem til en medarbejder, er de super søde, og gør deres bedste. Pludselig er man alligevel smidt af, og så begynder det hele forfra. Jeg tror, jeg er begyndt forfra fem gange… og mit problem er stadig ikke løst! Jeg har ingen forbindelse hverken ud eller ind!

Jeg spørger: Hvorfor er det egl., jeg skal vente i timer? Hvorfor skal jeg bruge mit liv på at vente på alle mulige såkaldte services?

Det var fuldt forståeligt, hvis det kun var meget få mennesker, der ringede; så kunne de ikke have tre mand til at sidde og vente på, at Hanne ringede. Fair nok! Men det er jo netop ikke situationen. Jeg kommer jo til at vente i timer (og jeg overdriver ikke), fordi der er mange, der ringer. Hvad er det for en kundeservice?

Det gælder naturligvis ikke alene TDC, men også mulige andre (Ikea, DSB, Lægen….) - og hver gang jeg bruger min tid på at sidde med et telefonrør i hånden og lytte til den mest afskyelige form for ventetone, spørger jeg mig selv “Hvorfor skal jeg vente?”

Selvfølgelig har jeg en mobiltelefon, og jeg synes da selv, min Nokia 6131 er ret så smart; men rigtig mobil er jeg aldrig blevet. Som oftest er den slukket og tit kan jeg ikke huske, hvor den ligger. I mange år svor jeg ellers, at jeg ville blive det sidste menneske i verden uden mobiltelefon.

Jeg tilhører den uddøende race, der synes, at en fastnet-telefon er den “normale” telefon, og at mobilen er et apparat, man bruger i noget, der ligner nødstilfælde. Jeg har en ven, som griner, når hans fastnettelefon ringer - for så er det enten mig eller hans far, der er mere end 70 år. En anden ven går ud og tager dør-telefonen, når jeg ringer til ham på fastnettelefonen. Men jeg kan slet ikke se nogen grund til at ringe til/fra en mobil, når den rigtige telefon står lige ved siden af.

I reklamer for mobiltelefoni reklameres der altid med meget “lave priser” på fx kun 80 øre i minuttet. Jamen det er da en formue sammenlignet med prisen for at ringe fra en normal telefon.

Da jeg flyttede, var jeg uden normal telefonforbindelse i 1½ uge og så var der kun mobilen. Jeg har sådan et selvhenter-arrangement hos Sonofon, hvor de bare fylder 100 kr. på, når kontoen er ved at være tom. Jeg synes, konstant der kom en SMS med oplysning om, at nu havde de puttet penge på igen. Det er da det rene røveri.

Endnu et irritationsmoment: Når man vil aflytte sin telefonsvarer, koster det ved gud normal samtaletakst at høre sine egne beskeder. Dette vil jeg også henføre til kategorien “røveri”.

Hvis du nu mener, at du for nogle dage siden så en post om mit sponsorbarn hos Børnefonden, har du ret. Indlægget er slettet efter Kirsten gjorde mig opmærksom på, at man ikke må vise sit sponsorbarn på nettet. Ups jamen selvfølgelig da - barnet og familien har jo ikke en chance for at sige fra, og hvis familien på et tidspunkt bliver i stand til at klare sig selv, skal der ikke på nettet ligge oplysninger om, at det har de på et tidspunkt ikke kunnet. Så langt tænkte jeg simpelthen ikke, da jeg skrev historien.