Teologi for lægfolk 1

Netop hjemvendt fra den 1. weekend på Diakonhøjskolen i Århus…

Det er bemærkelsesværdigt så mange psykologer, der er på mit hold (6-7 stykker ud af 37); det er spændende, at der er folk fra andre kirker end folkekirken; det er tankevækkende, at vi er så mange, der vil undervises efter “Tankpassermodellen” (mere herom senere).

En lang og spændende weekend er slut! Jeg har meldt mig til Teologi for lægfolk for at blive klogere på kristendommen, og det er jeg efter den 1. weekend slet ikke i tvivl om, at jeg vil blive (der skal nu heller ikke så meget til). Men vurderet her efter første weekend, er jeg slet ikke i tvivl om, at jeg har fundet det rette sted at blive det. Jeg kan simpelthen godt lide niveauet, som er universitetsniveau. Underviseren i gammeltestamentlig eksegese sagde det lige ud: Det er det samme kursus, jeg holder på Århus Universitet.

Mange kommer vist med en “barnetro” og har fået kristendommen ind med modermælken – selv har jeg ingen problemer med at sige, at jeg kommer uden ret mange forudsætninger, men for at suge til mig og for at få konkret viden. Jeg synes, der i kirkelige kredse er megen indforståethed, og meget “sådan er det jo”… Nu vil jeg gerne have syn for sagen og vide hvor det står!

Lørdag:

1. Introduktion til hvad Teologi for lægfolk overhovedet er for en størrelse; herunder at det ikke er forkyndelse, men er undervisning/formidling.
2. Samtidsteologi, som er et fag, der ikke findes på universitet, men er skabt af en af TFLs grundlæggere. Her er mulighed for at diskutere en række af hverdagens etiske problemstillinger i et teologisk lys (fx organdonation, kirkeasyl og mange andre emner). Undervisereren Johannes Nissen lagde op til en længere drøftelse af, hvordan vi nu ville undervises. Jeg følte mig sat lidt tilbage i tiden, og kan ikke huske, hvornår jeg sidst har skullet tage stilling til dét. En majoritet vil vist være begejstret for undevisning efter “Tankpassermodellen”, hvor læreren “fylder på” de videbegærlige elever. Vi kommer ret forudsætningsløse og vil gerne modtage/tankes op af de notorisk mere vidende undervisere  – og det var et bemærkelsesværdigt flertal, der gav udtryk for dette synspunkt.
3. Gammeltestamentlig eksegese som består dels af bibelkundskab, dels af en eksegetisk gennemgang af 1. mosebog kapitel 1-11. Bibelkundskab skal give viden om litteraturen, historien og de religiøse forestillinger på gammeltestamentlig tid. Jytte Gudiksen underviser klart efter “tankspassermodellen” og i hendes to timer lørdag efter aftensmaden bredte der sig en tryg stilhed. Yes – her fik vi det vi kom efter! Her er undervisningsplan (læs fra side dit til side dat i den og den bog), litteraturliste mv.

Søndag:

1. Nytestamentlig eksegese: I dag tror jeg nu nok, det var mere “Ny testamente og dets samtid”, for Helge Kjær Nielsen brugte meget tid på at forklare om hvilken kontekst man skal læse teksterne i. Men ellers er hovedsigtet med faget at give et indblik i evangeliernes teologiske hovedsynspunkter.
2. Temaforelæsning, der er fælles for alle tre årgange: Hvad er lige nu mere relevant end en diskussion om rydningen af Brorsons Kirke på Nørrebro i København i lyset af næstekærlighed og det kirkeretlige asylbegreb? Og det diskuterede vi så med fynd og klem! Johannes Nissens oplæg var rigtig godt og essensen af mange måneders avisskriverier. Problemet ved diskussionen var, at mange af os ikke har den ringeste chance for at sætte det ind i en sober teologisk sammenhæng (vi mangler viden) og så udarter det sig en politisk diskussion, hvilket jeg personligt finder ret anstrengende! På et af holdene findes en tidligere trafikminister fra partiet venstre, som slet ikke var enig i det givne oplæg… og så kender vi jo melodien.
3. Kirkehistorie: Kirkens historie fra urkirken til reformationen naturligvis indeholdende de kulturer og andre “ydre forhold”, som kirken og kristendommen eksisterede i.  Mette Sophia Rasmussen har en klar plan, med det hun gør, og så taler hun nudansk! Det gør et fag med en støvet titel sprællevende – pludselig træder disciplene frem som mennesker, når de nu sidder Langfredag og siger “Alt er tabt”, men påskemorgen har fået omfortolket hele situationen og kommer ud og siger “Yes – alt er vundet”.

Jeg havde slet ikke forestillet mig, at gammeltestamentlig eksegese og kirkehistorie skulle blive de to fag, der umiddelbart ville tiltale mig mest. Men det er simpelthen interessant at vide noget om klimaet og vejene i Palæstina på den tid, og det er simpelthen interessant at vide, hvad disciplene “tænkte” påskemorgen! Og hvad er det de må ud at missionere, og for hvem og hvorfor? Jeg har altid fundet jødedom interessant, men har ikke helt forstået, hvordan den sådan lige hænger sammen med kristendommen. Det er muligt at alle andre mennesker ved det – men jeg har altså kun en vag idé om det – endnu!

Jeg har skrevet en mængde bøger ned, som jeg har lyst til at læse, og hvis jeg ikke skal blive fuldstændig ruineret af dette her, må jeg vist ud og låne hos min kæreste ven! Det kan være, det aldrig bliver til mere end “pensum”, men hvor er det skønt at have et sådant; et pensum har den meget store fordel, at der er en underviser der skærer elefanten i passende småstykker og serverer den med jævne mellemrum. Jeg ville aldrig komme gennem det på egen hånd – og hvis jeg gjorde det, ville jeg da for alvor være blevet en nørd

Første skoledag

Husker du første skoledag? for nu ikke at tale om modenhedsprøven?

Lige præcis den der lidt kildende og usikre fornemmelse i maven, spændt på alt det nye, kigge på de nye bøger, bladre lidt, men ikke for meget, har jeg i forbindelse med den kommende weekend, hvor jeg for første gang drager til Århus og begynder på 1. år af Teologi for lægfolk.

I skolen klarede jeg ikke modenhedsprøven i første hug for to år for tidligt, kunne jeg altså ikke lige indse, at flaget og røgen fra en skorsten skulle blæse samme vej. Med alderen bliver man bedre til at se, hvad vej vinden blæser, så denne gang var der ingen problemer med modenheden

Jeg glæder mig til input, ny viden, nye horisonter og er i det hele taget bare spændt på, hvad det i det hele taget er, jeg har tilmeldt mig. det er “en mellemlang videregående uddannelse”, så niveauet bør være i orden. På Vestjyllands Højskole mødte jeg en, der både havde bekendte der gennemførte, og bekendte, der gav op undervejs. Jeg spurgte en del til, dem der havde givet op – arbejdsmængden havde været overvældende.  Det skal man selvfølgelig tage seriøst; umiddelbart tror jeg ikke, det vil volde mig problemer – men man skal aldrig sige aldrig.

Gennem nogle år har jeg savnet, at der er nogle, der stiller sig op og fylder noget i hovedet på mig – og at det ikke altid skal være omvendt. Når jeg hører børn og unge beklage sig over skolen, tænker jeg så tit på, at de burde glæde sig over denne tid, hvor det eneste, de skal, er at slå ørerne ud, så står der en flok specialister, som er vilde for at lære dem noget. Det sker aldrig mere, når man først har forladt uddannelsessystemet! Og sker det alligevel, er prisen, at ens arbejde har hobet sig op i mellemtiden. Godt TFL foregår i weekenden – så er det kun privatlivet, jeg kommer bagud med.

1. søndag efter trinitatis

Teologi for lægfolk

Spring ud…

Dagens tekst (Luk. 16, 19-31) har fået mig til at springe ud – i at virkeliggøre en plan, jeg lagde august/september 2008, hvor jeg fandt ud af, at der skulle fyldes noget mere/nyt ind i mit liv. Teksten er sådan en, der får mig til at stejle og tænke, at al det her kristendom er meget mærkeligt. En tekst fyldt med domsforkyndelse, sydende gryder i helvede og sådan… Argh – alt det jeg ikke synes, kirken skal stå for. En af de tekster, der kan skræmme enhver væk og tænke, at kirken ikke har rokket sig en tøddel de seneste 500 år.

Det var Inge-Hanne Broström, der udlagde den med Guds kærlighed som tolkende fortegn og så blev den fin og til at forstå – men selve teksten var altså sådan en omgang nærmest gammeltestamentlig domsforkyndelse, og dét fik mig til at trykke på “Send-knappen” til Teologi for lægfolk 2009/2010, 1.årgang. Jeg vil bare vide noget mere, jeg vil begribe det, jeg vil fatte det, jeg vil kunne sætte det ind i nogle rammer. Nogle mennesker vil have vished – jeg vil have viden – og det håber jeg at få på de tre år kurset samlet set varer. Man binder sig dog kun for et år ad gangen.

Jeg glæder mig allerede til en weekend hver måned at sætte mig ned og få fyldt noget ind i hjernekisten. På arbejdet skal jeg som specialist altid levere, levere, levere… Klart nok, det er derfor de har ansat en halvgammel specialist – men hvor går jeg hen og lader op mentalt? Efteruddannelse og kompetenceudvikling har jeg i årevis selv sørget for i min fritid; det har den klare fordel, at så kan man selv vælge, hvad man vil lære. Og jeg vil altså lære noget teologi for lægfolk!

Tankerne kører naturligvis allerede med spørgsmål som “hvem er de andre?”, “er jeg den yngste?”, “er det en pensionisthøjskole?”, “er de meget klogere end mig – ved de alting på forhånd?” osv. og jeg må da sige, at sporene fra den halve jul på Haslev Udvidede Højskole skræmmer – men dette må bare være anderledes alene vurderet ud fra lærerkræfterne, der alle er fra universitetet.

Af og til føles det godt at gøre noget man har planlagt længe – og tænkt meget over, hvilket minder mig om kendt Peter Plys-citat: “Organisere gør man, før man gør noget – for at det, man gør – ikke skal gå i kludder”. Nu håber jeg så at dette er så tilstrækkeligt organiseret, så det ikke går i kludder!

Storytelling

Man kan godt snige sig med til familietorsdag i kirken, selv om man ikke har en familie.

Læste dine forældre højt for dig? Og kan du i givet fald huske, hvor hyggeligt det var? I de første år af mit liv læste mine forældre meget for mig, og det var rigtig hyggeligt. Jeg kunne ret hurtigt læse selv, og så holdt de selvfølgelig op med det.

Det var lidt den samme fornemmelse ovre i kirken i dag kl. 17:00, hvor Claus Bjerregård læste historien om Lazarus (Johannesevangeliet, kapitel 11).  Jesus beviser her, at han kan gøre de døde levende igen. Forrygende intermezzo! Men spørg ikke mig, hvordan det kunne lade sig gøre.

Der var puder på gulvet, så børnene kunne rykke tæt på, og provsten selv sad afslappet i en nydelig armstol. Claus læser rigtig godt op, og jeg lænede mig bare tilbage og nød det. For mit indre blik havde jeg Susanne Krages vidunderlige tegning fra Johannes Møllehaves “Børnebibelen”.

Min baggrund er af en sådan karakter, at jeg ikke har den bibel-ballast, som mange andre; for mig er mange af historierne (godt nok ikke denne) nye. Jeg kan mærke, at jeg langsomt bygger/får et fundament, og bliver stadig glad over nye forståelser og erkendelser, omend det selvfølgelig er anderledes end da det hele var nyt og forvirrende. Lysten til også at få et teoretisk fundament er voksende, så jeg har kigget en del på Teologi for lægfolk – og gad vide, om det ikke er i kursusåret 2009/2010, jeg skal begynde på det?

Efter seancen i kirken, der også rummede hele to af mine favoritsalmer nr 15 og nr. 787 (for de mindre indviede: “Op al den ting” af Brorson og “Du som har tændt millioner af Stjerner” af Holger Lissner), var der pasta med kødsauce, saftevand og gulerodsstave. Det hele for en 20′er. Tre af vores trofaste dejlige frivillige stiller op gang på gang. De er fantastiske. Tak for mad til Irene, Mogens og Per.

Det er ikke ofte, man får så meget dejligt for en flad 20′er. En hel dejlig sen-eftermiddag og aften i det bedste selskab!